Indledning 

I vores feltarbejde var vi ude og besøge en ungdomsklub i Gladsaxe kommune. Ungdomsklubben er et tilbud med fokus på at skabe events og aktiviteter for unge i Gladsaxe. De arrangerer ture ud af huset og mange af de ansatte er også mentorer for nogle af de unge. De ansatte hjælper blandt andet med lektier, og med at finde arbejde. Vores hensigt med feltarbejdet var at starte med, at undersøge den sproglige kultur blandt de unge, og hvordan sproget påvirkede fællesskabet/kulturen. 

Mål og rammer

Vores mål med interventionen var, at sætte fokus på slang og sprogbrug, og hvordan det skaber en fælles kultur. Derudover vil vi sætte fokus på, at alle har noget at sige og hermed får øvet deres paratviden. Alle unge har forskellige ressourcer, så alder/køn spiller ingen rolle. Vores ønske er at italesætte og gøre de unge klogere på sprogets betydning, forskelle og sammensætning. 

Vi har skabt et spil, hvor vi har udvalgt en masse nye samt gamle ordsprog eller slang. Under spillet er det en pædagogisk opgave, at formidle og invitere til en samtale omkring de ord man vender, for at skabe refleksion over de unges sprogbrug.

De deltagende var mellem 12-17 år gamle, her deltog tre voksne/pædagoger yderligere. Sprog og kommunikation har en stor betydning for, at man som menneske trives socialt og generelt for ens samlede udvikling. Derudover er det blandt andet også gennem kommunikation, vi med andre, udvikler os som individer. Dertil ligger ens identitet tæt knyttet med sprog, da man gennem sprog udtrykker, hvem man er. 

Taler man med dialekt, hvor ens sprog præges af et eventuelt modersmål, eller har man en sociolekt, hvor vendinger, ord samt udtale karakteriserer en bestemt social gruppe, man tilhører. Eller har man en kronolekt som typisk unge mennesker, hvor deres måde at kommunikere på, er præget af slang, som på den måde viser at de tilhører en bestemt kultur (Kristensen, 2016, s. 129).

Vores intervention

Unge og voksne blev delt op i to hold, blandet i alder og køn. Det første hold startede med at trække et kort med et moderne/gammelt slang (ordsprog). Kunne holdet ikke gætte hvad ordsproget betød, fik de mulighed for at få nogle svarmuligheder, var det heller ikke muligt, gik turen videre til det næste hold, som fik samme muligheder. Det hold, der var tilbage med flest korrekte svar, vandt. 

Spillet sætter også opmærksomhed på alle de forskellige sprog der bliver brugt i klubben, og hvordan et fælles sprog er med til at skabe en kultur.  De forskellige slang er ord eller vendinger der er taget fra forskellige kulturer og viser dermed hvor bred en kulturforståelse der er i ungdomsklubben. 

Under spillet kan man som pædagog understøtte samtaler ud fra de forskellige ord, som f.eks. hvordan de ord, som måske ikke alle forstår, kan være med til at skabe noget eksklusion hvis man ikke forstår hvad andre siger. Måske kan slagord også skabe nogle misforståelser eller ubehag hos andre, hvis man ikke forstår konteksten, eller ikke har den samme forståelse af de forskellige ord. 

Litteratur 

Kristensen, I, S. (2016). Sprogarbejde i pædagogisk praksis | D. Thore Gravesen (red.). Pædagogik – Introduktion til pædagogens grundfaglighed (kapitel 6, s. 128-157). Systime. 1. udg.

Gruppe: 2

Josefine Reifling, Bojana Lazarevic, Emilie Nathanie Brendstrup Meyer, Anais Rahal, Faduma Ibrahim Mohamed, Rebecca Brøgger Kasinsky

pucf21-ki02