Sæt gang i bevægelsen og den teknologiske forståelse hos børn! Med denne aktivitet sætter vi gang i kroppen og hjernen gennem dans og programmering af Makey-Makey. Børnene kan danse, lave deres egen Stepmania måtte, og lære noget om programmering, kredsløb og teknologi på én og samme tid. What’s not to like?
Mål og rammer for aktiviteten
Målet for vores aktivitet er at børnene skal opnå en bedre teknologiforståelse og forståelse for fysiske og biologiske kredsløb, som finder sted i kroppen, i forbindelse med de tilknyttede fag. Vi ønsker også børnene oplever glæde gennem bevægelse.
Målgruppe/aldersgruppe
Aktiviteten er tiltænkt aldersgruppe 8 til 15 år på skole og fritidsområdet.
Deltagerantal (Hvor mange kiddos skal man bruge?)
For at aktiviteten kan udføres optimalt mener vi at børnegruppen ikke skal være større end 2 til 4 børn.
Fysiske rammer og materialer
- Et rum med plads til bevægelse
- Et sæt Makey-Makey
- En pakke krokodillenæb med ledning (ca. 10 stk)
- Stanniol/sølvpapir
- Limstift
- Maler-/Gaffatape
- En papplade
- Farverigt papir el. karton
- Ståltråd
- En computer med Stepmania installeret
- Smart board eller en stor skærm ville være en fordel
Indhold
Så hvordan skal aktiviteten forløbe?
Planen til at starte med er 3 runder af afprøvninger med ca. 3-4 børn. Efter børnene har prøvet måtten skal de selv prøve at kreere en mini-udgave (se billede på højre side for eksempel fra praksis), som de kan bruge med hænderne, og derefter spille mod hinanden 2v2.
Teamwork-øvelse:
Der sættes en ekstra jordforbindelse til og lad børnene være to om at trykke på pilene (enten med fødder eller hænder) for at træne samarbejde.
Vores faglige og didaktiske overvejelser
Aktiviteten er tiltænkt børn i alderen 8-10 år, men kan justeres til de højere klasser, ved at børnene fx skal lave den store måtte selv før de kan spille. Dette kan lade sig gøre i og med at teknologiforståelsen og den logiske sans er på et højere niveau hos de ældre børn.
En mulighed er også at inddrage Makey-Makey i et læringsforløb i skolen, evt. omkring 5. klasse, hvor børnene gennem fag som biologi og fysik kan lære om kredsløb Via Makey-Makey kan de bagefter eksperimentere med kredsløb i praksis.
Til aktiviteten bør man også overveje aldersgruppens grovmotoriske udvikling. Jo yngre børn, jo større pile til måtten, da små pile kan være svære at ramme, hvilket kan give anledning til frustration. Ved afprøvning af vores aktivitet så vi flere gange at børnene havde svært ved at ramme de strømledende områder, og erfarede derfra at pilene burde være større eller have en plade under sig som også er ledende.
Gennem overvejelser til denne aktivitet skal man også overveje børnenes teknologiske niveau, så de fx ikke gør som et barn til afprøvningen (eller tag forholdsregler). Et barn i afprøvningen hoppede mellem pilene og valgte bevidst at kun bruge pilen til højre, så måtten rykkede sig ud af pladsen hvor vi derefter tapede måtten fast til gulvet og senere måtte tape yderligere fast.
Peace out!
Asta – Paed205376
Daniel M. – Nor14113
Nadia – Paed205071
puce20-md01