Hvem?

Med udgangspunkt i vores valgfrie natur og udeliv kompetenceforløb ser vi potentiale i at tilrettelægge en pædagogisk naturaktivitet i uderummet, der er krydret med en naturvidenskabelig vinkel. Vi vil tilrettelægge og gennemføre et sansemotorisk forløb for vores målgruppe social og special. Vi har fundet inspiration til målgruppen fra tidligere praktikperiode, hvor vi bl.a. har stiftet bekendtskab med et botilbud for mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.

Ved at arbejde med de sansemotoriske færdigheder, kan vi hjælpe borgeren med bearbejdning af sanseindtryk. Organisering af de sanseindtryk vi modtager kaldes sanseintegration. Det er nervesystemet og hjernens måde, at sortere de sanseinformationer kroppen konstant modtager. En vellykket sanseintegration vil bevirke en adaptiv respons, som er en meningsfuld og målrettet reaktion på en sanseoplevelse.

Sanseintegration er en betingelse for social og mental udvikling, og det er derfor interessant at inddrage i arbejdet med mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, da de oftest er præget af, at deres sanseindtryk ikke giver mening. Sanseindtrykkene kan derimod opleves som overvældende, irriterende og forvirrende, og det kan bl.a. komme til udtryk i form af uro, angst, overdrevet sensibilitet eller et uhensigtsmæssigt højt arousalniveau.

Ved hjælp af sansestimuli og forskellige sanseintegrerende tiltag, kan man hjælpe brugerne således, at man kan understøtte deres sanseintegration gennem fokuseret dæmpning og aktivering af sanserne.

Hvad?

Vi skal på tur i Søndermarken, hvor vi vil stimulere alle vores 7 sanser. Vi vil skabe en naturvidenskabelig tilgang med pædagogisk vinkling, for at kunne skabe en formidling der giver mening og kunnen. Det gør vi fordi vi ved fra undersøgelser, hvor mange mennesker der render rundt med hverdagsforestillinger som bunder i fejlagtige antagelser. Mange mennesker har det der bliver kaldt hverdagsforestillinger omkring naturen og dens indhold. Det er der en problematik omkring da, hverdagsforestillinger divergerer enormt fra naturvidenskabelige fakta. Der findes forskning i disse forestillinger, og hvor sejlivede de er at få bugt med selv i det senere voksenliv. Derfor argumenterer vi for at fagligheden skal være høj og konkret hos formidleren, på den måde sikrer man at hverdagsforestillinger ikke går ind og tager over. Et eksempel på en hverdagsforestilling kunne være som følger; Vitaminer er sunde uanset! Det er sandt, vitaminer er sunde, men for mange af visse slags vitaminer være rigtig skadelige. Derfor er det vigtigt at man har konkret faglig viden.

Hvorfor?

Vi finder det interessant at inddrage uderummet til sansemotoriske aktiviteter, da udemiljøet fra naturens side byder på mange alsidige og varierede muligheder for at arbejde med sanserne – de primære såvel som de sekundære. Endvidere ser vi potentiale i at inddrage og anvende udelivet til vidensformidling i og omkring naturen for derved at give borgeren en indsigt i naturens mangfoldighed og diversitet. Konkret betyder det bl.a., at når vi stimulerer borgerens taktile sanser, ved at de skal føle og røre på forskellige typer nåletræ og de respektive kogler, inkorporere vi en naturfaglig læringsmulighed, hvor vi formidler viden om det specifikke træ, hvor vi bl.a. ved hjælp af at se og føle på nåle og kogler kan sammenligne med og lære om andre sorter. Næste skridt i naturformidlingen kunne f.eks. være at tage grankoglen med hjem. Herefter kan man tørre koglen så frøene løsner sig, og derved er det muligt at så et nyt træ og følge det nye træets vækst.

Roger S. Ulrich, professor i arkitektur og i Healthcare Facilities, lavede i 1984 et studie, underbygget og undersøgt af andre. Her blev grønne områders helende betydning fremlagt. Data fra forskningen viser at børn, der slippes løs i naturområder vil trives og udvikles optimalt, via blodtryksmålinger, puls og målinger af stresshormon.

Naturen kan noget, faktisk en hel masse. Både i sig selv, og særligt når vi putter det i nogle kontekster af pædagogisk faglighed. Målet er at få etableret en højere grad af mestring af eget liv, men vejen dertil er ofte brolagt med rigtig mange følgevirkninger hos borgeren. Forskning peger på at naturen har en beroligende indvirkning på målgruppen, der har aktivitet i naturen. Dette kan have stress reducerende effekt som igen kan være medløbende til at skabe en helhed i rehabiliteringen af borgeren. Der understøttes også at man kan opleve en mental opladning, som kan understøtte borgeren i at kunne overkomme eget liv.

Helt konkret er der forsket i hvordan personer med opmærksomhedsforstyrrelser netop kan opnå en højere koncentration og mentalt overskud i naturen. Det er netop en velkendt problematik med opmærksomhedsforstyrrelser, at man oplever at blive mentalt drænet.

Line Martinu

Jesper Larsen

Søren Depenau

Sunnuva Egilstrøð Poulsen

Kilde- og litteraturliste:

Ejbye-Ernst, N. (2009): Formidling af natur i det pædagogisk arbejde. I Mors, Niles og Mørch, Susanne Idum (red.): Pædagog i en mangfoldig verden – profession, udvikling og forskning. Hans Reitzel Forlag.

Ejbye-Ernst, N. (2016): Pædagogens arbejde med børn, unge og voksne i naturen. I Graversen , David Thore (red.): Pædagogik Introduktion til pædagogens grundfaglighed. Hans Reitzels Forlag.

Ejbye-Ernst, N. ( 2018): Forskning i natur og udeliv i pædagogisk arbejde. I Ejbye-Ernst, N. og Stokholm, D.: Natur og udeliv – Uderummet i pædagogisk praksis. Hans Reitzel Forlag.

Poulsen, T. N. (2019): Æstetik, æstetiske udtryksformer og kultur. I Andersen, Tim Vikær (red.): Social- og specialpædagogisk i pædagoguddannelsen. Hans Reitzel forlag. 
puce18-nu02