Vision: Vores vision med projektet er, at gøre Academic Books til et mere attraktivt studie sted og tilmed at få promoveret Academic Books og dens tilhørende faciliteter, funktioner og muligheder som boghandel. Vi drømmer om at de studerende på Campus Carlsberg får større viden om hvilke værdier og muligheder der er i Academic books. Derudover ønsker vi, at de studerende bruger det nyindrettede studiehjørne til at fordybe sig i.
Baggrund: Baggrunden for projektet er, at vores partner udtrykte et ønske om at tiltrække flere studerende til at ville bruge deres faciliteter – altså, fokus på mere end blot at købe studiebøger.
De ville gerne skabe fokus på, at Academic Books sælger mere end studiebøger, og at de derudover går op i og lægger vægt på bæredygtighed.
Vi gik ud og spurgte de studerende ind til deres viden om Academic books og fandt ud af at mange ikke havde kendskab til muligheder og faciliteter i Academic books.
Derfor vil vi skabe et socialt arrangement (gøgler dag i gården), hvor vi bruger vores pædagogiske kompetencer til samtale og kommunikere information om Academic books til de studerende. Derudover har vi brugt vores egne erfaringer med fordybelse til at indrette studiehjørnet, så det er et indbydende og hyggeligt studiemiljø.
Formål: Formålet med vores projekt, er at få flere studerende til at benytte tilbuddet som Academic Books giver til de studerende på KP, om at de kan bruge lokalet til at studere og sætte fokus på Academic books værdier såsom at det er en non-profit organisation, det går op i miljø og bæredygtighed. Formålet med gøgler-dag er at skabe et fælles tredje vi kan samles med de studerende om
Målgruppe: Vores målgruppe er de studerende på pædagoguddannelsen der går på Københavns professionshøjskole – Campus Carlsberg. Det er særligt de studerende der læser pædagoguddannelsen vi har udset os.
Mål: Vores mål er at få flere studerende ind i Academic Books, og gøre det attraktivt for dem at sidde og studere. Dette vil vi gøre ved at bruge vores pædagogiske kompetencer i at kommunikere og samtale, til at oplyse de studerende om muligheder og faciliteter i Academic books.
Vi vil formidle information gennem stand med kaffe på humletorvet over flere omgange og til vores gøgler-dag, hvor vi vil vise og fortælle om Academic books mens de studerende prøver vores boder.
Til vores event (gøgler-dag) skal de studerende skal have en oplevelse af, at der sker noget sjovt de gerne vil være en del af, når de studerende prøver vores boder vil vi spørge ind til deres viden om Academic books og samtidig oplyse dem herom. De studerende vil blive inviteret ind i Academic books til en kop kaffe, hvor der er fokus på studiehjørnet, så de studerende bliver oplyst om at de frit kan benytte dette.
Vi vil gerne kunne snakke på tværs af relationer og have samtaler med grupper der vil prøve vores boder.
Aktiviteten egner sig til alle på KP. Man kan dog ikke stå hele KP ved hver bod. Hver bod egner sig til en 2-3 stykker af gangen, også er der kaffeboden.
De fysiske rammer kræver vores boder og redskaber – vores boder inkluderer dåsekast, andedam, kaffebods-skilt og lykkehjul.
Pædagogisk tilgang: Vi bruger boderne i vores projekt som skal agere det fælles tredje mellem os og de studerende på Campus Carlsberg. Igennem det fælles tredje opstår samtalen, som er led i vores kommunikation der skal informere de studerende om de faciliteter der er i Academic Books. Derudover ønsker vi, at skabe samtaler på tværs af de studerende, således at der kan skabes relationer på tværs af hold og allerede eksisterende venskaber.
Camilla, Stine, Simone og NikolinePlakat 1 Plakat 3 Plakat 2
pucf20-se02
pucf20-se02
pucf20-se02
pucf20-se02
pucf20-se02