Når naturen bliver vakt til live
Vi har på vores valgfag ”kreative udtryksformer – skabende leg, fællesskab og æstetik” stiftet bekendtskab med kreative æstetiske udtryksformer. Derfor har vi valgt at lave et projekt, hvor børn skal lave et portræt ud af materialer, som kun stammer fra naturen.
- besøg
Første dag startede vi med at samle 15 børn. Vi havde i gruppen på forhånd været ude i området og samle en masse naturmaterialer, som vi medbragte til børnene. Vi havde besluttet os for at den første dag skulle børnene have frit spil, hvor der ikke var nogle benspænd for dem. De havde mulighed for at bruge naturmaterialer i samspil med maling. Det eneste krav var, at både maling og naturmaterialer skulle indgå i deres portræt. Børnene havde selv muligheden for at vælge om de ville være sammen om at lave et portræt eller være alene.
- besøg
Da vi kom dagen efter, havde vi i gruppen aftalt, at der ikke skulle være maling indblandet,
men at vi kun ville have fokus på naturmaterialerne. Vi blev også enige om, at vi ville samle en mindre gruppe børn end dagen før. Vi fandt derfor 5 børn, som var meget interesseret og vi gik sammen med børnene ud i skoven, så de selv kunne samle de materialer som de mente kunne være interessante for deres portræt. Denne gang havde vi sat nogle forskellige benspænd for dem. Det ene var at de skulle arbejde sammen i en gruppe og lave et fælles udtryk. Derudover skulle de lave et sted, hvor de godt kunne lide at være. De blev alle sammen hurtigt enige om, at de ville lave skolens legeplads
Didaktiske overvejelser
Vi har valgt at tage udgangspunkt i Malmcolm Ross’ model for æstetiske læreprocesser. Hovedpunktet i hans model er impuls. For at finde børnenes interesse startede vi med at forklare hvad vores projekt gik ud på, hvor vi samtidig viste børnene hvad vi selv i gruppen havde lavet, for at give noget inspiration. Derefter fik vi børnene med ud i skoven, for at samle materiale. Børnene brugte deres fantasi, sanser og håndværksmæssig kunnen ved at anvende materialerne til at bygge de ting der er på legepladsen, ved at skabe et boldbur ud af pinde og gynger ud af sten og små stykker træ. De valgte materialerne selv fra naturen, da vi tænkte det kunne styrke deres egen håndværksmæssig kunnen.
Evaluering
Igennem dette projekt fandt vi ud af at vores arbejde med børnene gav bedre mening
da vi arbejdede med en fast gruppe børn som havde interesse og var engagerede i selve forløbet. Da vi arbejdede i et mere åbent lokale, kom der børn som ingen interesse for forløbet havde, og som dermed forstyrrede koncentrationen hos de børn som havde lysten til at arbejde med materialerne. Desuden gjorde det arbejdet for os sværere, i forhold til at understøtte de børn som søgte inspiration/hjælp fra os, da vi havde mere travlt med at håndtere de børn som forstyrrede aktiviteten.
Derudover fandt vi ud af at vores benspænd vi satte anden dag, hvor børnene ikke havde muligheden for at benytte maling gjorde at naturmaterialerne kom i fokus, som var det vi gerne ville. Første dag hvor de havde mulighed for at bruge maling også, gjorde at malingen tog alt fokus for børnene og at de ikke rigtig benyttede naturmaterialerne.
pucf17-ku03s
pucf17-ku03s
pucf17-ku03s
pucf17-ku03s