Vi har i vores gruppe arbejdet med en aktivitet som tager udgangspunkt i det æstetiske indtryk og udtryk.
Derigennem har vi samlet 2 grupper af 10 børn fra henholdsvis en 0. klasse og en 3. klasse, og bedt dem om at sætte sig omkring et bord og tegne en tegning til et stykke musik.
Rummet som vi har valgt at sætte børnene i, er under dette forsøg inde i et billedkunstlokale, da vi gerne ville have et rum som allerede havde en masse andre ting/objekter som også har med æstetisk arbejde at gøre. Børnene får et blankt stykke papir efter hver stykke musik og bliver derefter bedt om at tegne inden for den samme kategori, som vi i denne aktivitet har valgt at skulle være ”Levende væsener”. Musikken blev udvalgt på baggrund af vores didaktiske overvejelser og vores musikalske forståelse. De forskellige numre havde alle et udtryk som var kontrastfyldt i forhold til de andre sange. Efter hver tegning fik børnene en hjernepause, hvor vi viste et kort trick.

Der var tydelige forskelligheder mellem 0. og 3. klasse i form af, hvordan de reagerede på de forskellige stykker musik.
– 0. reagerede mest på volumen, tempo og dynamik. Deres tegninger afspejler deres forståelse af lydniveauer og sangenes lydmæssige udtryk.
– 3. var mere fantasifulde i forhold til opgavens beskrivelse. De lod musikken påvirke deres fantasi/æstetiske indtryk, og kom derfra med et produkt/æstetisk udtryk.

Flere forskellige faktorer kan spille ind i form af den forskel der er mellem børnene, ikke bare individuelt, men også aldersmæssigt. Vi har inden dette forsøg/aktivitet arbejdet med at svare på de ni didaktiske hovedspørgsmål som har hjulpet os med at afgrænse/begrænse hvilke faktorer vi har valgt at fokusere på. Vi har under denne proces også valgt hvilke teoretikere vi har haft i tankerne.

Arbejdet med æstetiske udtryk tager afsæt i hvordan det enkelte individ forholder sig til aktiviteten. Nogen kan være gode og andre kan være knap så gode eller har slet ikke har prøvet det. Vi har i denne sammenhæng valgt at bruge Pierre Bourdieus habitus begreb til at se de eventuelle forskelle der er mellem 0. og 3.klasser, og hvordan de vælger at gribe opgaven an og hvordan de vælger at fortolke de forskellige stykker musik.

Vi har samtidig med arbejdet omkring æstetiske udtryksformer fundet det relevant, at inddrage Malcolm Ross´ model over “den skabende proces”. Begrundelsen for dette valg ligger til baggrund for hvordan vi kan observere æstetiske processer.
I arbejdet sammen med børn og æstetiske udtryksformer er der som tidligere nævnt en, hvis form for habitus der spiller ind hos det enkelte barn. Opfattelsen og forståelsen af opgaven kan være forskelligt fra barn til barn.

Vi har derfor valgt at inddrage Csikszentmihalyis Flow teori, da vi efter vores aktivitet har lagt mærke til forskel på, hvornår børnene egentlig har forstået opgaven. På dette tidspunkt, har vi kunne se, at børnene var i flow. Vi tager her udgangspunkt i Henrik Knoops Flow-model.

– Mikkel, Alexander S, Alexander N
Gruppe 8
CPF16o-KU18M
CPF16o-KU18M
CPF16o-KU18M
CPF16o-KU18M
CPF16o-KU18M
CPF16o-KU18M