Kulturmøde og interkulturalitet – Intervention

Fankultur i Fremad Amager

Indledning til felten

Vi har undersøgt fankulturen i Fremad Amagers fanklub De Blå/Hvide Engle. Vores interesse har haft fokus på identitet, fællesskab og kategoriseringer i at være fodboldfan af Fremad Amager. Vi har lavet deltagerobservation til en fodboldkamp på Sundby stadion og forskellige interviews med medlemmer i fanklubben og andre fans efter kampen.

Indledning til aktivitet på seminardagen

Vi, som gruppe, klæder os ud som fodboldfans. Lyd af fans til en fodboldkamp og powerpoint med udråbene vi hørte, kører i baggrunden – det skal illustrere stemningen, og hvordan den passer dårligt ind i denne kontekst – studie/undervisning. Herefter præsenterer vi pointer fra vores feltarbejde og introducerer aktiviteten.

Aktivitet 

Aktiviteten på seminardagen: Her planlægger vi aktiviteten sådan, at vores medstuderende skal lave et inkluderende kampråb i deres studiegrupper om deres valgfag.

Målgruppe (til praksis)

Målgruppen for vores aktivitet er børn i frit/klub – 6-15 år. Her skal aktiviteten laves, så børnene laver inkluderende kampråb i deres hold, og det skal handle om den fysiske aktivitet, de skal deltage i – f.eks. fodbold.

Mål og rammer

Skabe et inkluderende fællesskab ved at fokusere på vigtigheden af sprogbrug, når man taler om inklusion/eksklusion. Aktiviteten har til formål at illustrere hvordan man som aktiv deltager i et fællesskab, kan få følelsen af en form for meningsdannelse ift. individets identitet. Med andre ord håber vi at de studerende igennem aktiviteten, får en fornemmelse af at være en del af et praksisfællesskab, og dermed får skabt en følelse af accept i form af en gruppeidentifikation.

Teori/begreber fra kulturanalysen

For vores aktivitet, der handler om inklusion og fællesskab, er det væsentligt, at vi har arbejdet med fællesskab, gruppeidentitet og kategorisering i vores kulturanalyse.

Laura Gilliam ser fællesskab ud fra, at mennesker har en fælles interesse som f.eks. det at holde med et bestemt fodboldhold. De har alle forskellige identiteter, men sammen har de en gruppeidentitet, som giver dem et form for medlemskab til et konkret eller forestillet fællesskab, som fx De Blå/Hvide Engle. Derudover viser socialpsykologisk forskning at motiveret identifikation med mennesker og accept af deres fælles gruppeidentitet, vil give dem følelsen af at være en del af et fællesskab (Gilliam, 2013, s.403).

Kategorisering er ifølge Gilliam en værdisættelse, og nogle kategorier kan være en statusgivende eller stigmatiserende karaktertræk. Den kategori som det enkelte menneske tilskrives kan have en højere eller lavere værdi samt positiv eller negativ indflydelse på dets karaktertræk. Ydermere kan de kategorier have konsekvenser for individet, fordi det afspejler sig i de forståelser, andre har om dem (Gilliam, 2013, s.400-401).

Hvorfor er det vigtigt i pædagogisk kontekst?

Vi føler, aktiviteten er relevant ift. til pædagogisk praksis grundet vores fokus på fællesskaber og inklusion. At være inkluderet i et fællesskab er med til at fremme børns trivsel og meningsdannelse. Hvis børnene trives, er det med til at fremme deres motivation til at lære, og derfor er dette et vigtigt element inden for vores målgruppe, som er skolebørn fra 6-15 år.

Litteratur

Gilliam, L (2013): Identitet – selv, kategori og fællesskab. I T. Ankerstjerne & S. Broström (red.) Håndbog til pædagoguddannelsen. Hans Reitzels Forlag

Hannah, Kasper, Katrine, Natacha, Tais

 
puce20-ki03