YOGA FORLØB MED INDSKOLING.

Indledning: Tankerne bag vores yoga forløb, med indskolingsbørn, er at skabe et rum, hvor børnene kan slappe af og komme tættere ind på hinanden, i det at de skal samarbejde om bestemte yoga øvelser. Børn har en travl hverdag med skole, SFO og fritidsaktiviteter, så at kunne bruge yoga i både skole, som en mulig pause og i SFO’en, som en daglig aktivitet, kunne forhåbentlig skabe ro, bedre fællesskab og mere kropsbevidsthed hos børn. Yoga har hjulpet os hver i sær, hvor yoga har været med til at give ro, haft afslappende effekt på hverdagen og bedre bevidsthed om kroppens grænser. Vi vil derfor undersøge, om yoga kan have samme effekt på børn og dermed give børn mulighed for at bruge kroppen på en anderledes måde.

Målgruppe beskrivelse: Vi vil bruge yogaforløbet i indskolingen 0-3 klasse, for at styrke deres motoriske færdigheder og kropsbevidsthed. Ved at bruge yoga med indskolingen og koble yoga ind i det daglige arbejde, kan det have en indflydelse på trivsel og den mentale sundhed, da yoga er med til at skabe personlig udvikling og kompetencer for barnets selvbillede (Wistoft & Grabowski, 2010). Yoga kan bruges både i skoletiden, som en aktiv pause fra undervisningen, hvor der er fokus på at øge koncentration og yoga kan bruges i fritids regi for at skabe bedre trivsel og sociale fællesskaber.

Den didaktiske model, SMTTE.

Sammenhæng: Vi har valgt at benytte SMTTE-modellen i forhold til vores videns-og færdighed mål, om at få målsat, tilrettelagt, gennemføre og evaluere på vores forløb med yoga. Vores yoga forløb handler om at fremme trivsel, mental sundhed og øge det sociale i børnegruppen.

Yoga er en træningsform, som handler meget om kroppen og sindet, det handler om at trække vejret, fordybe sig i sin krop og fokusere på at være tilstede i nuet og dermed styrke kroppen og få mere mentalt overskud og glæde. Skoledagene for børn er meget stillesiddende undervisning og dette kan medføre stive muskler i nakke og skuldre, men yoga kan være med til at løsne disse spændinger, når barnet træner yoga, er det med fredelig musik og barnet skal koncentrere sig om de enkelte øvelser, barnet får dermed øget koncentration, styrket det mentale og kommer i ro. Bevægelse er generelt med til at styrke børns selvværd og trivsel.

 

Mål: Vores mål med yogaforløbet i indskolingen er at øge børns trivsel, mentale sundhed og sociale kompetencer. Med dette mener vi, at ved at disse 6-8 børn, får øget trivsel, mental sundhed og mestre de sociale kompetencer får de mere selvtillid, kropsbevidsthed og bedre kommunikation med hinanden. Dette kan skabe et bedre fællesskab for børnene og målet er at understøtte børnenes nysgerrighed indenfor bevægelse, således at de styrker deres kropslighed og motoriske færdigheder.

 

Tiltag: Vi skal have en tydelig kommunikation gennem forløbet, hvor vi skal hjælpe børnene og guide dem, samt understøtte. Vi skal skabe et trygt og roligt rum, så børnene kan yde deres bedste og dermed få succesoplevelser med forløbet. De fysiske rammer i forløbet er en rum med plads, det kan være alt fra et klasselokale, udendørs og til en idrætshal. Forløbet kræver rekvisitterne yogamåtter og musikanlæg, hvor der kan spilles roligt musik. Børnene skal bruge deres egen styrke og deres eneste redskab er deres krop, hvor der er fokus på åndedrat og motoriske færdigheder.

Forløbet starter ud med vejrtrækningsøvelser, så børnene lære at trække vejret helt ned i maven og bliver bevidste om denne måde, at trække vejret på. Vi vil dernæst strække ud, så børnenes krop er klar til at gå i gang med yoga- og samarbejdsøvelserne. Til sidst rundes der af med at alle børn skal lægge sig på ryggen, trække vejret og lukke øjnene, her kommer pulsen helt ned og børnene kan mærke deres krop og fokusere på vejrtrækningen.

 

Tegn: At børnenes åndedræt og deres motoriske færdigheder forbedres. Børnene vil lave aktiviteter med lav puls og at der kan ses en forbedring med deres koncentration.

 

Evaluering:

 

  • Samira & Ann-Camilla

puce18-sb01