I vores valgfag Kulturmøde og Interkulturalitet har vi arbejdet med sprog og kulturmøder i dagtilbud i en institution beliggende på Frederiksberg. Institutionen rummer omkring 20 forskellige nationaliteter fra henholdsvis Norden, Europa og resten af verden, hvilket gør det relevant at undersøge temaer som sprog og kulturmøder i denne form for dagtilbud. Dette valgte vi på baggrund af en fælles interesse for børns flersprogethed. Vi kommer fra forskellige specialiseringer, men havde alle en særlig interesse for målgruppen 3-6 årige børn, samt hvordan man i en institution arbejder med sprog generelt, herunder primært børn, forældresamarbejde og personalegruppen. Som en del af valgfaget var vi en daginstitution beliggende i et sammensat område på Frederiksberg, hvor vi tilbragte tre dage. Her lavede vi et feltarbejde, der tog udgangspunkt i vores selvvalgte tema “Sprogmøder og flersprogethed” i dagtilbud.

Som en del af vores feltarbejde lavede vi blandt andet interviews med pædagoger, institutionens leder samt forskellige børneinterviews. 1 Mål & rammer Vi udvalgte tre børn og tog dem med ud i fællesrummet. Vi valgte at trække børnene til side, så de kunne fordybe sig i aktiviteten uforstyrret. Vi begyndte med dialogisk læsning i bogen “Alle mulige børn” af Emma Damon (2005). Derefter bad vi børnene om tegne dem selv. Undervejs talte vi bl.a. om, hvad de tegnede. Til aktiviteten benyttede vi derfor bogen “Alle mulige børn”, tuscher samt papir, som børnene – og evt. os voksne – kunne tegne på. Da vi har været seks i vores studiegruppe, valgte vi at dele os op undervejs, så vi ikke forstyrrede mere end højst nødvendigt og det ikke kom til at virke for overvældende for børnene at sidde med flere fremmede voksne.

Målet med vores aktivitet og feltarbejde var at sætte fokus på at se forskellige sprog og kulturer som en ressource i den pædagogiske praksis ift. det enkelte barns alsidige og herunder sproglige udvikling. Derudover var målet også at synliggøre et bud på en aktivitet, der sætter fokus på netop sprog og kulturmøder blandt børnene. Dernæst var det vigtigt for os at denne aktivitet nemt ville kunne udføres og implementeres i den pædagogiske praksis, samt i institutionernes hverdag. Alt i alt har vi haft som mål at få en udvidet viden inden for flersprogethed og kulturmøder, samt betydningen af dette i dagtilbud.

Understøttende intervention

Vi ønsker med interventionen at understøtte institutionens i forvejen fyldestgørende arbejde med sprog og kulturmøder. Det har derfor været vigtigt for os at interventionen belyser, at kulturer og flersprogethed er en ressource og ikke en begrænsning.

I forbindelse med vores didaktiske overvejelser omkring aktiviteten har vi valgt at benytte os af begrebet “Det komplekse kulturbegreb”. I følge Kathrin Houmøller ses det komplekse kulturbegreb som at pædagogen bør fokusere på sin egen praksis samt børnefællesskabet. Praksis skal ske med en opmærksomhed på dette, frem for det enkelte barn og dets kultur derhjemme og i familien. Herudover ses det komplekse kulturbegreb også kultur som systemer, der ikke nødvendigvis styrer børnene i den samme retning. Her er man bevidst om, at selvom man har rødder fra samme kultur, behøver man ikke have de samme værdier, normer m.m. og skal derfor stadig behandles forskelligt, da man har forskellige behov selvom man har den samme kulturbaggrund. De nedenstående billeder viser eksempler på institutionens arbejde med flersprogethed.

På billedet ses seks sprogkort, der beskriver forskellige scenarier på både dansk og arabisk, der kan bruges i forbindelse med kommunikationen med etniske minoritetsforældre. På et 3 kort kan der bl.a. stå “dit barn har haft en rigtig god dag” eller “dit barn mangler gummistøvler”.

På dette billede ses en dør, hvorpå der står udgang på seks forskellige sprog.

Afrunding

Med udgangspunkt i vores feltarbejde, tre portfolio opgaver, samt vores intervention, har vi forsøgt at undersøge, hvordan institutionen arbejder med kulturmøder og flersprogethed i deres pædagogiske praksis ud fra det komplekse kulturbegreb. Efter vores intervention har vi fået bekræftet, at børnenes fokus ikke nødvendigvis er på kultur og etnicitet. Da de f.eks. skulle tegne dem selv og kigge i en bog, var deres fokus primært på tøj og hårfarver og ikke på, hvorvidt hudfarven var forskellig.

26.10.2022: Caroline, Emilie, Fatima, Isabella, Sandra & Stina
puce20-ki02
puce20-ki02