(Billedet er taget i én modtageklasse, hvor dette hænger på tavlen)

I forbindelse med vores profil ’Urbanitet og marginalisering’ på området social- og specialpædagogik, har vi i VK-forløbet haft valgfaget ’Kulturmøder og Interkulturalitet’. Undervejs i valgfaget har vi skulle finde en praksis, hvor der opstår et kulturmøde, hvorefter vi skulle lave feltarbejde, som skulle udmøntes i en kulturanalyse.
Vi valgte hertil i vores skriftlige opgave at beskæftige os med to modtageklasser i hhv. Gladsaxe og Frederiksberg kommune med børn/unge. Dette på baggrund af at undersøge, hvilke forskellige pædagogiske opgaver der er i kulturmødet, og hvilke former for diskrimination målgruppen i en modtageklasse kunne være udsat for i mødet med det danske skolesystem. Yderligere har vi haft kulturelle forforståelser for øje i både interventionen, observationen, interviewet og herunder også til seminardagen.

Valgfaget ’Kulturmøder og Interkulturalitet’ fokuserer på mangfoldighed, diversitet og fællesskab, og målet med valgforløbet er, at vi kan reflektere over og handle i forhold til kulturforskelle, kulturmøder og kulturkonflikter, samt at kunne inddrage kulturdiversitet som et deltagerperspektiv og en ressource i pædagogisk praksis. Vi er blevet præsenteret for væsentlige teorier og begreber til at kunne imødekomme dette kompetencemål, og har i vores opgave valgt at have fokus på begreberne: Diskrimination, herunder den direkte, den indirekte, den institutionelle, den strukturelle og mikroagression form for diskrimination (hertil dette begreb mener vi de forskellige vendinger i sproget og eventuelle indvendinger af vores hverdagspraksisser, som kan indikere former for diskrimination, og ikke nødvendigvis deciderede lovbrud), intersektionalitet, integration, segregation, og som et stort fokuspunkt i vores intervention, kulturelle forforståelser.

Under besøgene på modtageklasserne ønskede vi at opnå viden om, hvordan de arbejdede pædagogisk i disse klasser (trods ingen pædagoger ansat), herunder hvordan de arbejdede med integration, samt hvordan det kulturelle møde var blandt modtageklassen og indslusning til de almene klasser. Vi fik hertil et interview med koordinatoren på Frederiksberg, samt ét skriftligt interview med en underviser i Gladsaxe modtageklasse.
Yderligere fik vi lov til at lave vores aktivitet i begge klasserne én efterfølgende dag – hvor vi her præsenterede dem for en masse billeder af forskellige kulturer, kulturmøder, genstande osv., som havde fokus på at udpege de kulturelle forforståelser (hvilket er den fordom/antagelse, som man har på forhånd, og som man fortolker ud fra med egne erfaringer) der kunne finde sted. Grundessensen var, at vi med aktiviteten ønskede først at fremhæve disse, for herefter at arbejde pædagogisk med dem.
Som skrevet i kompetencemålet ønskede vi at bruge modtageklassens elever, som ressource for udviklingen af området og vores pædagogiske praksis via. et deltagerperspektiv. Dette var med henblik på at gøre brug af de individers stemme, som kan blive udsat for ovenstående former for undertrykkelse (intersektionalitet og diskrimination) og kulturelle forforståelser, til netop at lære os, at arbejde med disse kulturforskelle- og møder som en ressource i praksis.

Vi vil med udgangspunkt i ovenstående aktivitet, indsamle og gøre brug af disse forslag/kulturelle forforståelser, som eleverne i modtageklassen, samt de studerende fra seminardagen, har snakket om, til at reflektere og forhåbentlig at frembringe et nyt design eller initiativ til fremadrettet at kunne arbejde pædagogisk med dette. På den måde kan vi benytte kulturforskellene i de tre “klasser” og individerne iblandt/imellem til at lave en pædagogisk aktivitet eller tiltag, hvor de mennesker det drejer sig om rent faktisk har været en ressource og deltaget i udviklingen af pædagogisk praksis og endvidere de strukturelle udfordringer på området.

Ronni Bendtsen, Nanna Bentsen og Frida Posborg – Gruppe 7.
puce19-ki01
puce19-ki01
puce19-ki01
puce19-ki01
puce19-ki01