Mål og rammer i aktiviteten 

Vores aktivitet er bygget op omkring en billedfortælling, vi selv har lavet. Den er med til at rammesætte vores aktivitet, og bliver en visuel indgangsvinkel for børnene i vuggestuen. 

Tanken er at vores billedfortælling skal lede videre til en bevægelsesfortælling over samme historie.

Målet med aktiviteten er at børnene skal udforske fortællingen gennem bevægelse og lære at bruge deres krop på nye måder. Et andet mål for os er at børnene skal føle sig hørt, og at deres input skal inddrages undervejs. 

Målgruppen 

Vores målgruppe er vuggestuebørn i alderen 2 år – 2 år og 9 måneder. 

Deltagerantal i aktiviteten

Hensigten med aktiviteten er, at den er lavet til ca. 4-5 børn, og vil kunne udføres som en formiddagsaktivitet.

De fysiske rammer og materialer til aktiviteten

Til at udføre vores aktivitet, har vi medbragt vores billedfortælling “Kålormen Kim”:

“Der var engang en kålorm, der hed Kim. Kim elskede at spise kål, og en dag spiste han så meget kål, at han faldt igennem hele kålhovedet. Han faldt igennem et hul, som førte ned til magisk have.

Haven var så smuk, og duftede så godt, at Kim fik lyst til at dufte til alle blomsterne. Haven gjorde Kim så glad helt nede i maven, så han begyndte at hoppe og danse.

En dag begyndte det at regne så meget, at Kim søgte læ oppe i et træ. Han faldt i søvn og sov så dybt, at næste morgen var han blevet forvandlet til en puppe.

Kim begyndte at banke inde i puppen, for at komme ud. Han bankede så hårdt, at der kom et kæmpe hul, han kunne springe ud af. Og nu var Kim ikke længere en larve, men han havde forvandlet sig til en smuk sommerfugl. Og var nu klar til at flyve ud i verden.”

Derudover har vi medbragt nogle redskaber til at udføre bevægelsesfortællingen.
Vi bruger en hulahopring for at skabe en illusion om, at vi falder igennem et hul ned i den magiske have. I den magiske have var der risposer, som vi leger er blomster, tæpper bruger vi til at vikle os ind i, og lege vi er blevet til pupper. Vi har også medbragt nogle tørklæder som vi leger er blevet vores sommerfuglevinger, og til slut har vi medbragt nogle larver, vi selv havde lavet. For at gøre overgangene i larvens liv tydelige, har vi valgt at medbringe et instrument, som vi spiller med hver gang der sker noget nyt. 

Vi har ikke de store krav til fysiske rammer, andet end at vi gerne vil være indenfor. 

Vores planlagte aktivitet

Aktiviteten kan foregå som en formiddagsaktivitet og kræver en pædagog til børnegruppen. 

Aktiviteten starter med at billedfortællingen læses op sammen med børnene, og der bruges tid på at kigge på billeder og snakke om siderne. 

Når fortællingen er færdig skal børnene igang med bevægelsesfortællingen. Det er samme historie som nu skal fortælles med kroppen. Børnene skal ned på gulvet og kravle rundt som små larver og igennem de samme ting som larven i fortællingen. 

Her er der igen plads til børnenes input, og vi har ikke travlt med at komme igennem de forskellige dele af fortællingen. 

Efter vi har gået igennem hele fortællingen igen, er der mulighed for fri leg i det univers som er blevet skabt gennem fortællingen. De forskellige remedier vil være til rådighed og børnene har mulighed for at vende tilbage til de dele af fortællingen, de fandt spændende.

Vores faglige og didaktiske overvejelser i forhold til aktiviteten 

Under vores aktivitet fik vi etableret en fiktionskontrakt, som vil sige at man deltager på fiktionens vilkår, da man er enige om at “lade som om” fiktionen er virkelighed. Børnene gik med ind i den verden, som vi skabte for dem, og de lod som om at risposer var blomster i forskellige farver og tørklæder var sommerfuglevinger. 

Vi har i undervisningen arbejdet med bevægelsesfortællinger og med Hoppeline som inspiration og teori til vores fortællinger. 

Hoppelines tre pædagogiske roller passer godt på vores aktivitet. Der er den mundtlige fortæller, som har til opgave at læse højt. Her skulle fortælleren formidle vores billedfortælling for børnene.
Så er der den kropslige fortæller, som har til opgave at agere fysisk i rummet med børnene, og at understøtte gestik, mimik og kropslig ageren. 

Den sidste rolle er den trygge base, og har til rolle at hjælpe børnene de børn ind i aktiviteten som f.eks. har svært ved at give sig hen i aktiviteten eller slår sig undervejs. Pædagogens indlevelse i aktiviteten kan altså være afgørende, hvis et barn i udsat position skal opnå glæden ved bevægelse.

Litteraturliste

Austing, Bennyé D (2011). Fortælling hjælper børn på plads i verden. Mark. K (Red.) Pædagogers arbejde med sprog og billeder. (1. udgave, s. 17-48) Kbh. Akademisk Forlag   

Hoppeline (UD) Vejledning til Hoppeline og den store hoppe-danse-fest https://hoppeline.dk/ besøgt d. 11 april 2023 

Skrevet af 

Thea Stenmose 210637 

Ida Amalie Hoxer 210080

Caroline Amalie Nielsen 210208

Zainab Begum 210427 
pucf21-ku08
pucf21-ku08
pucf21-ku08
pucf21-ku08
pucf21-ku08
pucf21-ku08
pucf21-ku08
pucf21-ku08