Vi har i VK-forløbet været tilknyttet valgfaget Kultur og Interkulturalitet og derved har vi beskæftiget os med kompetencemålet ”Den studerende kan reflektere over og handle i forhold til kulturforskelle, kulturmøder og kulturkonflikter samt inddrage kulturdiversitet som et deltagerperspektiv og en ressource i pædagogisk praksis. ” samt de videns- og færdighedsmål som hører indenunder.

Vi har i dette forløb besøgt Vuggestuen Æblehaven på Østerbro, da vi er optagede af i hvilken udstrækning køn og etnicitet kommer til udtryk i dagtilbud. Vi ønskede at blive klogere på, i hvilken udstrækning det påvirkede pædagogers måde at se og møde det enkelte barn på, i forhold til hvilken kategori de tilhørte. Forud for vores feltbesøg talte vi i gruppen om de forestillinger og forforståelse vi hver især havde om køn og etnicitet. For at vi fik mest muligt ud af vores feltbesøg, forsøgte vi at anvende viden og teori fra forløbet som forståelsesramme til at undersøge praksis.

I vores feltbesøg har vi gjort brug af den kvalitative metode til at indsamle empiri til vores analysedel. Vi valgte på feltbesøget at observere henholdsvis børn og pædagogers interaktion. Vi fungerede som deltagende observatører, således at vi kunne bruge vores egne iagttagelser senere hen. Vi gjorde brug af den semistrukturerede observationsmetode, da vi undervejs i feltbesøget løbende nedskrev det vi så og oplevede.

På feltbesøget observerede vi at Sofia, en muslimsk pige på 2,5 år, legede i vuggestuens teaterrum med en gruppe børn. I legen vælger Sofia at tage en soldaterdragt på, hvilket en pædagog reagerer negativt på og foreslår i det samme øjeblik, at Sofia kan tage en prinsessekjole på i stedet. Senere på dagen oplever vi, at selvsamme pædagog henvender sig til Sofias far og fortæller, at Sofia har haft en soldaterdragt på, som værende noget forkert.

I denne situation så vi straks, at pædagogens forståelse af køn og etnicitet blev udfordret, idet at Sofia afviger fra den kategori hun umiddelbart tilhører og de værdier pædagogen tillægger kategorien.

I vores efterfølgende analyse, anvendte vi teori og begreber fra VK-forløbet til at belyse kernen i hvorfor pædagogen agere som hun gør i denne situation samt hvilke betydning det har for Sofia. Vi forsøgte at sætte os i hendes sted og analyserede situationen med udgangspunkt i forståelsen af normalitetsforståelse, kategorisering, forforståelse, køn, intersektionalitet, stereotypificering, afpersonalisering samt de kulturanalytiske felter befolkningsgrupper og professioner.

Efter vores kulturanalyse af feltbesøget har vi gjort os overvejelse om hvilke aktiviteter man i dagtilbud kan tilrettelægge, for at skabe et fokus på køn. Idet vi i dagtilbud grænser os til en målgruppe med 0-6 årige børn, er det vigtig for os, at aktiviteten appellerer til hele målgruppen. Vi foreslår derfor at man kan anvende Pippi Langstrømpe som eksempel, da hun er en frontfigur som symbolisere modsætningen af den kønnede normalitetsforståelse.

/Nadia, Madeleine, Lola & Sofie
pucf17-ki02