Målgruppe

Vi har lavet vores feltarbejde på en bemandede legeplads i et udsat boligområde i København. Vores målgruppe er de børn, som primært bruger den bemandede legeplads som deres fritidsinstitution og som kommer der næsten fast hver dag efter skole.

Mål og rammer

Vores mål er at tilpasse en allerede eksisterende aktivitet fra en mere beskrivende kulturforståelse til en mere kompleks kulturforståelse. Det vil vi gøre for at undgå risikoen for reproducere den generaliserede kulturforståelse. Aktiviteten foregår både på den bemandede legeplads sammen med de ansatte og i børnenes hjem sammen med deres familie.

Proces

Under vores feltarbejde, blev vi opmærksomme på flere problematikker, hvilket har ført til flere pædagogiske tiltag. I denne inspirationsblog har vi dog valgt at dykke ned i én problematik samt ét pædagogisk tiltag.  Vi oplevede, at børnene er meget opmærksomme på hinandens etniske baggrund, hvilket har betydning for deres kulturelle forståelse af hinanden. Vi så, at det resulterer i hierarkier og dominerende positioneringer i de forskellige grupperinger, hvor den ene gruppe fremstiller sig selv, som bestemmende overfor den anden gruppe (Jensen, 2018). En ansat på den bemandede legeplads fortæller følgende under vores interview: “Det er trist men det er sandt, det er i hvert fald en tendens, at der er sådan et, blandt børnene og de unge, sådan et hierarki. Der er sådan et hierarki med, at hvis man åbenbart er fra Somalia, så er man nederst i de der hierarki, så kan man tryne dem lidt ekstra.” Ud fra denne udtalelse er det tydeligt at børnenes kulturelle forståelse af hinanden, er et udtryk for det beskrivende kulturbegreb, hvor kulturen er noget man er og ikke noget man gør.

I et forsøg på at gøre op med disse opdelinger, har pædagogerne lavet en kogebog, hvor de har fået børnene til at lave en ret fra deres hjemland, som de efterfølgende har skrevet ned og samlet til en kogebog med forskellige opskrifter. Børnene bliver pludselig repræsentant for egen nationalitet, hvilket vi ser som en problematik, da pædagogerne er med til at reproducere den beskrivende kulturforståelse, som beskrevet ovenover. Der sker en dobbelthed, da pædagogerne på den ene side bruger kulturel diversitet som ressource, men på den anden side opstår der en mere generaliserede kulturforståelse. Vi ser, at denne måde pædagogerne går til aktiviteten på, er med til at begrænse børnenes mulighedsrum for egen identitetsdannelse og er med til at fastholde børnene i en bestemt kulturforståelse.

Pædagogisk tiltag

Vi vil gerne tydeliggøre, at kultur er noget, som sker mellem mennesker og ikke noget, som vi er bestemt til at være, bare fordi vi er fra et specifikt land eller har en bestemt nationalitet. For at gøre op med den mere generaliserende kulturforståelse, vil vi ændre på, at børnene skal lave en ret ud fra deres nationalitet, men i stedet lave en ret, som beskriver hvad og hvordan de spiser i det enkelte barns hjem.

Ved at lave et tiltag som dette, bliver målet mere at få skabt et fælles tredje, uden at det enkelte barn skal være repræsentant for egen nationalitet. Dette er med til at give børnene et større mulighedsrum i forhold til dannelse af deres kulturelle identitet og tydeliggøre, at de er mere end det, de typisk kan blive kategoriseret som. Dermed prøver vi at gøre op med den negative kategorisering, der kan opstå på baggrund af børnenes kulturelle/etniske baggrund og i stedet give dem en kulturel identitet, som er set ud fra den komplekse kulturforståelse (Jensen, 2018).

puce19-ki01