Vi har arbejdet med valgfaget ”Kulturmøde og interkulturalitet”, som er opdelt i to moduler; H og I. I modul H lærte vi undersøgende metoder inden for det antropologiske felt, som vi gjorde brug af under feltarbejdet, til at indsamle empiri på. Vores emne var ”Ghetto-liv”, mere specifikt området Mjølnerparken. Da vores specialisering er skole-fritid, valgte vi at fokusere på de unge i området. De unge vi talte med, var i aldersgruppen 21-30 årige, men vores aktivitet kan også bruges på børn i vores specialiseringsområde, som er de 6-18 årige.
I modul I har vi lært, hvordan vi kan bruge den viden, vi har tilegnet os, i en pædagogisk kontekst. De metoder, vi gjorde brug af i vores intervention, var deltagerobservation, samtale og interview. (Kirsten Hastrup, 2014)
I interventionsarbejdet har vi brugt den didaktiske analysemodel, SMMTE-modellen. Da vi tidligere har været ude og indsamle empiri i området, havde vi etableret et mindre netværk, samt kendskab og viden om de unges opholdssteder og tidsrum. Det var derfor nemmere for os at vide, hvor og hvornår vi skulle opsøge de unge.
Vi mødtes med de unge i deres opholdssted, hvilket vi vil holde anonymt efter deres ønske. Vores aktivitet var delt op i to dele.
Første del gik ud på, at vi havde forberedt nogle spørgsmål i form af et mindre interview. I del to havde vi forberedt en opgave til dem, hvor vi ønskede, at de skulle tage et billede af et sted i Mjølnerparken, der havde en stor betydning for dem – og sætte ord på.
Med vores intervention ønskede vi at få et bedre indblik i de unges perspektiv og de kulturelle praksisser i området, samt at skabe et kulturmøde mellem ”os” og ”dem”.
De didaktiske overvejelser vi har haft, har været om hvordan vi kan skabe de rette betingelser for, at vi kan møde hinanden, altså ”os” og ”dem”, og lære noget om hinanden og os selv i kulturmødet.
I vores kulturmøde gjorde vi brug af de kompetencer, vi har tilegnet os, for at komme dem nærmere – og en ”ny kultur” opstår i mødet. Under interventionen var vi særligt opmærksomme på relevante tegn om de unge indvilligede i kulturmødet, som ved at få tilladelse eller nægtet adgang til det vi ønsker at undersøge, eftersom at de er portvagterne for disse informationer. (Kirsten Hastrup, 2014)
I takt med globalisering og paradigmeskift i antropologiens forståelse af kulturbegrebet fra ”noget man er” til ”noget man gør”, dvs. en praksis.
En praksisteoretisk analyse giver mulighed for fokus på konkrete praksisser. En given kultur er ikke en abstrakt størrelse, men bestående af en række praksisser, der kan undersøges og forklares, som giver bedre mulighed for at ligestille alle, og derved opretholde det sociale.
(Jensen, 2014)
Salma Pedersen 102151647
Sevda Dastan 102151517
CPE15o-KI12
CPE15o-KI12
CPE15o-KI12
CPE15o-KI12
CPE15o-KI12