Gruppe 4: Anne Andersen, Cathrine Madsen, Louise Ludvigsen og Marta Diaz Escobar

Vores emne og omdrejningspunkt i seminaropgaven har vi valgt at arbejde med science i forhold til vand. Vi har valgt netop dette emne, eftersom vi alle er enige om – og alle har erfaret – at vand altid virker dragende på børn. Børnehavebørn er netop vores målgruppe, idet vi alle fire er tilknyttet specialiseringen dagtilbud. Gennem vores aktivitet får vores målgruppe alle sanser i brug, og netop dette skal være med til at motivere, interessere og fastholde vores målgruppe. Det er vores erfaring, at de fleste børn holder meget af at lege med vand, og blandt andet derfor mener vi, det er oplagt at centrere vores aktivitet omkring vand.

Vores målgruppe er en børnehave hvor vi skal se hvad der kan flyde og hvad der ikke kan. Vi vil prøve og teste de forskellige ting vi i saltvand og ferskvand for at se om der er forskel på hvad for noget vand man bruger. Vi vil gennemføre denne aktivitet ude i naturen med børnene. Vi vil tage nogle sjove ting med ud som eksempel en klementin og se om den kan flyde med og uden skræl på. Vi vil tage børnene med ud i naturen, hvor der er saltvand som på stranden og hvor der er ferskvand som i en sø.

Vores valgte aktivitet centrerer sig om vand; at undersøge, hvilke naturmaterialer og andre genstande der kan flyde, og hvilke der falder til bunds. Vi forestiller os, at aktiviteten skal udføres med en mindre gruppe børnehavebørn, gerne i alderen 4-5 år. Det vil være fordelagtigt at udføre aktiviteten med naturen som rum f.eks. ved en sø eller en lille bæk, men aktiviteten kan også udføres indendørs med en stor balje vand.

Det vi vil opnå med vores aktivitet, er at gøre vores målgruppe klogere på vand, nærmere bestemt, hvad der kan flyde på vand, og hvad der ikke kan flyde – og årsagerne hertil. I aktiviteten har vi altså et element af science, i og med vi vil inddrage et naturvidenskabeligt aspekt i vores udførelse af aktiviteten, og børnene selv skal lave en undersøgelse for at finde svar. Vi forventer, at børnene lærer noget nyt om vand og årsagen til, at nogle materialer kan flyde, mens andre ikke kan.

Vi vil i den forbindelse bruge John Deweys trefaset tilgang:

“1. At forholde sig undrende og observerende, hvilket fører til at stille spørgsmål som “hvorfor det?”

2. Spørgsmålene kan føre til kvalificerede gætterier og dermed opstilling af en hypotese.

3. De mulige skitserede forståelser må så undersøges og afprøves, hvilket sker gennem en dataindsamling, der kan føre til en foreløbig forståelse, en konklusion.” (Broström & Frøkjær, 2018)

Børnene får selv lov til at gætte sig til hvad der sker med tingene, den voksne er med til at støtte og motivere børnene. For at gøre det nemt for børnene at udfylde skemaet, vi vil bruge billeder i stedet for ord. Børnene skal selv sætte kryds i det felt der passer til det barnet tror vil ske, den voksne kan hjælpe med at sætte kryds det stedbarn mener er rigtigt. Før og efter hvert forsøg vil vi snakke med børnene om hvorfor de troede at tingen ville synke/flyde og udforske deres teorier i de næste omgange. Til sidst vil vi kigge på alle de ting der flød og dem der sank og sammenligne dem med hinanden og komme med teorier om hvorfor ting kan se tunge ud, men ikke synke og omvendt.

Vi vil lade børnene putte tingene i vandet så de selv er deltagende i stil med John Deweys Learning by doing, som går ud på at for at et barn bedst kan lære noget er det nødt til selv at prøve det.

Til aktiviteten skal vi bruge to klementiner (en med og uden skræl), en banan, en avocadosten, to æg (kogt og ukogt), nogle blade, nogle pinde, en valnød og to stykker sølvpapir (krøllet og glat) og en ballon med sand i. Vi synes det er interessant at afprøve aktiviteten med både ferskvand og saltvand, eftersom materialerne reagerer forskelligt i de to former for vand. For at demonstrere, hvordan luft kan få ting til at flyde, har vi valgt at medbringe en ballon til hvert barn; barnet får indledningsvist lov til at puste ballonen op (med hjælp fra en voksen), så det selv kan erfare, at luft har en stor betydning for, om noget kan flyde.

Vi har lavet et skema til børnene, som de skal udfylde før hvert forsøg, hvor børnene skal krydse af om de forskellige ting kan flyde eller ej.

Litteraturliste:

Bronström S., Frøkjær T., Hansen O. (red.) & Nordahl T. (red.) (2018). Science, bæredygtighed og matematisk opmærksomhed. Frederikshavn: Dafolo.
puce18-nu02