sb04-grp5: Joan, Frederikke, Nicolai og Mathias
Indledning/indhold
Vi har valgt at lave en aktivitet med udgangspunkt i brætspillet “Vildkatten” og med illustrationer af karaktererne fra “Among Us”, som er et online-spil man både kan spille på mobil og computer.
Aktiviteten forholder sig sådan, at klassen bliver delt i 4 hold, hvor de alle har fået nogle kort med nogle forskellige ting på. Her går det så ud på, at en skal finde det matchende kort ude på idrætsgulvet. Dette skal så tages med hjem til holdet, før den næste må løbe og finde det næste matchende kort. Aktiviteten er udarbejdet på baggrund af børnenes interesse for spil, for at fange deres interesse nu og her.
Vi har valgt at modificere aktiviteten i forhold til at det er vores medstuderende som skal afprøve den. Dette gør vi ved, at de i par skal holde hinanden i hånden og hoppe med samlede ben igennem fem hulahopringe med samlede ben hen til de kort som ligger på jorden, hvor halvdelen af kortene er vendt med bagsiden op.
Mål og rammer
Tanken bag denne aktivitet er at skabe et rum, hvor børnene kan være aktive, og få en læring omkring det med at være et hold, og skulle samarbejde ved at udfordre dem kropsligt og kognitivt.
Aktiviteten er sat sådan op, at hvis man skulle finde det udfordrende, kan man kalde på en holdkammerat, som kan komme ud og hjælpe, så man ikke ender med at stå tilbage ude midt på idrætsgulvet helt alene. Aktiviteten er nemlig en holdaktivitet, og hele holdet er fælles om at komme i mål og støtte hinanden i det.
Her er tanken læring gennem leg, og med den potentielle udvikling af legen, er det muligt at skifte temaer og eventuelt gøre temaerne mere faglige, f.eks. store og små bogstaver eller lign.
Hvem er målgruppe/aldersgruppe/deltagerantal
Aktiviteten er udviklet til skole-fritidsområdet i indskolingen til en gruppe af 16-26 deltagere. Aktiviteten kan ændres og give mulighed for flere eller færre deltagere og det er ligeledes muligt at ændre på aktiviteten ud fra deltagernes forudsætninger.
Fysiske rammer og materialer
For at kunne udføre aktiviteten er der behov for en idræts sal. Dette kan også være et areal udenfor, hvis vejret tillader dette. Derudover kræver det et vendespil, med mange brikker. Dette kan både være et der er købt og produceret i forvejen, men man kan også lave sit eget, ligesom vi har valgt at gøre.
Faglige og didaktiske overvejelser
Vi har valgt at bruge en instrumentel undervisningsstrategi. Dette gjorde vi for at lægge vægt på, at denne bevægelsesaktivitet kunne bruges uden for selve aktiviteten. Dette kan være i forhold til hvordan man udfordrer ens bevægelser og kognitive læring. “Altså hvilken nytte bevægelse fx kan have på sundhed eller læring” (Halling & Jensen, 2017, s. 51).
Vores overvejelser inden vi udførte aktiviteten var at styrke børnenes samarbejdsevner samt bidrage til deres udfoldelse af forskellige spillestrategier, såsom hukommelse og aflæsning.
Vendespillet kan være med brikker som børnene i dette tilfælde allerede kender og dette kan være med til at skabe en større motivation for deltagerne. Her træder den indre motivation og drivkraft ind. Ifølge artiklen “motivation er nøglen til bevægelse, men hvordan låser vi børnene op?” er det den indre motivation der er med til at drive børnenes motivation for at deltage i en aktivitet og derved gøre det umuligt for dem at kunne lade være. Dette kan være grundet mange ting. Det kan være pga mål eller andre ønsker som har stor betydning for dem. Det vil sige at belønningen i sig selv er at deltage i selve aktiviteten, da det både er sjovt og genkendeligt for deltageren. Derudover viser ny forskning at motivationen for bevægelse samt lysten til den fysiske leg ikke kun opstår via en indre motivation, men samtidig opstår på baggrund af samspillet mellem individet og omgivelserne (Bredahl, 2015. s. 9).
Vores aktivitet er bygget op på baggrund af en SMTTE-model, hvor vi har valgt at have fokus på samarbejde og kognitiv udfoldelse.
Litteraturliste
Bredahl, T. (2015). Motivation er nøglen til bevægelse, men hvordan låser vi børnene op? . MOV:E Børn og unge i bevægelse og læring , s. 6-12.
Halling, A., & Jensen, J.-O. (2017). Bevægelse og mening – Hvordan kan bevægelsesaktiviteter blive meningsfulde i en pædagogisk kontekst? Kognition & pædagogik: tidsskrift om gode læringsmiljøer. s. 48-57.
puce21-sb04