Økoninja
Indlæg til inspirationsblog
Mål og rammer
Under udviklingen af denne aktivitet har vi haft et mål om at understøtte børns naturdannelse og inspirere til lysten ved at være udendørs. Vi har taget afsæt i Center for Børn og Naturs model over naturdannelsens fem elementer (Hartmeyer & Præstholm, 2021), og hæftet os særligt ved de følelsesmæssige og filosofiske elementer.
Det har mundet ud i denne målsætning:
Børnene får forståelse for deres betydning og aftryk i og for naturen
Målgruppe og deltagerantal
Aktiviteten blev udført med 11 børn (5-6 år) i en institution i naturskønne omgivelser. Lige denne børnegruppe kommer fra en skovgruppe, som er vant til at være ude i naturen på daglig basis.
Aktiviteten kan i princippet laves med mange flere børn, men kræver selvfølgelig at normeringen passer hertil. Aktiviteten havde karakter af at være en slags workshop – børnene fik forklaret aktiviteten og kunne derefter mere eller mindre selv sidde og fordybe sig.
Fysiske rammer og materialer
Aktiviteten kræver ikke specifikke fysiske rammer. Det kræver blot et sted at sidde og et bord. Aktiviteten blev afprøvet udendørs, og fordelene herved var, at det ikke var et problem at blive beskidt. Derudover kunne børnene mere frit gå til og fra aktiviteten, fordi vi opholdt os på legepladsen. Dog er det vigtigt at overveje, at regner det og er rigtig koldt, kan det være udfordrende for motorikken at klippe i stof og svært at lave frøbomber som ikke bliver til mudder 😉
Materialer består af:
- Ingredienser til frøbomber (Kommer længere nede på siden)
- Skåle til at blande ingredienserne i
- Kande til vand
- Sakse
- Stof til at lave ninjamasker
- Kurv/spand til at samle de tørrede frøbomber i til turen
Beskrivelse af aktiviteten
Øko Ninja-aktiviteten består af to dele. I første del laver vi ninja masker og frøbomber, og i anden del leger vi økoninjaer ved at tage på tur og kaste med frøbomberne. Nedenfor uddybes de to dele af aktiviteten.
Del 1:
Børnegruppen introduceres for økoninjaen gennem en fortælling. Det vigtigste element i fortællingen er at vi mennesker, og økoninjaer, har mulighed for at hjælpe/være gode ved naturen og livet deri. Konkret for aktiviteten fokuserede vi på bierne og at de havde brug for blomster. Biernes velbefindende var motivationsfaktoren og missionen bag at lave frøbomberne.
Ovenpå fortællingen om økoninajen starter to workshops. I den ene laves ninjamasker ud af stof. Her brugte vi genbrugsstof – please do the same. I den anden workshop laves frøbomber. Nedenfor ses opskriften, som børnene med hænderne blander sammen, og former til små frøbomber. Frøbomberne lægges til tørre i en vindueskarm i et par dage.
Opskrift på frøbomber:
- 4 dele jord eller kompost.
- 2 dele lerpulver eller lerholdig jord.
- ¼ del frø af dine favoritblomster (I vores aktivitet brugte vi en blomsterblanding specielt til bier)
- Vand.
- En skål til at blande i.
- Chilipulver (for at skræmme fugle og insekter væk fra frøbomberne i naturen)
Del 2:
Børnegruppen er nu klar til at lege/være økoninjaer. Ninja maskerne kommer på og frøbomberne tages med på en tur. Det italesættes igen hvorfor at vi kaster med frøbomberne, og vi starter en dialog med børnegruppen om hvor de skal kastes hen. Er der gode og dårlige steder for blomster at gro?
Turen er i sig selv en stor del af aktiviteten – det er her vigtigt at vi følger børnenes spor og se hvordan de vælger at være økoninjaer.
Faglige og didaktiske overvejelser
Vi har valgt at tage udgangspunkt i fortællingens kunst (Edlev, 2015). I storylinemetoden (Falkenberg, 2000) lægges der vægt på at fortællingen i aktiviteten, adskiller sig fra lærerens foredrag eller stofgennemgang, ved at appellere til noget alment menneskeligt og skabe et fælles univers, hvori tilhøreren kan meddigte på sine egne præmisser.
Ydermere har vi fokuseret på en problemløsende tilgang med inspiration fra erfaringspædagogikken i forhold til problemløsning; (økoninjaen hjælper bierne og blomsterne) samt at læring foregår bedst i en spændende og engagerende atmosfære, i en legende sammenhæng og i en medrivende stemning (fx den gode fortælling).
Da vi udtænkte konceptet Økoninja, og værdisættet heri, havde vi en økocentrisk agenda, som læner sig op ad de følelsesmæssige og filosofiske elementer indenfor naturdannelsen. Da disse to elementer kan være meget abstrakte for målgruppen, havde vi et ønske om at skabe en narrativ udtryksform og et håb om at kunne skabe et fælles tredje gennem konceptet økoninja.
Videns- og færdighedsmål
Den studerende har viden om… | Den studerende kan… |
Globale miljøudfordringer, natur, naturfænomener og udepædagogiske oplevelses- og læringsmuligheder | Tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter i uderummet |
Udfordringer og dilemmaer indenfor naturformidling i den pædagogiske profession, herunder forholdet natur/kultur, natur på legepladsen samt bæredygtighed i hverdagen. | Inddrag og anvende natur og udeliv i den pædagogiske praksis, samt udvikle metoder til naturformidling. |
Litteratur
Hartmeyer, R., Præstholm, S. 2021. Børns naturdannelse – naturen i barnet, barnet i naturen. Center for børn og natur. [Sidst besøgt: 31/3]. https://centerforboernognatur.dk/dokumenter/B_rns_Naturdannelse_final_rapport__web_2021.pdf
Falkenberg, C. 2000. Storylinebogen – en håndbog for undervisere. 2. oplag. S. 49 – 68. Kroghs Forlag
Edlev, L., T. 2015. Natur og miljø i pædagogisk arbejde. S. 65. Munksgaard. 3. Udgave.
pucf21-nu01