Vores målgruppe er børn i 4.-5. klasse. Ud fra vores feltarbejde har vi erfaret at der er stor interesse i hvordan de går klædt og ser ud. Derfor har vi på denne baggrund, valgt at udvikle et kreativt værksted, hvor børnene skal skabe forskellige tøjdesigns i genbrugsmaterialer/affald, som til sidst ender ud i et modeshow. 

Vi laver projektet over flere dage. Dagene vil forløbe således:

  1. dag: Her laver en optakt, i og med at vi viser børnene en billedsamling af forskellige tøjdesigns. Vi giver børnene lov til at eksperimentere med nogle forskellige materialer og de skal tegne en skitse over hvad de gerne vil lave. 
  2. dag: Børnene får lov til at finde ud af hvad deres endelige produkt skal være og får lov til at fordybe sig og skabe produktet.
  3. dag: Der er fremvisning af deres produkter, altså et modeshow og til slut evaluerer vi på projektet med dem. 

Vi har valgt at gøre brug af teori omkirng igangsættelse af en æstetisk læreprocess (Austring, 2015). Vi gør brug af denne model, da den er med til at belyse de vigtigste elementer i en æstetisk læreprocess, og derved give overblik over projektets forløb.

 

Modellen:

Impuls – Vi har været ude og snakke med nogle børn i 4./5. klasse på en fritidsklub, og mange af dem interesserer sig for mode og for hvordan de ser ud. Dette vakte vores interesse og gav os ideen til vores projekt. 

Optakt –  Vi har udviklet en billedsamling af forskellige former for tøjdesigns, både i genbrugsmaterialer men også fra almindelige modeshows, for at give noget inspiration. 

Eksperiment – Her påbegynder vi projektets indledende aktiviteter, som skal inspirere børnene til at være eksperimenterende og kreative. De skal lege med materialerne, lave nogle skitser over hvad de kunne tænke sig at deres produkt skal udmønte sig i. 

Udveksling – Efter den eksperimenterende fase, snakker vi med børnene om de har fundet ud af hvad deres produkt skal være og hvad det skal indeholde af materialer m.m. på baggrund af de indledende aktiviteter. 

Fordybelse – Her får børnene lov til at kreere og skabe det produkt de gerne vil fremvise. 

Præsentation – Fremvisning af deres designs via modeshow.

Evaluering – Vi evaluerer sammen med børnene, omkring hvordan aktiviteten har været. Vi vil stille dem hv-spørgsmål, for at være åbne i vores taleform, hvilket indleder til en mere detaljeret snak omkring projektet. 

 

Vi gør derudover også brug af teori af Tobias Lau, med fokus på de tre fænomener; overraskelser, indignation og naivitet, hvilket er teori der understøtter den process vi gerne vil se hos børnene (Lau, 2019, s. 126-139).  Vi gør også brug af teori af Bo Dinesen, som sætter fokus på hvordan børn eksperimenter og lærer, med sanserne i fokus (Dinesen, 2007, s. 41-47).

 

Af Maja, Mette og Josefine

 

Litteratur:

Austring, B. (2015). Kirkens underviser. Æstetiske læreprocesser – kort fortalt. Udgivet www.Kirken-underviser.dk, Als, Gunhild.

Dinesen, Bo (2007). Værksted, natur og teknik. Indledning til værkstedsarbejde s. 41-51. Kroghs Forlag: København.

Lau, Thomas (2019). En opskrift på affalsopdagelser og affaldtasi s. 124-145. Gyldendal: København.
puce18-ku04v