Vores formål med aktiviteten er at give de kommende skolebørn i en børnehave flere ord om hvordan skolelivet kommer til at blive. Børnenes fælles tredje er deres refleksion og bearbejdning af deres kommende skolestart.
I aktiviteten arbejder man med karton, pap, papir, tuscher, oliekridt, lim mv. Hvis man vil inddrage Learning by Doing, en teori af John Dewey, kan man inddrage nye kreative udtryksformer de ikke har arbejdet med før, eller måder at arbejde på (F.eks. farveblanding og farveteori)
For at lave et benspænd, giver man børnene en karakter de skal tegne. Dette kan være et dyr der skal i skole, en superhelt eller noget helt tredje. Børnene sætter selv grænser for hvad de synes kunne være sjovt at være i skolen, og på den måde undgår man, hvis f.eks. et barn ikke glæder sig til skole, at de skal tage rollen som en der ikke glæder sig til skole, i stedet er det deres krokodille, der ikke glæder sig f.eks. Dette vækker også engagement i en mulig leg de kan fortsætte med at lege når aktiviteten er slut og vi går hjem.
Aktiviteten skal foregå i et aflukke, hvor børnene ikke bliver forstyrret. Dette er også for at børnene kan føle de har det fælles tredje bare ved at være for sig, væk fra de andre børnehavegrupper (“Vi er kun store gruppe børn her i lokalet”)
Eksempel:
På førstedagen møder man børnene og introducerer dem til den implicitte skolebarn figur. Vi udleverer materialer, så de kan lave en karakter. Efter det tager man samtalen om, om deres karakterer er skoleklar, ud fra hvad de kan og ikke kan.
Dagen bruges på at samtale og kreere noget der giver mening for dem, i den periode af deres institutionsliv de er i.
På andendagen begynder man med at lave husene de bor i. Husene er opbygget i pap. Alt er muligt i forhold til at tilføje pap, papir og farve. Dette skal blive til en by, de kan være fælles om og som kan være deres mentale startpunkt når de skal i skole. Samme dag laver de dem selv i udvalgte materialer, som de gemmer til dagen efter. Ifølge Hanne Kusk er det i de skabende fællesskaber, at der er plads til, at alle kan være aktører i den fælles proces, hvor man kan undersøge, lege, bygge, nedbryde mm. og hvor der er mulighed for at ændre processen med humor og interesse. Ifølge Vygotskijs er det også i den skabende aktivitet dér, hvor mennesket kan orientere sig mod fremtiden, og ændre sin egen nutid. Netop dette er relevant, da aktiviteten er rettet mod deres fælles fremtid som kommende skolebørn.
På sidstedagen finder vi vejen frem, hvor børnene skal skabe et univers omkring skolevejen med alt, hvad hjertet begærer. Man gentager samtalen om hvordan det bliver at gå i skole og færdiggør dermed forløbet.
Et sidste benspænd kunne man udelukke bestemte materialer, kun arbejde med ler eller pap, eller sige at de ikke måtte tegne ting de ved eksisterer.
Litteratur citater:
Skabende fællesskaber omkring materialer, Kusk, Hanne
‘’Det legende består af en åben og undersøgende proces med plads til omveje, opbygning, nedbrydning, lyst, humor og pjat. I skabende fællesskaber er alle deltagere aktører, der kan være med i legen og det skabende. (s.200)’’
Vygotskijs forbindelser – mellem fantasi og virkelig:
‘’Vygotsky selv mente, at “Det er netop menneskets skabende aktivitet, der gør mennesket til et væsen, der er orienteret mod fremtiden, som skaber fremtiden og dermed ændrer sin egen nutid” (Vygotskij, 1995, s. 13).
puce21-ku06d
puce21-ku06d
puce21-ku06d
puce21-ku06d