VK-kulturmøde og interkulturalitet: 

I forbindelse med vores valgfag “Kulturmøde og Interkulturalitet” har vi haft fokus på, hvordan kulturmøde og kulturforståelse eksisterer i alt, hvad vi foretager os – f.eks. i hverdagsrutiner, relationer, arbejde, m.m. I kulturforståelse er det centralt, at der er en udpræget opmærksomhed på, hvilke forforståelser og fordomme, man naturligvis har som menneske. Ens forforståelser er styrende for, hvordan man møder forskellige kulturer. 

I forløbet med feltarbejde og kulturanalyse har vi arbejdet ud fra det komplekse kulturbegreb, som beskriver, at kultur er dynamisk og kultur er noget, man gør. Det komplekse kulturbegreb beskriver ligeledes, at menneskets handlinger former kulturen. Modsat det komplekse kulturbegreb, kan man tale om det beskrivende kulturbegreb, som er statisk. Det betyder, at kultur er noget, man er. 

Da kultur eksisterer i alt, har vi i vores feltarbejde valgt at have fokus på kulturmødet mellem barn og institution. Derfor valgte vi et feltarbejde i en vuggestue, hvor netop dette kulturmøde eksisterer. Ved at benytte os af deltagerobservationer fra to forskellige stuer og interviews af den pædagogiske leder samt en pædagog på stedet, fik vi et bredere perspektiv på, hvordan hverdagen i pædagogisk praksis udformer sig. 

Vi oplevede, hvordan personalet forsøgte at skabe inklusion og lige deltagelsesmuligheder for alle børnene. Her observerede vi, at personalet havde svært ved at inkludere de mindste børn i de daglige aktiviteter og rutiner. Vi oplevede ikke, at de mindste børn blev ekskluderet med vilje – men institutionens rammer og strukturer kan medvirke til, at børn ubevidst bliver ekskluderet fra fællesskabet i nogle situationer og på den måde opstår der en institutionel diskrimination.
På baggrund af de observationer vi har gjort os i praksis, har vi forsøgt at sætte os i barnets perspektiv, for at kunne forstå, hvordan barnet bliver påvirket i de rutiner og situationer, der opstår.  

Derfor udarbejdede vi en intervention, der tog udgangspunkt i kulturdiversiteten som en ressource til at inkludere alle børnene i institutionskulturen. Vi valgte at implementere en bordplan, som indebærer, at børnenes aldersdiversitet bliver en ressource, der kan hjælpe med at inkludere de børn, som står udenfor fællesskabet i visse situationer, såsom de mindre børn til morgensamling. Vores tanke var, at de store børn kan hjælpe de mindste børn med at forstå institutionens kultur, og vise hvordan rutinerne er implementeret i hverdagen. Det er pædagogernes arbejde at sammensætte børnene efter kompetencer på en måde, så det giver mening i praksis. 

Til seminardagen vil vi komme ind på, hvordan man benytter den interkulturelle kompetence med henblik på de tre dimensioner; den kognitive, den affektive og den kommunikative og adfærdsmæssige dimension.
Vi vil præsentere et udkast til, hvordan en eventuel bordplan kan se ud og hvordan vi synes, det giver mening for praksis. Yderligere vil vi afprøve vores tiltag på holdet, for at give et indblik i vores vision om interventionen.  

Puce18-ki02 – Gruppe 10 :
Anna Maja Møller Nielsen, Ida Lærke Jensen, Simone Klarskov og Zara Jæger

puce18-ki02
puce18-ki02
puce18-ki02