Gruppe 5: Frederick, Kenn, Camilla & Bjørn

Introduktion

I valgfaget Kulturmøder og interkulturalitet har vi arbejdet med kultur i et pædagogisk perspektiv. For at præcisere hvad kultur er, kan den defineres som værende det mønster som mennesker bruger til at navigere i hverdagen (Jensen, 2018, s. 29). Med andre ord, så er kulturen kompleks og en analyse kan være nødvendig for at undersøge den udvalgte kultur.

I faget er vi gruppevist blevet stillet til opgave at undersøge en selvvalgt kultur, som optræder i/eller berører vores fremtidige arbejde som pædagoger.

I vores gruppe har vi valgt at undersøge hvordan det pædagogiske personale i en børnehaveklasse bevidst og ubevidst giver børnenes køn forskellige betydninger og hvilken forståelse personalet har af køn.

Redegørelse af begreber

I det komplekse kulturbegreb anskues kultur som en proces, der forhandles, gøres, udvikles og skabes gennem sociale praksisser.
I det beskrivende kulturbegreb anskues kultur som en række forhold, som er afgjort af tidligere generationer. Forholdene er idéer, værdier, regler og normer.
De to kulturforståelser skal ikke ses som modsætninger og at man kun trækker på den ene forståelse, men som noget der er tæt forbundet med og hele tiden komplementerer hinanden (Jensen, 2018, s. 51-55)

Iben Jensens analyseredskab til interkulturel kommunikation, er en modificeret udgave af den traditionelle kommunikationsmodel. I modellen indgår følgende fokuspunkter, som hjælper med at kortlægge den interkulturelle kommunikation: kulturel selvforståelse, kulturel forforståelse, erfaringspositioner og fikspunkter (Jensen, 2018, s. 100-111).

Kategorisering handler om at systematisere hverdagen, for at danne struktur, som gør at mennesker kan navigere i – og forstå omverdenen (Petersen, 2015, s. 138).

Narrativer er fortællinger: ”Fortællinger knytter intention, handling og resultat sammen og hjælper os retrospektivt at forklare og fortolke menneskelige handlinger og følelser” (Ritchie, 2012, s. 5)

Samfundsrelevans

Ifølge en rapport med fokus på ligestilling blandt kønnene fra 2019, så er Danmark et af de lande som scorer højest point. Men på trods af den høje score, så konkluderes det at ingen lande i verden, vil nå FN’s verdensmål for ligestilling blandt køn inden år 2030. Kønsforsker Kenneth Reinicke udpeger de danske daginstitutioner som værende en af årsagerne til at Danmark scorer højt, da det sikrer at kvinder kan være en del af arbejdsmarkedet. Men samtidigt påpeger han at der i den grad kan arbejdes mere struktureret mod en højere ligestilling ligesom det ses i vores skandinaviske nabolande (Fruergaard, 2019).

Her har vi som pædagoger en opgave at løfte, da vi netop har mulighed for at arbejde med køn professionelt. Ligeledes er det vores pligt at arbejde med det, da ligestilling blandt kønnene er indskrevet i folkeskoleloven (Undervisningsministeriet, 2019, §1 stk. 3)

BUPL understreger også vigtigheden af at arbejde fremadrettet mod ligestilling, både blandt børnene men også blandt personalet. Mænd i det pædagogiske arbejde bliver i overvejende grad mistænkeliggjort sammenlignet med kvinderne (Prytz, 2017).

Metode

Vi har valgt at designe en kvalitativ undersøgelse, da denne undersøgelsesmetode i højere grad vil give et indblik i hvad den specifikke børnegruppe siger og hvad de gør samt være mere nuanceret end en kvantitativ undersøgelse. Undersøgelsen har fundet sted af to omgange, hvor vi har anvendt to forskellige metoder. Første gang bestod af deltagerobservation ifb. med nogle særligt udvalgte aktiviteter. I anden omgang gennemførte vi et børne-fokusgruppeinterview med seks børnehaveklassebørn.

Interventionen

I vores arbejde med valgfaget, kulturmøder og interkulturalitet og projektet om kønskultur i denne børnehaveklasse, er målet ikke at ignorere kønnet, men derimod prøve at åbne for forståelsen og give muligheder for at man kan ‘gøre’ kønnet på mange forskellige måder. Vi ønsker at ændre måden børnene bliver mødt på og de fællesskaber de begår sig i. Den måde børnene mødes af det pædagogiske personale, i form af kommunikation og interaktion, er med til at give børnene forskellige muligheder og danne deres egne narrativer.

Vi har forberedt et eventyr, hvor vi har omskrevet eventyret på forhånd ved at bytte rundt på kønsrollerne. Eventyret hedder Klods-Hans og er blevet omdøbt til Klods-Signe. I det oprindelige eventyr fremstår Klods-Hans, som værende en handlekraftig forsørger og kongedatteren fremstår skøn men passiv. Idéen bag omskrivningen er, at tillægge hunkønnet egenskaber, som ofte tillægges hankønnet i fortællinger. Efter fortællingen diskuteres fortællingens roller, handlinger og væremåde.

Litteraturliste:

Fruergaard, O. (3. Juni 2019). Danmark tager førstepladsen i ligestilling – men der er stadig lang vej endnu. Hentet 28. oktober 2019 fra DR: https://www.dr.dk/nyheder/udland/danmark-tager-foerstepladsen-i-ligestilling-men-der-er-stadig-lang-vej-endnu

Jensen, I. (2018) Grundbog i Kulturforståelse (3. udgave). Samfundslitteratur

Petersen, M. (2015) Kategoriseringens magt og afmagt I; M. Hjerrild (red.) Lige Muligheder,  (s. 138-157), Akademisk forlag

Prytz, M. (22. november 2017). Sådan arbejder I med køn og ligestilling. Hentet 30. oktober 2019 fra BUPL: https://bupl.dk/artikel/guide-saadan-arbejder-koen-ligestilling/

Ritchie, T. (2012), Det narrative blik – om selvfortællinger og pædagogisk praksis I; T. Ritchie (red.), Narrativ teori i pædagogers praksis (s. 8-34), Billesøe & Baltzer

Undervisningsministeriet, B. o. (17. august 2019). Folkeskoleloven. Hentet 30. oktober 2019 fra retsinformation: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209946

Forsidebillede: Hentet 30. Oktober 2019 fra IndiaToday: https://www.indiatoday.in/education-today/news/story/gender-stereotypes-are-promoted-by-parents-and-teachers-says-stanford-university-study-1282888-2018-07-11.
puce17-ki02
puce17-ki02
puce17-ki02
puce17-ki02