Rødhætte- en bevægelsesfortælling og leg!
MÅL:
Målet med aktiviteten er at få børnene til at være medskabende i vores aktivitet. Vi vil gerne opnå at børnene udforsker deres krop på forskellige måder og stimulerer sanser gennem bevægelsesfortælling. Vi har fokus på børneperspektiv, improvisation og legestemninger. Vi inddrager børnene ved at spørge undervejs, så de får muligheden for at være aktive deltagende.
MÅLGRUPPEN:
Børnehavebørn, 3-6 år
DELTAGERANTAL:
4-8 børn
RAMMER:
Vi bruger rekvisitter, kostumer, og musik og lydeffekter. Vi har selv lavet billedfortælling, som vi bruger til bevægelsesfortælling. Aktivititen foregår udendørs, hvor der er plads for at børnene kan udfolde sig kropsligt og der er plads til at lave forhindringsbaner.
INDHOLD:
Bevægelsesleg bliver en del af fortællingen på den måde at vi starter med at lave opvarmningsøvelse sammen med børnene så Rødhætte er klar til den lange tur hjem til bedstemor. Børnene får lov til at prøve at gå op ad bakken og op på en bro sammen med Rødhætte. Vi laver også en leg, hvor børnene skal lukke øjnene mens ulven tager to af børnene, og så de andre børnene skal gætte, hvem vi mangler. Rollerne er fordelt imellem gruppen. En af de voksne er mundtlige fortæller med billedfortælling, som vi selv har lavet. To af de voksne tager rollen som kropslige fortæller, hvor de spiller som Rødhætte og ulven. Gruppen står ved siden af børnene, hvor vi både viser og giver børnene lov til at bevæge sig som de selv har lyst til under opvarmningsøvelse og dans.
FAGLIGE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER:
Vi har fået inspiration fra Hostrups artiklen om bevægelsesfortælling som legestøtte. Vi har inddraget improvisation, der vi mener det har betydnings for børnenes deltagelsesmuligheder.
Ifølge Sawyer bygger improvisation på tre principper. Det første princip er ”Yes and”. Det andet princip er ”Dont write the script in your head” og det tredje princip er ”Listen to the group mind”. I vores aktivitet bruger vi de tre principper. Da børnene skal hjælpe rødhætte med at pakke hendes kurv, er det mening at de skal sidde på deres plads imens rødhætte vil vise børnene forskellige ting fra kassen.
Hvis børnene har lyst til at selv kigge ind i kassen og ligge tingende i kurven, kan vi sige ”Yes and” , og lade børnene gøre det. Det kan være udfordrende at gå ind i en åben YES AND- indstilling, når man vil undgå kaos, men hvis børnene er nysgerrige, kan man gribe situationen med ”Yes And” for det er det improvisation handler om at vente på det øjeblik, hvor noget sker, og acceptere uvisheden og uroen, hvor man ikke vide, hvad der kommer til at ske. (Svendsen, 2014)
Legestemning
I vores bevægelsesfortælling er det muligt at se forskellige legstemninger hos børn. Hvis børnene falder ind i en længere bevægelsessekvens med fælles rytme. Så er der legestemning, det hedder GLID. Hvis børnene viser, hvad de kan med deres krop. Når børnene i sine stemning er bevidste om både at blive set og være set, så er der tale om FREMVISE. Kroppen er objekt og subjekt på en gang.
Vi kan også se en højspændt stemning, som kalder SKIFT. Når børnene er med til at lege, løber de rundt omkring eller gemmer sig. Den her legstemning giver kraftige indtryk gennem de nære sanser, og det giver en følelse af fare, og mærke fare, som er en positiv betydning for indre motivation. (Hostrup, 2019)
LITTERATUR:
Hostrup, L. S. (2019). Bevægelsesfortælling som legestøtte. I L.S. Hostrup, Legens magi. Akademisk Forlag
Svendsen, S. (2014) Improvisation- om pædagogens møde med barnet i æstetiske processer. Journal of Nordic Early Childhood Education Research Vol 8, nr. 7
SKREVET AF:
Aniqa Khan, paed210408
Euniece Marence, paed200289
Fatima Ghafari, paed200401
pucf21-ku08