Mål og rammer for intervention

Da det var minimalt med fællesaktiviteter på opholdsstedet, ønsker vi at skabe rum for dette. Der blev fra en ung beboer udtrykt ønske til en pædagog om at der blev igangsat noget fælles, men det var klart at de unge manglede ressourcerne til selv at igangsætte det.

Vi ønsker gennem mindre tiltag at igangsætte en ny madkultur på opholdsstedet. Da vi udover at vi gerne vil skabe noget fælles og socialt, også er bevidste om, at de unge ikke umiddelbart har en relation til hinanden og det derfor bliver nødt til, at starte med at være en mere uformel social sammenhæng de unge mødes i.
Målet er at de unge og pædagogerne kan hjælpes med at planlægge et måltid, og senere kan spise sammen i fællesskab. Derudover vil det også være et mål om at de unge erhverver sig en madkultur, de kan tage med sig videre i livet. Dette kunne f.eks. være en frokostpause på en kommende arbejdsplads.

Målet er herudover at de unge får et mere nuanceret blik på mad, lærer hvad det er og hvad man kan med det. Hvorfor er det vigtigt at spise sundt? Herudover har vi et ønske om, at der bliver arbejdet med relations dannelse og tillid.

Da vi besøgte opholdsstedet, blev vi opmærksomme på, at de unge havde én ugentlig maddag. Da de unge var “teenagere med udfordringer”, blev der ikke sat nogle større forventninger fra pædagogerne til deltagelsen. Hvis de unge blot hjalp til med at putte én tallerken på bordet, var dette helt fint.

Dette vil vi gerne udfordre. Vi har på dette forløb lært hvordan bl.a. kategorisering og positionering af de unge som mennesker man ikke forventer meget deltagelse fra, heller ikke fordre deltagelse fra de unge, men derimod fastholder de unge på deres værelser som de er trygge ved.

Vi har valgt at fokusere på madkulturen som vores intervention, da vi mener at man gennem dette får skabt et fælles tredje som pædagogen og den unge kan kommunikere omkring, uden at det bliver en for intimiderende samtale for den unge. Samt at det sociale med de andre unge, heller ikke er for intimiderende, da forudsætningen er at spise aftensmad.

Målgruppe, deltagere og fysiske rammer

Vores målgruppe er børn og unge i alderen 14-23 år med psykosociale problemer, som bor på et opholdssted.

Aktiviteten egner sig til en mindre gruppe børn/unge i det der skal skabes et intimt og trygt rum. I vores tilfælde er aktiviteten tiltænkt de 3 unge der bor på opholdsstedet, samt 1 – 2 pædagoger.

De fysiske rammer skal være genkendelige og der skal generelt være en genkendelig struktur i aktivitetens opstart. Derfor vil aktiviteten have sit afsæt i køkkenet hvor spisestuen er en integreret del.

Hvad sker der i aktiviteten/processen/tiltaget?
Vi vil starte med at indføre en fast dag om ugen, hvor de unge skal spise sammen. Her er der som udgangspunkt krav til, at alle spiser sammen. Vi er dog bevidste om, at der kan være udfordringer eller andre ting, der gør, at de unge må trække sig, samt at opstarten især kan være svær. Herudover skal der skabes rum for, at succesen ikke nødvendigvis er, at man sidder der hele tiden til at starte med, men at 5 minutter f.eks. også er en succes.
På den faste maddag, vil det gå på skift, hvilken ung der skal være med til, at lave maden samt handle ind til det. På den måde har de medindflydelse på, hvilket mad der bliver lavet, og de kan samtidig lære at lave noget af det mad, som de finder interessant. Der bliver samtidig skabt rum for, at den unge har en aktivitet med en pædagog, og de både på handle turen, under madlavningen og afslutningsvis under middagen får skabt et fælles tredje sammen. Det kan være med til at styrke deres relation, og pædagogen kan samtidig støtte den unge i de udfordringer, der måtte opstå, så aktiviteten hele tiden er i den unges nærmeste udviklingszone.
De unge har forskellige ressourcer, og selve aktiviteten skal derfor planlægges fra gang til gang, i forhold til hvor meget støtte de har behov for undervejs. Det kan være nødvendigt, at lægge alle de køkkenredskaber frem som den unge skal bruge til at lave maden, så det er overskueligt og der ikke skal bruges unødvendig tid på at finde de ting frem. Herudover kan det være nødvendigt, at alt bliver målt op, vejet af og gjort klar til, at blive “arbejdet” med. Pædagogerne kan samtidig arbejde i at skrive opskriften ned, så den er letlæselig. At ting eksempelvis kan blive vejet af i en målestok ud fra skeer, eller håndfulde.
Det er altså vigtigt, at den enkelte unge bliver mødt i det udviklingstrin de er i, da aktiviteten skal være hyggelig og glædesfuld.
Under selve måltidet er pædagogens opgave at facilitere måltidet, så det er rart for alle f.eks. at facilitere samtaler.

De to billeder er eksempler på, hvordan opskrift og opstilling af køkkenredskaber eksempelvis kan se ud. Dette er dog med udgangspunkt i der skulle bages kage.

Lavet af Caroline, Victoria, Eileen og Cecilie
pucf21-ki02
pucf21-ki02
pucf21-ki02