Gruppe 3: Freja Blicher, Ida Schrøder-Petersen, Maja Kristensen, Rukiye Layle Dogan, Saba Malik

Indledning

Vores Seminardagsworkshop baserer sig på vores tidligere arbejde på VK forløbet, hvor vi i forbindelse med portefølgeopgave 3 har været ude i praksis og afprøve bevægelsesfortællingen som en pædagogisk metode, med fokus på bevægelse og medbestemmelse (Sønnichsen, 2019, s. 145-146).

Vi skabte et fortælleunivers, hvor vi inviterede en børnegruppe ind i en fortælling, støttet af bevægelsesleg, med brandmandstema. Bevægelsesfortællingen benytter sig af kompisdukken (Sæbø, 2010, s. 229), de 3 voksenroller som mundtlig fortæller, kropslig fortæller og tryghedsansvarlig (Sønnichsen, 2019, s. 147), samt improvisation som basis for alt leg (Andersen, 2011, s. 116).

I den forbindelse vil vi gerne bruge vores workshop på Seminardagen til at afprøve et æstetisk læringsproces baseret på denne, med fokus på teaterdukken (Sæbø, 2010, s. 222), for også at give vores medstuderende inspiration til noget som de kan tage med sig ud og bruge i deres fremtidige praksis.

Workshoppen

Vores bevægelsesfortælling (aktivitetsgrundlag) baserede sig på fortællingens struktur jvf. Aristoteles, med indledning, midte og slutning (Bakken & Aasheim, 2013, s. 212-213), og med et overliggende tema om fællesskab og samarbejde. Fortællingen startede hjemme på “brandstationen”, hvor børnene mødte kompisdukken (Sæbø, 2010, s. 229) Elphie, som inviterede dem med i legen. Herefter skulle de i 9 kapitler, ud på patrulje, bekæmpe en brand og til sidst hjem på stationen for at få high-fives og sige farvel. Alt dette af en varighed på ca. 30 minutter. 

Vi starter vores workshop med at skabe en impuls – jvf. Ross’ impulsmodel, om impulsen som igangsætter for kreative processer, baseret på sanser, medie, fantasi og håndværk, i en atmosfære af leg (Austring & Sørensen, 2006, s. 155) – ved at dykke ned i bevægelsesfortællingen, hvor Elphie genfortæller de tapre brandmænds oplevelser, gennem 9 illustrationer, 1 til hvert kapitel. Her vil vi kort gå i dialog omkring hvilke kreative impulser som dette skaber.

Herefter vil vi give løs for vores kreative impulser, ved at kaste os ud i en æstetiske læringsproces (Austring, 2011, s. 22), hvor vi fokuserer på at lave vores egne teaterdukker (Sæbø, 2010, s. 222). Vi arbejder med simple materialer som let kan bruges i praksis og som kan bruges til at lave enkle teaterdukker, både med børnene selv i forbindelse med et sådant æstetisk forløb (Sæbø, 2010, s. 226), eller til som pædagog at lave simple teaterdukker til andre formål.

Dukker er noget som man leger med, men når man udtrykker sig igennem en dukke, så er det her at denne bliver til en teaterdukke (Sæbø, 2010, s. 222). Når børn laver deres egne teaterdukker, så bliver de naturligt knyttet til disse og det besjæler dukkerne (Sæbø, 2010, s. 226) og skaber naturligt et medie som børnene kan lege med, gennem og udtrykke sig igennem. En teaterdukke skaber på samme tid en nærhed og en afstand, som kan være en god støtte for børn, fordi de får mulighed for at udtrykke og bearbejde følelser, uden for deres egen krop, som ellers ville være svære at skulle forholde sig til og kan på den måde hjælpe til at bearbejde følelser. Teaterdukken er også et godt legeredskab, da den ikke er bundet af virkeligheden og derfor kan give fri mulighed for udfoldelsen af kreativitet og fantasi, stimulerer børns sprog og dem selv emotionelt, samt styrker deres koncentrationsevne (Sæbø, 2010, s. 236-239). Kompisdukken er en teaterdukke, som pædagogen bruger i sit pædagogiske arbejde, som en form for partner som giver en unik adgang til børnenes verden og perspektiver (Sæbø, 2010, s. 229).

Under den kreative proces vil vi bruge en kombination af stemningsmusik og lydkollager af livelyde, til at skabe forskellige stemningspåvirkninger, samtidig med at vi gennem løbende dialog i mindre grupper vil snakke omkring aktiviteten, tanker og andre overvejelser.

Målgruppe: Dagtilbudsbørn i udsatte boligområder – Børnehavebørn 3-6 år, men kan udvides.

Aktivitetsgrundlag: Bevægelsesfortælling for ca. 8 børn evt. flere, med voksne i roller som mundtlig fortæller (med kompisdukke), kropslig fortæller og tryghedsansvarlig, med mulighed for udbyggelse til forløb med efterfølgende æstetiske læreprocesser til børnenes bearbejdning af aktivitetens oplevelser, støttet af didaktiske modeller som f.eks. sommerfuglemodellen (Austring, 2018).

Formål:

  • Aktivitetsgrundlaget: At styrke børns verbale og kropslige sprog, gennem medskabende fortællepraksis med fokus på børnenes deltagelsesmuligheder.
  • Seminardagsworkshop: At afprøve forskellige kreative og æstetiske processer fra vores aktivitet og til dennes videre udvikling, samt at give medstuderende inspiration inden for genren teaterdukker.

Materialer: 1-2mm kartonplade, farvet karton, stofrester, garn, genbrugspapir, neopastel farver, hobbyknive, sakse, skæreunderlag, limpistoler, linealer, palietter, fjer, tusser, elastiksnor, mælkekartoner, toiletruller, tape, syl, knapper, googly-øjne, samt andet blandet genbrugsmateriale.

 

Litteraturliste

Andersen, D. R. (2011). “Se min sutsko er en sur gammel dame”; om leg og dramatisering i børnehaven. Musik og drama; pædagogisk arbejde med forskellige målgrupper (s. 99-124). Frederiksværk: Nautilus

Austring, B. D. (2011). Fortælling hjælper børn på plads i verden. Pædagogers arbejde med sprog og billeder (s. 17-48). København: Akademisk Forlag

Austring, B. D. (2018). Det blev en sommerfugl! Slots- og Kulturstyrelsen

Austring, B. D. & Sørensen, M. (2006). Æstetik og uddannelsestænkning. Æstetik og læring; Grundbog om æstetiske læreprocesser (s. 147-161). København: Hans Reitzels Forlag

Bakken, M. & Aasheim, B. (2013). Animer mer! En innføring i animasjon med små barn. Bakken, M. & Hommersand, S. B. (Red.), Barn, kunst og kultur (s. 205-213). Oslo: Universitetsforlaget

Sønnichsen, Lise Hostrup (2019). Bevægelsesfortælling som legestøtte. Legens magi; om det professionelle arbejde med at forstå, inspirere, understøtte og rammesætte 1-6-årige børns leg (s. 144-161). København: Akademisk Forlag

Sæbø, Aud Berggraf (2010). Figurteater. Drama i barnehagen (s. 222- 239). Oslo: Universitetsforlaget
puce20-ku08
puce20-ku08