Børnenes to- og tredimensionelle leg 

 

Vi har i vores valgfag kreative billeder og værksted beskæftiget os meget med forskellige æstetiske udtryksformer. Vi har valgt at arbejde med målgruppen de 2-3 årige vuggestuebørn.

Vi har været på feltbesøg og fået et indblik af hvad børnene laver af kreativitet i vuggestuen, så vi på forhånd ved hvad målgruppen har erfaringer med.

 

Vi vil anvende Trangetons divergente symbol fase (ca. 2-4 år) som går ud på at barnet kan fremstille et symbol, dvs. lave noget bestemt, men hvor den bestemte ting stadig undervejs kan ændre betydning ((Ringsted & Froda 2008:208).

Ude i praksis var børnene og pædagogerne meget optaget af tegninger. Vi har derfor overvejet at lave en aktivitet hvor de får oplevet deres sanser. Vi vil gøre brug af forskelligt materiale, hvor der b.la. kan anvendes trylledej, kartoffelmel med vand og samtidig vil der være adgang til forskellige materialer, som f.eks.  maling, pastaskruer osv. Vi vil i denne aktivitet gerne understøtte børns fantasi og kreativitet og samtidig styrke børns sanseintegration gennem arbejde med forskellige former for materialer, hvor børn får mulighed for at eksperimenterer.

Grunden til vi har valgt at arbejde med det tredimensionelle formning er b.la. fordi at børnene ude på vores feltbesøg kun har lavet tegninger og malerier. Derfor synes vi det kunne være interessant, at introducerer børnene for noget andet end den plane billedform, men også se hvordan en proces med det rumlige kan foregå ude i praksis med de 2-3 årige børn. Vi vil b.la. se på Arne Tragetons teori omkring børns tredimensionelle formning, om hvorfor den er vigtig ude i praksis. Han pointerer at den tredimensionelle leg, hvor der formes, bygges osv. er vigtig for børns udvikling og at der er en sammenhæng mellem børns leg og den tredimensionelle forming. Vi vil også komme ind på børns todimensionelle leg, hvor det ifølge Trageton kaldes børns todimensionelle formning, som foregår på den måde at man tegner og maler (Ringsted & Froda 2008: s.205). I den todimensionelle formning (Ringsted & Froda 2008: s.205), ifølge den franske billedforsker Luquet, er det fra 2½ års alderen, at barnet udtrykker sin opfattelse af virkeligheden gennem tegninger, som er en oplevelse af den indre personlig og sansemæssig opfattelse (Ringsted & Froda 2008: 182).

Vi vil i vores aktivitet anvende Malcolm Ross model for æstetisk pædagogisk praksis, hvor vi vil indarbejde yderligere teorier. Malcolm Ross model beskriver, hvordan det sansemæssige indtryk kommer til udtryk ved hjælp af forskellige elementer (Ringsted & Froda 2008: s. 29-30).

 

Malcolm Ross model ( https://paedagogik.systime.dk/index.php?id=350)

 

Aktivitetsbeskrivelse

Aldersgruppe: 2-3 årige vuggestuebørn

Forberedelse til aktivitetet: ½ time

Varighed: ½ time

Voksne: 1 pædagog, 3 studerende

Materialer:

Dag 1: Kartoffelmel, vand, cornflakes, kopper

Dag 2: Papkasse, maling, blader

Dag 3: Trylledej, forskellige former for pastaer

 

Vi vil til vores forløb have tre dage til at udfører vores aktiviteter. Vi vil være i et rum med plads til at kunne udfører vores aktiviteter, her vil der være tre voksne og 4 børn. En pædagog fra stuen og én af de studerende vil sidde sammen med børnene under processen. Pædagogen fra stuen skal være der for, at børnene sidder med en voksen de kender og føler sig trygge ved. De to resterende studerende vil observerer processen. Vi vil lave noget forskelligt på de tre dage.  

Dag 1: Den første dag vil vi starte ud med at lave noget materiale ud af kartoffelmel og vand. Materialet er meget flydende, men bliver formbar så snart man begynder, at bruge hænderne.  Der vil også være cornflakes til rådighed, så børnene får mulighed for, at eksperimenterer og lege med forskelligt materiale, hvor der blandes cornflakes i kartoffelmelsblandingen. Børnene får hver især en kop med blandingen og cornflakes vil stå til rådighed på bordet.

Dag 2: Anden dag vil vi anvende materialer som en stor papkasse, maling og blade. Her har børnene muligheden at arbejde todimensionelt, og hvor hele barnets krop kan komme i spil i æstetiske læreproces. Børnene kan male kassen med deres hænder, fingre og såfremt der skabes impuls, kan børnene eksperimentere med bladene.

 

Dag 3: På den sidste dag i vores forløb, vi vil fremstille trylledej, samt andre materialer såsom forskellige former for pasta for børnene. På den måde giver vi børnene mulighed for at sanse og lege med trylledej og pasta og hvor der samtidig er  mulighed for at lege tredimensionel. Med denne didaktik, vi vil give børnene muligheden for at lege, eksperimenter og sanse med forskellige materialer.

 

Litteratur

 

Ringsted, S. & Froda J. (2008). Plant et værksted. Slovenia:  forfatterne og Hans Reitsels Forlag

 

Udarbejdet af studerende fra holdet Billed- og værksted

Imrane Ismaili

Melanie Theea Celinah Simonsen

Halime Atici

pucf17-ku04v
pucf17-ku04v