Indledning
Vi har valgt at undersøge og belyse hvilke klubtilbud, som findes til de unge piger i udsatte boligområder i København samt hvilke kulturelle forskelle de oplever. Dette har vi valgt, da vi er nysgerrige på deres opvækst, etnicitet og bopæl i de udsatte områder.
Vores målgruppe er piger i alderen 7-18 år med bopæl i et udsat boligområde og som benytter sig af et socialt tilbud fra kommunen. Derudover finder vi det interessant at belyse, hvordan mediernes eksponering af udsatte boligområder fremstår i forhold til oplevelsen af at være ung i et socialt udsat boligområde.
Feltarbejde
I vores feltarbejde besøgte vi en pigeklub på Nørrebro, som drives af en større organisation, hvor frivillige står bag tilbuddet til pigerne. I pigeklubben er der mulighed for at mødes og lave forskellige aktiviteter sammen, blandt andet madlavning, fysiske aktiviteter, få hjælp til lektielæsning eller bare hygge med de andre piger. De piger vi mødte i vores feltarbejde prioriterede samværet i pigeklubben højt og det var en vigtig del af deres identitet. Vi valgte metoderne, kvalitative interviews og deltagerobservation til indsamling af empiri.
Vi udformede to interviews, et med en frivillig og et med en bruger. Nogle af de spørgsmål som vi ønskede svar på fra en af pigerne var blandt andet:
- Er der stor forskel på at være pige og at være dreng i et udsat boligområde?’
‘’Jeg ville ønske at jeg kunne sige nej, men ja. Forskellene ligger i alt. Du kan komme senere hjem, du kan gå i det tøj du har lyst til. Men jeg vil sige at tingene har ændret sig. Jeg vil slet ikke sige at jeg lever stramt som jeg engang gjorde, men jeg har også stille og rolige brødre. Det har været lidt underligt for mine forældre, at jeg har været den som gerne ville være ude og være sent ude. Men jo, hvis min storebror ville være ligesom mig, så kunne han det lettere. Jeg har en lillebror og jeg har en storebror.’’
Fra interviewet med lederen fra pigeklubben har vi udvalgt disse nedslag, som vi fandt interessante:
‘’ Jeg er meget påpasselig med hvem jeg ansætter i pigeklubben, der kommer mange universitetsstuderende som bare gerne vil have noget at skrive på deres CV. Der kommer mange som har nogle helt andre værdier, og føler de skal komme her og lave en form for revolution, og tror de skal frigøre dem, sådan: ‘’smid tørklædet piger’’, så jeg er virkelig selektiv.’’
– Hvad er den største udfordring ved at være leder i pigeklubben?
‘’Det er nok kulturforskellene. Eksempelvis havde vi en situation med en pige fra den lille pigeklub. Hun fortalte at hun ikke skulle på gymnasiet fordi hun skulle til Somalia når hun blev 16, fordi hun lavede for meget ballade. Min første tanke var, at hun skulle på genopdragelsesrejse, og der var jeg i tvivl om hvad jeg skulle gøre. Jeg prøvede at spørge ind til det, men jeg kommer jo fra en helt anden kultur og religion, så jeg havde brug for hjælp fra hotlinen Etnisk Ung. Jeg kan ikke helt sætte mig ind i hvordan det er at være dem, og hvordan man skal håndtere sådan noget. Der fik jeg redskaber og fortalt hvad jeg skulle prøve at spørge ind til. Dem har jeg brugt nogle gange til at få hjælp.’’
Beskrivelse af aktivitet
Aktiviteten går ud på at undersøge deltagernes forforståelser. Alle bliver tildelt et rødt og et grønt kort, de kan benytte sig til at svare med, når vi vil læse forskellige udsagn højt. Vi vil igennem disse udsagn forsøge at blive klogere sammen på, hvilke forforståelser og meninger vi hver især går rundt med. Et eksempel kunne være ‘’du har større chance for at blive kriminel, hvis du er opvokset i et udsat boligområde’’. Det er vigtigt at sige, at vi ikke laver forkert/rigtige spørgsmål, men vi ønsker at aktiviteten giver anledning til fælles refleksion og udfordrer samt evt. udvikler de forudantagelser om andre mennesker, som vi går rundt med.
Faglige og didaktiske overvejelser
Vi har valgt at benytte SMTTE modellen som didaktisk model til planlægningen og udførelsen af vores aktivitet.
S (sammenhæng): Efter afslutningen af vores feltarbejde blev vi alle opmærksomme på at vi havde forforståelser, vi ikke var bevidste om. Dette skabte refleksioner og gav mening for os, at benytte den oplevelse i vores aktivitet.
M (mål): Målet med vores aktivitet er at få deltagerne gjort opmærksomme på egne forforståelser, og muligvis få dem til at indse nogle af de forforståelser de ikke selv vidste at de havde med sig.
T (tiltag): Aktiviteten vil foregå som tidligere beskrevet, at vi vil tildele alle deltagerne et rødt og et grønt kort, hvorefter vi vil læse nogle forskellige udsagn/fordomme op. Deltagerne skal enten fremvise et grønt eller et rødt kort, afhængigt af om de er enige eller uenige i dette udsagn.
Sofia, Heidi, Lisbeth & Sofie.
puce21-ki03
puce21-ki03
puce21-ki03
puce21-ki03
puce21-ki03
puce21-ki03
puce21-ki03
puce21-ki03
puce21-ki03
puce21-ki03
puce21-ki03
puce21-ki03
puce21-ki03
puce21-ki03