Vores oplevelse med natur og udeliv.
Hvis du vælger natur og udeliv får du muligheden for at undervisningen er lige så praktisk som teoretisk. Du kommer ud og får jord under neglene, i stedet for altid at sidde i et klasselokale foran en computer. Om du kender meget til naturen eller ej, spiller ingen rolle, for læringen og naturoplevelserne giver individuelle kompetencer og indsigt.
De måneder hvor man beskæftiger sig med natur og udeliv, kommer man ud og oplever en masse forskellige naturområder som findes omkring København. Oplevelserne er med til at give et indblik i, hvad de forskellige naturområder har at byde på og hvordan man kan bruge dem i praksis.
Vi har valgt at nævne tre af de ture, som har gjort mest indtryk og medvirket til, at gøre valgfaget brugbart og lærerigt for os.
En tur på Amager strand naturcenter i waders og med net i hånden, for at fange vandkantens liv. En friluftstur med overnatning i bivuak, med frosne tæer og mad over bål. En cykeltur på Kalvebod fælled hvor de vilde bær blev plukket og lavet til marmelade over bålet og en kold dukkert i havet. Alle naturoplevelserne har skabt et rum for dialog og analog viden. Dialog viden er den viden og de erfaringer man har, som deles i samtalen og i fælles forum. Analog viden er de erfaringer man gør sig i praksis. Den implicitte viden kan forbindes med langtidshukommelsen, fordi det er en viden der skabes i praksis. Det giver en mulighed for at mærke, reflekterer og udarbejde gennem egen krop og erfaring.
Naturen er et læringsrum med mange forskellige tilbud og muligheder. Naturen rummer alle, også dem som kan lide de farlige lege. Det kan f.eks. være klatring i træer, løb i et ujævnt terræn og optænding af bål. Samtidig kan naturen rumme dem, som søger fordybelsen og roen. Det kan foran bålet, eller at sidde og snitte i en pind, mens man lytter til vindens susen og fuglenes kvidren. I naturen skabes også et læringsrum som både kan indeholde matematisk opmærksomhed samt science, ligeledes er det en oplagt mulighed at komme tættere på dyre- og planteliv.
Det er vores erfaring at, når man vælger natur og udeliv bør man være forberedt på at kunne blive personligt udfordret på den ene eller anden måde. Fællesskabet på holdet og den enkeltes gå på mod bliver styrket i samarbejdsøvelser og det at opleve nye ting i et fællesskab. Engagementet fra underviserne såvel som de medstuderende, gør at oplevelsen på natur og udeliv bliver positiv, fordi at valgfaget er et tilvalg og ikke er obligatorisk undervisning.
Natur og udeliv hold 3
Gruppemedlemmer: Liza Lumborg (paed175213) , Louise Frederiksen (paed185730), Maria Nielsen (paed175652) og Marie-Louise Gamst (paed185614)
puce18-nu03