Digital dannelse:
Digitale medier er blevet en del af vores kultur i samfundet og derfor er det også blevet en del af børns hverdag. Med udgangspunkt i dette er det vigtigt for børns færdigheder og kompetencer, at man som pædagog skaber nogen læringsmiljøer hvor børn kan gøre sig nogle erfaringer med brugen af it for,
at man kan begå sig i samfundet fremadrettet.
Derfor har vi i gruppen haft særlig fokus på hvordan man kan inddrage digitale medier i arbejdet med vuggestuebørn, med udgangspunkt i at styrke børnenes kompetencer og færdigheder.
Vores afprøvninger har været taget udgangspunkt i den mediepædagogiske loop-model.
Fordel og ulempe ved modellen:
I pædagogisk praksis kan det være en udfordring, at arbejde med medier. Det kan være en fordel at benytte sig af en model, som et redskab til at forberede den pædagogiske aktivitet.
I forhold til dette kan man benytte sig af den mediepædagogiske Loop-model.
Den mediepædagogiske Loop-model tager udgangspunkt i forskellige loops, som består af teknik:
tema, ramme, kultur og æstetik og kreativitet.
De forskellige Loops påvirker hinanden, da de fungerer som en samlet helhed af forskellige elementer. De fem Loops er et bidrag til en sammenhængende mediepædagogik.
Brandt, Erika (2015): Digital pædagogik
Her er et eksempel på hvordan man kan forberede en aktivitet med brug af digitale medier i en vuggestue:
Vi har valgt at udføre aktiviteten over to gange med de samme børn, hvor de første gang skulle tage billeder med en iPad og anden gang skulle de scanne qr koder, som fremviste de billeder de tog den første gang.
Vores didaktiske overvejelser:
Tema:
Vores aktivitet tager udgangspunkt i det eksistentielle og æstetiske udtryk igennem brugen af digitale medier. Vi vil Inspirere børn til at bruge digitale medier igennem leg og billeder som børnene selv tager.
Mål
Vores mål med aktiviteten er at styrke børnenes alsidig personlige udvikling igennem digitale medier og fortællinger med udgangspunkt i børneperspektivet.
Teknik:
I denne aktivitet inddrages 4 iPads, som børnene selv skal tage billeder med. Billederne vil senere blive tilknyttet en QR-kode som børnene skal se for, at finde deres egne billeder. Vi har valgt at inddrage vuggestuebørn i alderen 2 år, da de i denne alder har de motoriske færdigheder til at benytte sig af en iPad og tage billeder med den.
Ramme:
Aktiviteterne skal foregå over to gange, men i forlængelse af hinanden.
Processen med fotograferingen vil foregå udenfor på legepladsen, hvorefter scanningen af QR koder vil foregå indenfor på en af stuerne.
Rammerne for aktiviteten er at børnene skal tage billeder med iPad’en. De bestemmer selv hvad de tager billeder af og hvordan billederne skal tages.
Efterfølgende skal voksne og børn snakke om de billeder som der er blevet taget og hvorfor de er blevet taget samt hvad børnene selv mener om deres billeder.
Kultur:
Digitale medier er blevet en del af samfundets hverdag. Vi vil derfor i vores aktivitet inddrage digitale medier som en fornyet tilgang til at kunne gennemføre en aktivitet med udgangspunkt i æstetiske udtryk og eksistentialisme.
Vi vil i vores aktivitet fremme den digitale kultur igennem samspil og fortællinger ved brug af en iPad samt QR-koder. Børnene skal i dette tilfælde selv have lov til at styre kameraet og bestemme hvilke billeder de vil tage. Derudover får de mulighed for at eksperimentere med iPaden og kameraets funktioner, samtidigt med at en voksen står til rådighed for, at hjælpe og inspirere børnene til yderligere muligheder af billede redigering.
Æstetik og kreativitet:
Billede og fortællinger vil indgå i denne aktivitet ved, at børnene skaber et færdigt produkt igennem deres billede og de fortællinger de kommer med omkring deres holdninger, tanker og de følelser de har til deres billeder.
Afrunding:
I forhold til denne aktivitet skal man være opmærksom på, hvilken aldersgruppe man vælger i vuggestuen. Derudover bør man også gøre sig nogle overvejelser om, hvor mange børn man vil inddrage i aktiviteten med QR-koderne, da aktiviteten kræver en til en kontakt mellem barn og voksne.
Til seminardagen:
På seminardagen vil vi lave et oplæg, som tager udgangspunkt i medier og digital kultur og vores tematik, digital dannelse og i vores institution besøg.
Vi vil desuden igangsætte en aktivitet, som vil tage udgangspunkt i billeder og en at lave sin egen e-bog.
Litteraturliste:
Brandt, Erika (2015) Digital Pædagogik, kapitel 5, Systime, s. 127-130
Frydendahl, J.A. (2015) Digital dannelse og multimodale læreprocesser i dagtilbud. I Petersen, A., Brandt, E. Z. (red.), Digital Pædagogik (1. udg. s. 88-89) Aarhus: systime
Skrevet af:
Cecilie Maria Jørgensen
Josephine Løvbeck Holst
Hold: CPF16o-MD11
Gruppe 4 – dagtilbud
CPF16o-MD11