Teknologiforståelse
På semidagen har vi valgt at beskæftige os med filmmediet. En af grundene til vi laver film med børn og andre borgere er for at styrke deres teknologiforståelse. Teknologiforståelse skal her forstås som undervisningsministeriet definere det (2019). Det handler om at få en bedre forståelse for teknologiens principper, og vide hvordan man arbejder med at skabe ting. De har delt Teknologiforståelses begrebet op i 4 hovedområder: Teknologisk handleevne, Digital design og designprocesser, digital myndiggørelse og computationel tankegang. (Undervisningsministeriet 2019)
Deltagelse muligheder:
Som pædagog er det vigtigt at skabe mulighed for deltagelse for alle børn og borgere, uanset alder, kompetencer osv. Et forsøg på inklusion, kan hurtig ende i eksklusion, hvis man ikke er opmærksom på det enkelte barn eller borger. Man kan ikke forvente at et barn eller borger kan noget på forhånd, derfor er det vigtigt at møde dem, der hvor de kan deltage. I denne kontekst kunne det fx handle om at tegne figurer. Der sidder måske et barn eller borger der hverken er interesseret i at tegne, eller ikke har de rette kompetencer til at tegne som de andre børn eller borgere har, hvilket kan medfører at barnet eller borgeren kan føle sig ekskluderet og søge væk fra aktiviteten. Her er det vigtigt at man som pædagog skaber flere “roller” i aktiviteten så alle føler de kan være med.
Kampmann, J. (2000).
Film i pædagogiskpraksis
Hvis man kigger på hvordan film påvirker børn og borger, så er man nød til at se hvordan børnenes og borgernes fantasi og indlevnings evne påvirker dem. For de fleste børn og borgere bliver filmen et sted hvor deres fantasi og det oplevede blandes og skaber et fælles rum.
Zigzagmodellen der beskriver hvordan børnene og borgerne gennem kendskab til medier kan opnår større kendskab til brugen af disse, og udvikle en kritisk sans for hvor grænsen mellem fantasi og virkelighed går. En af grundene til at Zigzag modellen er god at arbejde med i forhold til børnene og borgere er at den ligger vægt på deres egen produktion, og at den derfor tager højde for at børn og borger meget gennem kropslige aktivitet. Arlien-Søborg, L, M.fl. (2013)
Praksisafprøvning
Det der skal laves på seminardagen er en kort film på max 10 minutter, hvor deltagerne selv står for de 4 processer der indgår i filmskabelse. De er storyboarding, rekvisitter, filmning og fremvisning, til dette er der nogle krav, storyboarding skal indeholde mindst 3 scener, der indeholde et eller flere temaer som bliver afsløret på dagen. Rekvisitterne vil delvist blive stillet til rådighed af os, og resten skal findes i lokalet. Filmningen skal indeholde forskellige kameravinkler eller kameraføring, og eventuelt instruering af en udvalgt person fra gruppe der holder styr på storyboardet. Den optaget film fremvises, og kommenteres på i plenum, vis der er tid.
De teknologi der skal bruges til dette er 2 ipads, optage program, projekter.
Litteratur
Arlien-Søborg, L, M.fl. (2013). Film i en pædagogisk praksis, Mark, K (red.), Pædagogers arbejde med sprog og billeder, Akademisk forlag.
Kampmann, J. (2000). Børn som informanter og børneperspektiv. I: P.S. Jørgensen & J. Kampmann (red.). Børn som informanter. København: Børnerådet.
https://www.youtube.com/watch?v=P9SZYIL9X8g&feature=youtu.be&fbclid=IwAR0U5EHIH6o1i5FGABkPK24uvWS6g4PeW3zahHljkwjXV_rLTtTBJlosNjs (Undervisningsministeriet 2019)
puce17-md01
puce17-md01
puce17-md01