Hvad er en svamp?
Svampe udgør en organismegruppe, der adskiller sig fra dyr, planter og andre organismegrupper. Svampe har vigtige økologiske funktioner. De er med til at nedbryde dødt organisk materiale, som plante-og dyrerester. En anden vigtig funktion svampene har er at hjælpe trærødderne med at optage vand og mineraler og til gengæld får svampene sukker fra træernes fotosyntese.
Den del af svampen som vi spiser, hedder frugtlegeme og udgør kun en lille del af svampen. Frugtlegemet danner sporer, der er små formerings enheder, som i det rette miljø kan skabe et mycelium. Myceliet er i virkeligheden det der udgør det meste af svampen og indeholder et netværk af hyfer, der er tynde tråde, som svampen er opbygget af. Myceliet kan sjældent ses, da det er gemt nede i jorden og i planterester. (Krikorev, 2007 )
Natursyn
Et natursyn kræver en vis forståelse for naturen, dernæst at være opmærksom på sin forståelse. Trinvis opbygger børn en opfattelse af naturen for at kunne rumme naturens forskelligheder. Bent Leicht Madsen fastslår at børns oplevelser i naturen er styret af barnets egen nysgerrighed og opmærksomhed. Det udvikles gennem oplevelser og aktiviteter som skaber værdier og identitet hos barnet i deres kommende natursyn. (Elvekjær, 2004 )
Natursyn er ens personlige holdning og tilgang til naturen, som er præget af ens værdier og tidligere erfaringer. (Vad, 2018)
Didaktisk model (Hiim, 1998 )
Mål: vores mål for denne aktivitet er at give indblik i hvad man kan bruge naturen til, såsom at finde spiselige ting. Samtidig kan aktiviteten være med til at fjerne eventuelt frygt for det at finde spiselige svampe, fordi videns grundlaget om dem er for lavt. Gennem mere viden om emnet vil vi som fagfolk være mere sikre i at lave aktiviteter som denne. Samtidig vil manglende viden, med udgangspunkt i denne aktivitet være farligt og pædagoger kan måske også komme til at påvirke målgruppen, til slet ikke at udforske dette område. Herved kan en anden effekt af manglende viden også være at pædagogen kan komme til at forhindre at området bliver udforsket ved helt at forbyde at undersøge svampe.
Et andet mål er at skabe en vis nysgerrighed inden for området. Dette forsøges ved at fange målgruppens opmærksomhed og formidle emnet på en interessant og spændende måde. Hvis det lykkedes at fange målgruppens interesse og nysgerrighed, altså deres indre motivation.
Læringsforudsætninger:
En gruppe pædagogstuderende, der har ikke har haft om natur og udeliv. Vi skal formidle viden om emnet og begrunde vigtigheden ved brugen af naturen i den pædagogiske praksis. Vi har med en gruppe at gøre, som ikke har samme viden som os, og vi skal huske at have i tankerne at de ikke ved noget om svampe.
Indhold:
- præsentere og informere om svampe og målet ved aktiviteten
- udlevere flyer med vigtig info
- Start svampejagt
- fælles snak om resultatet af svampejagten
Læreproces:
Den måde vi vil opnå vores mål på, er at vi vil starte med at fortælle om svampe for at give en forståelse for emnet, så de kan være med i aktiviteten og på den måde, kan føle sig mere tryg omkring emnet. Herefter får de hver en flyer med billeder og beskrivelser af de svampe vi har valgt at tage med ind, som de skal finde i vores skovbund. Her har de noget at støtte sig op af, når de skal kigge efter de forskellige svampe.
Rammefaktorer:
Vi er begrænset fra start af da vi har valgfaget natur og udeliv og dette foregår ude i naturen. Seminar Dagen skal foregå indenfor så vi må bringe naturen ind.
Det har vi valgt at gøre fordi vi forventer at det vil være med til at gøre oplevelsen mere autentisk. Vi vil lave en kulisse og stemning der afspejler naturen. Dette vil vi gøre ved at lave en skovbund der bedst muligt viser hvordan skovbunden ser ud på denne årstid og hvilke kendetegn der er fra årstiden.
Vi vil også dæmpe lyset så det er mere naturtro og ikke så kunstigt. Dertil sætter musik på der minder og lydene i naturen. Dette gør vi for at aktivere sanserne hos vores medstuderende så de bedst muligt bliver draget af aktivitet.
En anden rammefaktorer som vi er nødt til at holde øje med, er nattefrost. Nattefrosten kan hindre svampevæksten og nogen svampe kan dø i frosten. Derfor er vejret og temperaturen vigtig for os at holde øje med, både i forhold til at finde og samle svampe, og senere til opbevaring af svampene, hvor de ikke kan opbevares udendørs ved frostgrader.
Derudover har vi en anden rammefaktorer som også er vigtig at have med i sine overvejelser, når man skal ud og finde svampe. Nemlig hvilke områder og hvad slags miljø man tager ud i. Spisesvampe findes steder med forskellige arter og aldre af træer. Herved er skovområder som Hareskoven ideel, da de opfylder kriterierne.
Heidie Siff Christiansen – paed175351
Lasse Ingerslev Nielsen – paed175648
Kasper Gården – paed175178
Kimmi Lohmann Pedersen – paed175514
Karen Kirk Sørensen – paed175509
Bibliografi
Elvekjær, R. (- . – 2004 ). Udvikling af børns natursyn. Kaskelot , s. 11-15 .
Hiim, H. &. (1998 ). En kritisk – humanistisk didaktik knyttet til didaktisk relationstænkning. I H. &. Hiim, Læring gennem oplevelse, forståelse og handling – en studiebog i dikdaktik (s. 67-84). København : Gyldendal .
Krikorev, M. (2007 ). Hvad er en svamp? . I M. Krikorev, De bedste spisesvampe (s. 8). København : Aschehoug Danskforlag A/S.
Vad, K. E. (-. – 2018). Hvad er et natursyn? Forstå dit eget andres syn på naturen. Kaskelot, s. 14-18.
puce17-nu02