Dramapædagogiske aktiviteters påvirkning på børns personlige og sociale udvikling

Af Mikail Kütük, Ida Christensen, Sami Hassan og Serciwan Turan.  Gruppe 6, Skolefritid

Denne opgave omhandler, hvordan man som pædagog kan anvende dramapædagogiske aktiviteter til at hjælpe børn med at udtrykke sig følelsesmæssigt samt udvikle deres personlige og sociale kompetencer.

Sociale kompetencer 
Mennesket udvikles i sammenspil med dem, de lever sammen med, og de personlige og sociale kompetencer, der udvikles ved at være sammen med andre, er grundlæggende for al læring. Kvaliteten af børns udvikling er præget deres sammenspil med andre, og drama kan påvirke børnenes sociale kompetencer samt skabe et fællesskab, da børnene lærer at arbejde sammen og skabe plads til hinanden. Når børn lærer at samarbejde, sker det i samspil, hvor børnene udvikler deres fysiske, intellektuelle, eller følelsesmæssige register. Hvis en dramatisk aktivitet engagerer børnene og giver dem lyst til mere, antages det, at de kan samarbejde, hvilket vil sige, at de er i stand til at, gi og tag, lytte, indgå i kompromis, hjælpe og dele med hinanden. Børn lærer altså at vise en gensidig forståelse af, hvordan man tager hensyn til andre.

Gennem drama får børn mulighed for at indtage en rolle og se verden med rollens øjne, og derved får de mulighed for at lære noget om sig selv. Barnet vil have oplevelsen af rolle (som sig selv) og rollen (som rollen). Dette kaldes Den æstetiske fordobling, og det giver børn mulighed for at reflektere over sig selv og undersøge forskellige perspektiver, fx ved at kigge på og sammenligne ligheder og forskelle. Ved at lære sig selv at kende, kan børn altså udvikle deres identitet, og drama kan derved medvirke til børns personlige og sociale udvikling.

Forvandlingscirklen
Som et eksempel på, hvordan drama kan medvirke til personlig og social udvikling, har vi valgt at arbejde med aktiviteten Forvandlingscirklen. Deltagerne skal stå i en cirkel, mens de lytter til forskellig instrumental baggrundsmusik. Mens musikken spiller, skal deltagerne mærke efter, hvilke følelser de hver især får. På skift skal deltagerne sende et følelsesudtryk, i form af et tableau[1], videre til personen til højre for dem. Deltagerne skal altså både forholde sig til sine egne og de andres følelser. Når alle i cirklen har været gennem en runde, skal musikken skifte, således at flere dele af følelsesregistret bliver gennemgået. Eksempelvis de fire grundfølelser; glæde, vrede, sorg og angst.

Formålet med denne aktivitet er altså, at børnene får mulighed for at reflektere over deres egne følelser, og at de lærer at give plads til andre og derved udvikler både personlige og sociale kompetencer.

Litteraturliste
Sæbø, B. 2007. Drama og estetisk opplæring. I: Drama i barnhagen. Universitetsforlaget.
CPE16o-KU14D