Mål og rammer

Vores mål er at lave en samling med børn i vuggestuen. I vores musikalske mål, der vil vi skabe en forståelse til en fællespuls og dermed skabe et fællesskab. To af de studerende vil skabe rytme med klap på låret for at skabe dynamik og hvis børnene har lyst til at være med til at skabe rytmen, så vil vi selvfølgelig understøtte det. Vi vil også gentage sangen og de forskellige følelser enkeltvis, så børnene har mulighed for at lære at synge med på sangen og dertil lære fagterne til følelserne. Og derved gennem den verbale og nonverbale kommunikation igennem musikken stimulerer børnene. Vores pædagogiske mål er at give børnene mere kropsbevidsthed gennem de forskellige fagter og de mulige bevægelser i sangen. Vores målgruppe er vuggestuebørn, så det er børn fra 0-3-årsalderen, hvor børnene kan få lov til at deltage på deres egne præmisser og deltage i det de kan og er trygge ved. I forhold til hvor mange deltager, der kan være med, så har vi tiltænkt at det skal passe til en stue, så alle børnene kan blive inkluderet. Den kan også laves med en mindre gruppe, hvis man har lyst til at dele stuen op i mindre grupper.

I de fysiske rammer, så skal det foregå i vuggestuen, helst på deres egen stue for at skabe tryghed hos børnene. Vi har tilrettelagt det sådan at vi sidder i en rundkreds på gulvet/ tæppe, hvor der er mulighed for at rejse sig op og lave fagterne stående imens to af de studerende laver rytme til sangen ved at klappe på lårene eller i hænderne.

Beskrivelse af aktiviteten

Vi er i gang med samlingen og har sunget nogle sange og så får vi børnene til at rejse sig op. Derefter vil vi forklare, at vi skal synge en sang om følelser og de får at vide hvilke fagter vi laver til hver enkelt følelse. En af de studerende fører an, hvor de synger den første følelse og derefter viser fagten til den og derefter gennemgår de andre følelser. Derefter tager vi hele sangen, hvor to studerende vil give rytme (med at klappe på lår) imens de tre andre studerende vil lave fagter til de forskellige følelser i sangen.

Faglige og didaktiske overvejelser

Den empiriske og den æstetiske læringsmåde.
Den empiriske læringsmåde er den første måde vi lære på og det er igennem at sanse verden. Det gør vi, ved at bruge alle vores sanser til at udforske verden ved fx at se, lugte, høre, føle eller smage. Alle de indtryk giver os en sanselig erfaring, som giver os en viden om det, vi har sanset. Det er også der ordet empiriske kommer fra, nemlig ordet empiri, som betyder viden (Austring & Sørensen, 2006). I sangen ser vi den empiriske læringsmåde når vi giver børnene dem sanselig indtryk som de fortolker. Det gør vi ved at børnene kan høre sangen, se hinanden og spiller på lår, som nogle af os vil gøre.

Den æstetiske læringsmåde er den anden læringsmåde vi lære at bruge, hvor vi bygger videre på den viden, vi fik fra den empiriske læringsmåde. Det er her, hvor vi fortolker verden på og en måde, hvor vi kan kommunikere vores oplevelse og gengive det ved at synge en sang om det.
I workshop skaber vi muligheder for børn ved at fortolke verden ved at vise dem kropsligt, gennem fagter og bevægelse de forskellige følelser og hvordan man kan udtrykke dem. Det betyder at vi bearbejder deres indryk til musikalske æstetiske udtryk ved at synge sangen om følelser.
Det er også her hvor man bearbejder sine indtryk fra den empiriske og omdanner det til et udtryk her i den æstetiske læringsmåde (Austring & Sørensen, 2006).

Børneperspektiver
Vi synes det er vigtigt at inddrage børnenes perspektiver i vores workshop med børn. ”Indefra-perspektivet kan derudover være motiveret af en erkendelse af, at det succesfulde pædagogiske og sociale arbejde forudsætter barnets motivation og medspil.” (Warming, 2011) Vi mener, at onder aktiviteten synes vi at det er vigtigt at have samspil med børn, hvor vi vil bestræbe for at opnå medbestemmelse med børn for at motivere dem og give dem forskellige mulighed hvordan de kan deltage i aktiviteten. Vi leger det på legende måde. Desuden vil vi være opmærksomme på deres kropssprog, interesser og lyst til at deltage i aktiviteten. Det er ikke selve resultatet der vægtes i aktiviteten, men selve processen der er vigtig da børn skal trives, have livsglæde, have følelse af selvduelighed og indbildningskraft til at være med i processen i samspil med pædagoger og øvrige børn.

Deltagelsesstrategier
Vi vil benytte os af Sven-Erik Holgersen fem deltagelsesstrategier: passiv deltagelse, elaboration, støttende deltagelse , imitation og identifikation. Det betyder at vi vil være opmærksomme på hvordan børn vil deltage i vores aktivitet og støtter dem, hvis de vil have brug for det. (Svensen, Holgersen)

Didaktiske overvejelse
Vi har lavet nogle didaktiske overvejelser om hvordan aktiviteten skal foregå i vores bestemt målgruppe. Vi har reflekteret om hvordan aktiviteten skal understøtte børnenes personlige udvikling og vores ovennævnte mål i aktiviteten. Hermed er der blevet reflekteret over de fysiske rammer, målgruppens kunnen, den pædagogiske tidshorisont og hvordan vi bedst muligt kan skabe et velfungerende læringsmiljø for børnegruppen.

Vores sang om følelser

Akkorderne i sangen er: F/C/Cm/F

Teksten

F

Nu er vi glade

C

Nu er vi vrede

Cm

Nu vi kede

F

Nu er vi fjooåålleeedee

La la la la la la la la la la (Akkorder: F/C/Cm/F)

Litteraturliste

Austring, B. D., & Sørensen, M. (2006). Æstetik og læring : grundbog om æstetiske læreprocesser. Hans Reitzel.
Warming, H. ( 2011). Børneperspektiv: Hvorfor og i hvilken forstand? Børneperspektiv: børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde . Akademisk forlag: København
Svendsen, S. (2016). Musikalsk samvær med børn i dagtilbud. I D. T. Gravesen., Pædagogik i dagtilbud (s. 417-437). Hans Reitzels Forlag
Holgersen, S. (2006). Musikalsk leg og deltagelse- om at “se” børns leg og deltagelse. I E. Kirk, Musik & Pædagogik (s. 85-101). Forlaget Modtryk.
Hygum, E & Clausen Juhl, (2018). Didaktik og planlægning af pædagogisk arbejde. I D. T. Gravesen, Pædagogik Introduktion til pædagogens grundfaglighed. Hans Reitzels Forlag

Lavet af gruppe 3, som består af Adriana Alimi, Elina Ivanova, Sabine Korsgaard, Ilker Ozen og Mujda Khosrawi
pucf20-ku01m
pucf20-ku01m
pucf20-ku01m
pucf20-ku01m