Seminar katalog – Sanser

Indledning:

Vi har valgt at have fokus på sanserne, fordi det er noget vi er optaget af i gruppen, og vi vil gerne undersøge integration af sanser. Vi har valgt dette tema, da vi syntes det er vigtigt at sætte fokus på. Det har vi gjort ved at udarbejde en sanselig aktivitet, for at understøtte sanserne, for at skabe stimulans hos børnene.
Sanseintegration er en hjerneproces som opstår, uden at vi tænker over det. Det er ligesom at vi trækker vejret. Det er måden vi organiserer information fra vores sanser på, og det er med til at give mening til det vi oplever og vælge det, der skal fokuseres på. F.eks. om det er synssansen der skal i fokus, fordi man skal holde øje ved en trafikeret vej, eller om man skal bruge høresansen for at lytte efter hvad sin mor fortæller. Ved at stimulere sanseintegrationen, kan man forbedre børnenes evner til at reagere hensigtsmæssigt i dagligdagen.
Vi oplever ikke kun med vores krop, men det er i fællesskab med hovedet – den levende krop. Vores krop er bevidsthed, erfaringer og vaner. Man skal derfor ikke se det, som at man har en krop, som fundamentet for bevidstheden, men i stedet at man er en krop, som er hjemsted for oplevelser og erfaringer og dermed uadskillelig fra bevidstheden. 

Beskrivelse af vores aktivitet:

Vores aktivitet er en sanselig aktivitet, på baggrund af dyret slangen. Den har vi arbejdet med på flere måder, gennem 3 af vores sanser: Følesansen, høresansen og synssansen.
Vi har lavet to slanger og en rasle-rulle, for at sansemæssigt kunne vise slangen. Disse ting skal i fællesskab med vores historie, være et sanseligt rum for børnene, som forhåbentlig kan skabe interesse og lyst for at røre, lytte efter og gøre brug af egen krop. 

Vi vil starte med at fortælle en historie om slangen, som er en blød og lang, og den hårde slange. Imens historien bliver fortalt skal børnene/de deltagende både hører, føle, se slangen og bevæge sig som slangen. Vi har brugt forskellige materialer som børnene skal mærke på egen krop.

Didaktisk overvejelser

Vores ide med fortællingen var at det kom ned i børnehøjde, og på den måde sætte  gang i sanserne. Vi vil gerne være med til at støtte børnenes sanse motorisk udvikling og være med til at forebygge og understøtte barnet, hvis det har nogle udfordringer, som også en del af vores arbejde når vi skal være pædagoger. Pædagogens rolle er at få øje på det kropslige udtryk, for bedst muligt at kunne guide barnet og se deres behov.  For små børn er væsentligt leg, en form for bevægelsesleg. Under gode betingelser vil sunde børn, gennem tumlelege selv kunne tilgodese de væsentlige udviklingsområder.

Sanseintegration
Sanseintegration er hjernens evne til at sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk samt regulere og hæmme eller fremme, information fra den omgivende verden og fra kroppen. Sanseintegration kan ses som en forudsætning for udviklende leg og læring hos et barn.

Det kan være svært at se barnets manglende indlærings- og adfærdsvanskeligheder, da det ikke er lige så iøjnefaldende som f.eks. et blåt øje eller en brækket fod. Den manglende sanseintegration medfører til, at barnet kan have svært ved at lære eller opføre sig hensigtsmæssigt i sociale sammenhænge. Sanseintegrationsvanskeligheder kan også være et tilfælde hos kvikke børn med gode familiemæssige forhold og sociale vilkår. Diagnosen er svær at stille, da pædagogen ikke er uddannede til at identificere sanseintegrations dysfunktioner. Her vil vi prøve med vores sanselige aktivitet, forebygge at børnene ikke får dysfunktion i sanseintegrationen.

At huske på en kropslig måde

I teksten “Kroppen i æstetisk praksis” bliver der fortalt om en trommeleg. Det handler om en pædagog der hører 2 af børnene på legepladsen tromme skønt, med hver deres pind på en tønde. Pædagogen nænner ikke at forstyrre dem i deres leg, så hun vælger i stedet at tage nogle billeder af dem, og vise dem nogle dage senere.

Pædagogen finder det interessant samt forvirrende, at når hun viser drengene billederne, at de ikke forklarer om legen verbalt, men at det i stedet formidler det kropsligt hvordan de oplevede oplevelsen.

Dette eksempel viser hvordan at børnene kan forstå verdenen, og husker deres erfaringer på en kropslig måde.

Med vores slange aktivitet, håber vi at vi kan forbedre børnenes indlæring via deres sanser. Vi har et ønske om, at når aktiviteten eller et muligt forløb er slut, at man kan tage en opsummering sammen med børnene, og de så kan huske lydende som slangen lavede og slangens bevægelser, ved at de har prøvet det på egen krop.

Udsatte boligområder

Da vi er på profilen, udsatte boligområder, så bliver mange af os mødt af formindsket sprog hos børnene i vores praktikker. Disse sanselige aktiviteter, kan være en god måde til at få noget kommunikation med børnene, da de stadig kan udtrykke sig med deres kropssprog, og dermed kan de føle sig set og hørt som alle andre. Det er også en god måde at øve sprog på, for så kan de med tiden forhåbentlig huske ordet ”slange” fordi de har lært den at kende på flere måder via sanserne.

Litteraturliste 

Ahlmann,L.(2008):Bevægelse og udvikling kap 11 – Bevægelse og udvikling

Kjær, Alice.(2017): Æstetisk praksis og børn – sanser, væren og læring i dagtilbuddets læreplan. Kroppen i æstetisk praksis

Ayres, Jean (2007): Hvad er sanseintegration? Sanseintegration hos børn, 2. udgave

puce18-ku08