Vi har i vores feltarbejde været ude på en fritidsklub, hvor vi har været undersøgende på om de to kulturer (minoritet-og majoritet) fungerer sammen i klubben samt hvilke kulturforståelser samt fortællinger er styrende blandt personalegruppen. Derudover har vi været nysgerrig på hvordan de sociale kategorier spiller ind i praksis, og hvordan de kan skabe kulturforskelle og kulturmøder.
I klubben var der en dagklub fra 14:1730, som bestod af de unge fra 10-12 år, og en aftenklub fra 18:22 som består af de unge fra 13-17. Vi var både i dag-og aftenklubben.
Det første vi bed mærke i da vi ankom i dagklubben var, at der var en form for segregation mellem de etniske minoritets- og majoritetsunge.
Da vi spurgte pædagogerne ind til dette blev vi mødt med en beskrivende kulturforståelse af de unge, da de fortalte os, at de overhovedet ikke forholder sig til kultur, og at de udelukkende forholder sig til de unges interesser..
Den her beskrivende kulturforståelse mødte vi hos flere af pædagogerne. For eksempel sloges drengene meget igennem dagen, og trods det var i spøj, skete det ofte, og intense fx. med slag i ansigtet, boks osv. Nogle af pædagogerne mente at det ‘bare’ var en ‘drenge ting’ at slås, og de bare hygger sig.
Pædagogerne gav nemlig også udtryk for, at det ikke er deres job at opdrage og danne de unge. De mente, at det ikke var deres job understøtte deres kulturelle identitet, og det ikke er noget de vil blande sig i, da de unge her på klubben skal kunne bevæge sig frit rundt som de vil. De fortalte dog, at der selvfølgelig er nogle grænser, og de skal overholdes.
Udover de adskillige interviews pædagogerne lavede vi også et interview med de unge. Her fortalte de os, at de oplevede forskelsbehandling, fra lærerne i skolen og fra nogle af pædagogerne i klubben. De fortalte også, at de oplevet stigmatisering fra disse, samt fra nogle etnisk danske unge i klubben.
Vi lyttede til de etnisk minoritetsunge fortælle os, hvordan de kun blev set ud fra udvalgte kategorier, og hvordan de følte der var uretfærdighed og ulighed mellem ‘’dem og os’’, som de selv gav udtryk for.
Flere af disse unge brugte hele dagen på klubben efter skoletid. Det er klart meget tid at bruge et sted, hvor man ikke føler sig hørt af nogle personale, og hvor man bliver diskrimineret og stigmatiseret af nogle unge.
Vores intervention er derfor en lektiecafé. Lektiecaféens formål er, at styrke den unges ressource og kulturelle identitet. Det er, at der forekommer møder på tværs af kultur, etnicitet og køn, og man bliver set for mere end disse sociale kategorier. Udover lektiercaféen skal være et tiltag der ligger op til, at de unge skal lave lektier, hvilket mange af dem gav udtryk for de havde svært ved, så skal det også være et rum, hvor de skal være tilpas ved, at tage fat i en pædagog, hvis de har brug for at lufte ud. Det kræver dog en del fra pædagogernes side af før det kan lykkedes.
Et billede af danse rummet i klubben, som blev brugt en gang om ugen. Vi ikke måtte tage billeder af de unge, så vi valgte dette billede, da vi synes det repræsenterede stemningen.
Bita Sohi , Camilla Jespersen, Ekrem Polat, Hadiel Hadi
puce20-ki01