Mål og rammer

Hvad er målet med jeres aktivitet/proces/tiltag?

Målet med vores aktivitet er at lære vores målgruppe i aldersgruppen 6-8 år de grundlæggende principper i klatring. Vores målgruppe er allerede ret udviklede i forhold til klatring. I denne alder tester børnene mange grænser af, ved at udfordre sig selv mere motorisk, balancemæssigt eller i mere avancerede bevægelser.

Vi valgte derfor at lave en forhindringsbane, hvor rammerne for aktiviteten kan være meget fleksible, da en forhindringsbane kan laves overalt. Forhindringsbanen kan variere, da det kun er fantasien der sætter grænser for, hvordan forhindringsbanen kan se ud og hvilke materialer der gøres brug af. Fordelen ved en forhindringsbane er, at man altid kan justere på banens sværhedsgrad. Er banen for nem kan man gøre det sværere og er banen for svær kan man gøre den nemmere. Dette giver muligheden for at inkludere alle børn i målgruppen uafhængigt af hvilket niveau de befinder sig på.

Vi udførte aktiviteten med en første klasse på 20 elever. Ved at vi havde forberedt en forhindringsbane, vil denne aktivitet også egne sig til en mindre gruppe børn, da man kan ændre forhindringsbanen alt efter niveau og mængden af børn. 

 Da vi kom ud til skolen i idrætshallen og skulle udføre vores aktivitet for børnene, vidste vi ikke hvilke redskaber der var, men fordi det er så fleksibel at lave en forhindringsbane, brugte vi de rekvisitter der var og sammensatte banen som vi syntes passede til den aldersgruppe. 

Som tiltag har vi fået mulighed for at tage et sikringsbevis via skolen, som vi har gjort brug af for at dygtiggøre os inden for klatring. 

Indhold

Beskriv udførligt, hvad der sker i aktiviteten:

Vores aktivitet er baseret på en forhindringsbane med klatring i fokus. Vi har valgt at gøre det til en forhindringsbane for at skabe en legende tilgang til det at klatre. Banen er bygget op med ribberne i fokus og kan erstatte en klatrevæg. Som på en klatrevæg, hvor der er forskellige problemer man klatre, har vi leget med samme tanke bare med ribberne. Derfor skabte vi forskellige problemer for at udfordre dem, ved enten at skulle kravle over eller under og på den måde kunne de få en fornemmelse af, hvad det vil sige at klatre. Når man skulle krydse gulvet over til den anden side, havde vi lavet en bane med bogstaver og tegn som man skulle følge i en bestemt rækkefølge. Aktiviteten er skabt med mulighed for justering ud fra ens motoriske kompetencer, alder og hvor meget man ønsker at udfordre sig selv for gang til gang. 

Formuler kort jeres faglige og didaktiske overvejelser:

Vores faglige og didaktiske overvejelser har taget udgangspunkt i Helle Rønholts figur om handlekompetencens struktur og kvaliteter. Disse nedenstående kompetencer bliver udviklet gennem elevens konkrete erfaringer i idrætsundervisningen. Disse erfaringer fik eleverne igennem vores forhindringsbane, da vi var ude på en skole og afprøvede vores aktivitet. Den kropslige kompetence var i fokus igennem hele forhindringsbanen, her skulle børnene bruge deres motoriske færdigheder til, at kunne klatre på ribber, kravle under noget og kravle op. 

Med den idrætslige kompetence har vi gjort det muligt for eleverne at prøve at lege med klatring. Igennem vores forhindringsbane var fokusset ikke de kunne klare det, men derimod om de synes det var sjovt og ville prøve igen. 

Den sociale kompetence var i fokus, da børnene skulle vente på deres tur, vi observerede at børnene ventede og kommunikerede, hvis noget var svært. 

Den personlige kompetence kom i fokus, da eleverne ville afprøve forhindringsbanen igen og igen. Vi observerede, at eleverne fik en bedre selvopfattelse af dem selv. De virkede stolte og glade over, hvor seje og gode de var. (Rønholt. H & Peitersen B (2014) Idrætsundervisning – En grundbog i idrætsdidaktik. Museum Tusculanums Forlag)

Navn: Anne-Sofie, Clara, Emilie og Sofia
pucf21-sb01