Børneeventyr

Vi har i forbindelse med vores valgmodul ”Kreative udtryksformer – skabende leg, æstetik og fællesskab” fået kendskab til forskellige æstetiske udtryksformer heriblandt dukketeater, skabende historiefortælling, samt arbejdet med lydfiler. Disse æstetiske udtryksformer har vi valgt at lave en aktivitet ud fra.

Vores planlagte aktivitet omhandler eventyr, og at skabe et eventyr selv ud fra fantasi og kreativitet.

Vi har valgt at tage udgangspunkt i den storbørnsgruppen 5-6 år.

Dag 1: Pædagogerne fremviser et dukketeater af De tre bukkebruse, hvor der afspilles en lydfil henover. Dette skal bruges som inspiration til børnene, hvor de får et æstetisk indtryk. Pædagogerne har sørget for de forskellige materialer, og børnene skal efterfølgende ud fra deres fantasi og kreativitet lave deres egne dukker, og finde ud af hvad deres dukker har af egenskaber. Børnene samles, og fortæller og fremviser deres dukker.

Dag 2: Børnene bliver delt i to grupper, hvor de får lov til at ”lege” med deres dukker og finde på små historier. Efterfølgende bliver børnene samlet med deres dukker, og skal nu i fællesskab finde på et eventyr hvori deres dukker indgår. Ud fra dette eventyr skal børnene lave et dukketeater, med hjælp fra de voksne, som filmes i Imovie. Det endelig filmet eventyr kan fremvises for de andre børn i børnehaven senere hen, samt den pågældende børnegruppes dukker kan udstilles til forældrene.

Materiale:

Dukker: Lim, sakse, stof, pap, garn, knapper, genbrug (toiletruller, mælkekartoner ovs.).

Film: Imovie & lydprogram (Soundtrap).

Didaktiske overvejelser og evaluering:

Vi har valgt at gøre brug af en blanding af Malcolm Ross’ model for undervisning i kunstfagene (Austring & Sørensen, 2006, s 155), samt anvendt grundmodellen for igangsættelse af æstetiske læreprocesser (Austring & Sørensen, 2006, s 179) til at overveje og evaluere forløbet.

I Malcolm Ross model fremgår leg som det største grundlag for at skabe en æstetisk virksomhed, da man gennem leg er mest åben for verden og mest fantasifuld. Derfor har vi valgt, at børnene har mulighed for at lege med deres færdige figurer, for at få skabt en fantasiverden omkring den, som de kan tage med videre i forløbet. Ifølge Malcolm Ross er det gennem den skabende proces, at den enkelte ud fra en række indtryk får en impuls. Børnene får et indtryk fra det fremviste eventyr, og får derefter mulighed for at skabe deres udtryk gennem deres fantasi og kreativitet i en selv opfundet figur. Efterfølgende er disse figurer med til at give endnu et indtryk, som kan komme til udtryk gennem de historier børnene selv skal opdigte. I denne proces anvender børnene sin kreativitet til at udforske og udtrykke deres impulser. I dette kreative formarbejde bliver der eksperimenteret sig frem til en udtryksform, et produkt, som er et udtryk for og en bearbejdning af den impuls og de fantasier, som satte processen i gang.

Aktiviteten foregår i et fælles potentielt rum, og vil derfor betragtes som en kollektiv æstetisk læreproces. Da der i denne læreproces arbejdes med teater, kan den defineres som en særlig type læreproces: den æstetiske fordobling (Szatkowski, 1980)(Austring & Sørensen, 2006, s.172). Det enkelte barn spejler sig undervejs i den skabende proces, ikke kun i det fremviste dukketeater, men også i de andre børns formudtryk (figurer/teater).

Skrevet af Monika & Elizabeth

Litteratur:

Austring, B. D & Sørensen, M (2006). Æstetik og læring – Grundbog om æstetiske læreprocesser. Hans Reitzels Forlag.
puce18-ku03s