Målgruppe:

Aktiviteten henvender sig til større børn og unge, 5.-7. klasse.

Materialer- hvad skal der bruges:

Til aktiviteten vil der være papir, akrylmaling og ecoline med forskellige farver, forklæde, plastikposer til afdækning, materialer til aftryk, pensler/ruller, pipetter og sprayflasker til akvarel farve. Alt sammen står fremme og til rådighed, når målgruppen skal igang med aktiviteten.

Mål og Rammer:

Aktiviteten ved at eksperimentere med forskelligt udtryk med materialer og farver, er en videreudvikling på en aktivitet med spraymaling. Vi vil derfor undersøge med vores målgruppe om man kan bruge andre materialer end førnævnte til at få samme effekt. Vores formål med aktiviteten er at give målgruppen kompetencer og kendskab til måske uvante materialer og give men mod på at udfolde sig i et legende og nysgerrigt miljø, hvor fejl kan være en styrke, samt belyse 2. dimensionel kunst fra en anden vinkel V. spraymaling drager aktiviteten faglige paralleller til ungdommen, kunstformidling og subkulturer der bruger spraymaling til at udtrykke sig. Som skole og fritids pædagoger har vi bl.a til opgave at motivere børn og unge samt danne dem til medborgere. Her i dette forløb og med denne aktivitet vil vi udforske dette ved eksperimentel brug af forskellige materialer f.eks. splash/tryk/spray osv.

I forbindelse med dette vil vi tilbyde forskellige materialer såsom akrylmaling og ecoline som er meget kraftig akvarel farve, der kan justeres alt efter ønsket effekt. Disse materialer kan ses på billederne i brug ved forskellige teknikker og kan hermed være med til at få den ønskede effekt. Aktiviteten ses som et fælles projekt, hvor vores målgruppe skal arbejde sammen om at udforske og udtrykke deres kreativitet med de materialer der står til rådighed.  

Faglige og Didaktiske overvejelser:

Vi vil som didaktisk redskab gøre brug af bl.a Menu-modellen og præsentere et forret i form en fremvisning af eksempler hvor vi har brugt materialerne samt formidlingsformer der giver en motiveret iscenesættelse af aktiviteten, for at lede og motivere målgruppen ind i aktiviteten samt, skabe impuls og en udfoldelseslyst, så de får lyst til selv at gå på opdagelse i materialerne og de mange udtryk som kan skabes. Som hovedret får deltagerne mulighed for at slippe fantasien løs og arbejde med de for mange uvante materialer, hvor vi ved siden af vil stå til rådighed i skabelsesprocessen med ideer eller hjælp hvis nogen befinder sig i et fastlåst mindset. Desserten er det endeligelige resultat og færdiggørelsen af processen hvor der kan kræses om detaljer. Her kan der blandt andet bruges outlines om det man har lavet splash med, men derunder også kunnet få fremhævet ting der giver værket det sidste finish eller skabe helhed i værket. Aktiviteten kan også indgå i SMTTE-modellens tegn og tiltag, hvor vi med målgruppen og os selv reflektere og evaluere fagligt på vores nyfundne erfaringer, som vi sammen med målgruppen har fået.

 

Af Cansu, Christian, Emilie, Josh, Sarah og Simon.

pucf22-ku01m
pucf22-ku01m