Kulturmøder og interkulturalitet 

Indledning:

Vi har under vores valgfags forløb kulturmøder og interkulturalitet arbejdet med kulturmøder og sprog, hvor vi har lavet feltarbejde på en daginstitution, placeret i vestegnen. Vores målgruppe var 3-6 årige børnehavebørn. Det er en integreret og multikulturelt institution, hvor der på en stue er over 8-10 nationaliteter. Vores gruppe havde en fælles interesse for den målgruppe, da vores specialisering er dagtilbud. 

Feltarbejde:

Som vores feltarbejde i en børnehave, har vi interviewet en pædagog, som også er leder af den institution. Her har vi blandt andet observeret den pædagogiske rolle, kommunikation mellem pædagog og barn, samt kommunikationen blandt børnene. Vores interview handler om, hvordan pædagoger opfatter kulturalitet og hvordan de tager kulturelle kompetencer i spil i pædagogisk praksis. Vi observerede at kommunikationen blandt børnene ikke var et problem. De kommunikerede meget fint på dansk. Og alle på stuen var gode til at snakke dansk. Men det som skilte sig ud, var to drenge med pakistanske rødder, som snakkede urdu til hinanden, hver gang de legede sammen. Vi som gruppe blev nysgerrige på, om det var okay, at de snakkede deres modersmål og ikke dansk. Da vi spurgte leder/pædagogen om dette, udtalte hun sig for, at det var okay at de til tider fik lov til, at snakke deres eget sprog, fordi det var en del af deres personlig udvikling. Hun mente også, at som pædagog er det deres ansvar, at udvikle barnet sprogligt på dansk, fordi det er vigtigt for barnet, når det nu engang skal videre til folkeskolen. Men hun mente også, at man ikke skal se tosprogede børn som en ulempe, men som en slags ressource, fordi til tider kan det være meget nemt, at vende rundt og sige ja det barn som kun har 1 sprog ikke er lige så udfordret som det barn med 3-4 sprog, men det barn formår faktisk, at klare sig mere kompetent end det med 1 sprog. Under vores interview med pædagogen fandt vi frem til at der tit forekommer problemer i kommunikationen blandt forældre og pædagoger og det kan let blive til et dilemma, da man ikke rigtigt forstår, hvad hinanden siger. Institutionen havde som løsning tilbudt anden etniske forældre, som ikke kunne snakke dansk, en mulighed for, at snakke på engelsk. Hvis forældrene heller ikke kunne engelsk, blev det lidt tegnsprog ellers er der mange få forældre, som kan få tolk, som også tager en del tid at få skaffet.

Intervention:

Vores mål med interventionen har været at børnene indbyrdes skal have forståelse for forskellige kulturelle højtider, såde får en fornemmelse af, at deres højtider ikke er de eneste som befinder sig i samfundet. Vi vendte tilbage til vores institution, hvor vi lavede en lille refleksions workshop med 4 børn. Den ene havde dansk baggrunden, den anden havde tyrkisk, den tredje havde israelsk baggrund og den fjerde havde pakistansk. Vi satte disse 4 børn ved et bord og stillede dem et helt konkret spørgsmål “holder i jul.” To sagde ja og to sagde nej. De to børn som sagde nej, sagde at de i stedet holder eid og hanukkah. Dette skabte nysgerrighed hos de to andre børn som holdte jul og så spurgte de indtil hvad eid og hanukkah. Dette var hele vores mål med interventionen, at børnene fik en bredere forståelse for andre kulturelle højtider som udløste sig i at børnene havde et fælles tredje med hinanden.  

Lavet af Mahek, Sibel og Zahraa 
puce20-ki02