Hvorfor arbejde med blade og årstider?
Vi har på vores VK Natur og udeliv arbejdet med de mange muligheder der er, for at inddrage naturen på forskellig vis, i det pædagogiske felt, herunder med forskellige målgrupper.
Vores mål for vores aktivitet er, at give inspiration til at bruge naturen i æstetiske sammenhæng, og sætte fokus på årstidens muligheder. Det er et mål at børnene udforskere deres kreative evner, og er deltagende, og at der ikke er nogen æstetisk korrekt måde lanternerne skal se ud på. Vi tager udgangspunkt i den nuværende årstid som er efterår.
Målgruppen er børnehavebørn i aldersgruppen er fra 3-5 år, og egner sig bedst til at blive udført i læringsgrupper af 4-6 børn, under vejledning fra en voksen.
Aktivitetens fysiske rammer
Da der skal indsamles materialer (blade) er det nødvendigt at forløbet indeholder en tur. Derudover skal der bruges glas, som man kan give til opgave, at forældrene skal medbringe fra husholdningen. Endvidere kan der bruges lim, glimmer og maling, som er materialer der er at finde, i de fleste institutioner.
Beskrivelse af aktivitetens forløb
Hvert barn skal indsamle en pose blade, gerne med fokus på at der skal indsamles blade i forskellige farver. Efterfølgende kan der etableres en samling, der handler om hvorfor bladene skifter farver, og hvad der sker i skiftet mellem sommer og efterår. Børnene skal herefter lime bladene på tomme og rene konservesglas, for at lave dem til lanterner. Aktiviteten afsluttes med en historiefortælling om, hvorfor man laver lanterner, imens børnene sidder i lyset af de lanterner de netop har lavet. Dermed er børnene inddraget i alle processerne i aktiviteten.
Faglige og didaktiske overvejelser
Vi har valgt denne aktivitet da vi synes det er en god måde at inddrage naturen, og herunder årstiden i børnehaven. Aktiviteten er valgt ud fra at tydeliggøre årstiden, at der skiftes fra sommer til de mere mørke og kolde måneder. Derudover bliver det italesat at naturen forandrer sig, herunder at bladene på træerne begynder at skifte farve, og falder ned på jorden, hvilket giver mulighed for at skabe en dialog om naturen med børnene. I den forbindelse giver det rig mulighed for, at børnene f.eks. kan lære om de forskellige træsorter, som de har, i det område de færdes i. Børnenes sanseapparat styrkes endvidere når de får mulighed for at være i naturen på forskellige årstider, i forskelligt vejr og i forskellige landskaber (Grønne Spirer, 2021). Ifølge gammel overtro mente man at lyset fra lanternerne holdt onde ånder væk, som man ser til bl.a. halloween, hvilket er en tradition som mange børn også oplever i efteråret, og det vil dermed være en god anledning at fortælle børnene om naturens relevans i kulturen, som de kender i forvejen.
Aktivitetens overordnede struktur er dannet ud fra Naturbevidsthedsmodellen af Ole Wohlgemuth (Wohlgemuth, 2004, s. 13), hvor modellens dele ikke udelukkende omhandler naturoplevelser, men også kreative og kulturelle udtryksformer og vidensdele.
litteraturliste
Grønne Spirer (2021). Lokaliseret d. 27. oktober 2021 på Grønne Spirer: https://groennespirer.dk/sites/friluftsraadet.dk/files/media/document/spring_ud_bog.pdf
Wohlgemuth, O. (2004). Generel naturpædagogik. I O. Wohlgemuth (red.), Håndbog i naturpædagogik (s. 10-17). København: Forlaget Politisk Revy
Forfattere
Natur og udeliv – Laura Andersen, Sabine Holm, Christina Svensson og Jannie Stilling
puce19-nu02