Vi har valgt at deltagerne skal bygge en hule i samarbejde med hinanden. Målet med dette er at give deltagerne et tilhørsforhold til det skabte rum og den stemning der opstår. Vi har netop valgt hulebygning for at skabe en anderledes stemning og skærme fra alle andre forstyrrende elementer. På den måde kan vi rigtigt fordybe os i rummet og aktiviteten. Derudover at deltagerne skal samarbejde med hinanden.
Målgruppe
Vi har tiltænkt aktiviteten til aldersgruppen 5 år+. Vi har afprøvet aktiviteten i storegruppen i en børnehave. Grunden til at aktiviteten egner sig til denne målgruppe er at der både skal bygges en hule, som kan være vanskeligt med yngre børn og derudover kræver det en større koncentration at lytte til en historie i længere tid.
Deltagerantal
Aktiviteten egner sig til både mindre grupper, men også større. I vores tilfælde har vi valgt at lave én stor gruppe og én historie, da vi har erfaret at det kan være forstyrrende med flere huler i samme rum med hver deres historie fortælling. Egner rummet sig til at skabe flere huler med god afstand imellem dem, kan dette sagtens lade sig gøre.
Om aktiviteten
Aktiviteten kan for så vidt afholdes over alt. Det kræver blot materialer til at bygge en hule, såsom tæpper, borde/stole osv. Derudover kræver det en historie, enten nedskrevet eller en man har i hovedet. Evt. noget hyggeligt lys i forskellige farver, eller en lyskæde. Puder eller tæpper til at tage med ind i hulen kan også bruges for at skabe ekstra hyggelig stemning.
Regissørerne til aktiviteten står for at have materialerne, såsom tæpper, borde, stole osv. klar på forhånd. Selve aktiviteten starter ud med at deltagerne i samarbejde skal bygge en stor hule hvor alle kan sidde i. Når hulen er bygget er det tid til historiefortælling/oplæsning. Historiefortællingen kan foregå på forskellige måder, enten at deltagerne sammen skal skabe en fortælling eller historieoplæsning/fortælling. Som regissører har vi valgt at læse en historie op for deltagerne. Regissørerne vil i samarbejde med deltagerne blive enige om hvor meget eller lidt lys der skal være i hulen. Da det er historieoplæsning er det relevant at der er noget belysning så man kan læse historien tydeligt op.
Målet med aktiviteten og vores overvejelser omkring den, har været at skabe en anden stemning end at vi “bare” sidder og hører historier. Samtidig at skabe et rum der giver plads til indlevelse og fordybelse i fantasien uden øvrige forstyrrelser. Idet at deltagerne er med til at skabe hulen føler de også at de er en større del af aktiviteten, fællesskabet og historien. Det skal gerne give en lyst til at høre historien idet at deltagerne selv har været med til at skabe rammerne og stemningen for dette.
Gruppemedlemmer: Anja Hansen, Cassandra Moeliker-Twigg, Emma Aamand, Inas Ahmed og Sofie Svendsen.
pucf20-ku06d