Modtageklasse som minoritet
I VK forløb har vi haft valgfaget kulturmøde og interkulturalitet, hvor vi har fået en masse viden om kultur, kultur-identitet og minoriteter. Da vi i dag møder mennesker med andre kulturelle baggrunde er det relevant for os som pædagoger at have viden indenfor dette felt. Vi som mennesker kan have forforståelser for andres kulturer og dette kan medføre, at man handler ud fra ens forforståelser samt generalisere en hvis befolkningsgruppe.
Vi har i vores VK-forløb valgt at undersøge, hvilke muligheder og begrænsninger skolens miljø skaber for elevernes kulturelle identitet og for deres konkrete deltagelsesmuligheder med andre elever på skolen. Under vores feltarbejde har vi udarbejdet nogle interviewspørgsmål og observeret modtageklassen. Formålet med vores interview var at få indblik i, hvordan pædagogens syn på kulturmøder samt den måde de håndterer situationer med kulturkonflikter mellem modtageklasse-eleverne og skolen.
Feltarbejde
Vores primære fokus var kulturel identitet dog fik vi udvidet vores fokus efter interviewet med pædagogen, hvor vi også gerne vil belyse problematikken med det pædagogiske samarbejde der mangler mellem pædagogerne i skolen og fritidshjemmet samt lederen.
Ud fra vores indsamlet empiri og analyse har vi fundet frem til, at informanten giver udtryk for, at modtagerklassen bliver ekskluderet fra skolens fællesskab. Med dette har vi valgt at udarbejde to interventioner med fokus på elevernes deltagelsesmuligheder og det pædagogiske personales måde at håndtere opståede konflikter mellem kulturmøder.
Intervention 1. Venskabsklasse
Formålet med denne intervention er at tilknytte en venskabsklasse til modtageklassen, så de får mulighed for at være med andre elever på skolen samt skabe et fællesskab med en klasse fra indskolingen.
Modtagerklassen er en minoritetsgruppe på skolen der let kan glemmes. For at det ikke skal ske, vil en tilknyttet venskabsklasse være en god ide, da de kan mødes både på skolen men også uden for skoletiden.
Vi forestiller os, at det er pædagoger, der kommer til at være styrende af interventionen. De skal guide og støtte eleverne. Der skal planlægges en bestemt aktivitet, som skal laves på tværs af deres venskabsklasse. Vi tænker, at der bliver brug for børnehaveklasselederen, som også var vores informant. Hun kan støtte eleverne med sproget, da vi ved at kommunikationen bliver en udfordring for nogle af eleverne i modtagerklassen. Dette er også en måde hvor man kan arbejde hen imod elevernes kommunikation.
Vi forventer, at interventionen vil være en proces, da det skal gøres over flere gange og være noget man gør fast med eleverne, måske ugentlig eller mere.
Det er første gang eleverne udfører denne form for intervention, så det kan være de vil have svært ved at agere og være i dette fællesskab.
Intervention 2. Pædagogernes roller
Formålet med denne intervention er at samle de voksne til et personalemøde for at blive bedre til at håndtere konflikter mellem kulturmøder der kan opstå i tilfælde af at lave en venskabsklasse.
Vi tænker, at efter man starter aktiviteten op med venskabsklassen skal der være nogle pædagoger til at observere aktiviteten og konflikter der kan opstå. Dette skal drøftes til personalemødet. Derudover skal der også tales om, hvordan man kan skabe mere inklusion for eleverne i modtagerklassen.
Vi forventer, at pædagogerne skal have en forståelse for, hvad modtageklassen har svært ved, forstå dem og ikke være dømmende samt være samarbejdsvillig med den bestemte venskabsklasse.
/ Gruppe 9
Musna Mohamed, Asma Loukili og Sarah Chaami
puce18-ki02