Vores aktivitet er planlagt med Hiim og Hippes didaktiske model til målgruppen vuggestuebørn.

Det primære mål med aktiviteten er at børnene får en begyndende forståelse for vejrfænomener samt sammenkoblingen af b. la. blæst, vind, vejr og tyngdekraft.
Vi bruger sang og vores kropssprog for at appellere til de mindre børns læringsforudsætninger og få dem motiveret i aktiviteten. Undervejs gør vi brug af en legende tilgang ved f.eks at inddrage legende elementer, der kan visualisere vinden for børnene, som fx vimpler, sæbebobler, blade, stof i træet. Vejen til børns opmærksomhed går gennem deres hænder (Fischer & Leicht Madsen, 2001), derfor ønsker vi at inddrage konkrete materialer.

Ifølge Piagets stadieteori befinder de 0-3 årige børn sig kognitivt i stadiet, hvor de sansemotoriske erkendelser er i centrum, hvilket vil sige at de lærer og erfarer gennem deres sanser og deres krop. Derfor har vi planlagt, at vi er udenfor hvor børnene kan mærke vinden på deres krop og bruger kroppen og sanserne undervejs (Tougaard, 2008).

Aktivitetens rammefaktorer er følgende: aktiviteten udføres udenfor, med en børnegruppe på 4 børn i alderen 1,5-2 år. Dog er aktiviteten planlagt, så den kan udføres med alle aldre i vuggestuen. De deltagende voksne i aktiviteten er 3 pædagogstuderende, hvor den ene har været i praktik i institutionen.

I planlægningen af aktiviteten har vi haft fokus på gentagelse og derfor udfører vi aktiviteten flere gange på stort set samme måde, for at børnene genkender aktiviteten og bliver mere trygge i den. Børns opmærksomhed afhænger af barnets tidligere erfaringer (Fischer & Leicht Madsen, 2001), derfor giver det også mening at udføre aktiviteten flere gange. 

Indhold:

  1. Aktiviteten starter ud med en kort snak omkring vind, fx hvordan man kan se at de blæser og at det kan sammenlignes med at puste med munden.
  2. Vi synger sangen “blæsten kan man ikke få at se” med dertilhørende fagter.
  3. Vi laver vimpler ud af stof og pinde, som børnene har fundet.
  4. Børnene leger med deres vimpler og løber med dem, så vinden tager fat i dem.
  5. Vi synger igen sangen “blæsten kan man ikke få at se” – denne gang med vimplerne.
  6. Evt. en eksperimentering med hvilke ting blæsten kan få fat i, fx kaste blade i luften, puste sæbebobler osv.

Vi vurderer at vimplen er et værktøj, der kan gøre børnene til en konkret og aktiv del af aktiviteten. 


Litteraturliste

Tougaard m.fl. (2008). Zoopædagogik. Skoletjenesten.

Fischer & Leicht Madsen. (2001). Se her! Børn og unge.

 

 

Studerende: Anna Nothlev, Pernille Nielsen og Jessie Kærslund (Pucf21-nu01)
pucf21-nu01
pucf21-nu01