Vores aktivitet er udsprunget af vores observationer lavet i en vuggestue, her har vi haft fokus på en specifik stue, hvor aldersgruppen er fra 0-3. Observationerne fandt sted under vores feltarbejde, hvor vi havde et styrket fokus på at observere deres morgensamlinger.

Dette fandt vi interessant grundet at vores tidligere erfaringer med morgensamlinger, er at der har manglet et pædagogisk formål. Vi har oplevet at morgensamlings kulturen ofte er meget forældet og uden pædagogiske bagtanker. 

Ud fra observationerne har vi udført en intervention, hvor vi har fået lov til selv at tilrettelægge en morgensamling. 

Til den morgensamling vi fik lov at tilrettelægge, havde vi fokus på et pædagogisk formål der gik ud på at få børnene til at deltage mere og have medbestemmelse. Vi havde tidligere observeret, at samlingen foregik rundt om et bord, hvor alle børnene sad på stole, og at mange af børnene havde svært ved at sidde stille så længe.

Derfor flyttede vi samlingen fra bordet ned til gulvet, hvor vi lagde runde puder ud, børnene kunne sidde på, i en rundkreds. 

Morgensamlingen startede med en god morgensang, hvor børnene selv var med til at sige deres venners navne og huske på, hvem der ikke var i vuggestue den dag. Efterfølgende havde vi fokus på at sanglege børnene kunne bevæge sig til, for at de kunne holde koncentrationen. Vi sang “Bjørnen sover”, her ligger børnene på gulvet og får både lov at springe op og råbe højt. Derudover sang vi “Jeg gik mig over sø og land”, her står alle op og børnene skiftes til at bestemme, hvilken ting vi nu skal gøre f.eks. hoppe, vinke, dreje rundt osv. 

For at omstille denne intervention/aktivitet til den voksne målgruppe, har vi valgt at lave en fish-tank øvelse. Her har vi lavet nogle spørgsmål som en lille flok af grupper skal diskutere, her skal de resterende i gruppen stå i en cirkel omkring dem og lytte til diskussionen. Herefter samler vi op på spørgsmålene og fortæller vores vigtigste pointer fra interventionen.

Emil, Sille og Lærke
puce21-ki02