At eksperimentere med ostevoks
Formålet med vores aktivitet
Vores specialisering er dagtilbud, og vores målgruppe er børnehaven – storbørnsgruppen.
Et af vores forudsætninger med denne aktivitet er at skabe et fællesskab, som børnene måske ikke er vant til, idet de skal eksperimentere med noget materiale de ikke har arbejdet med før. Vi vil gerne udfordre børnene på deres sanser ift. nye materialer. Igennem vores besøg på institutionen har vi observeret, at værkstedsmaterialer ligger i børnehøjde, og det er de basale materialer såsom, tuscher, farveblyanter, pap, maling osv. Ud fra denne observation ønsker vi at introducere børnene til nye og forhåbentlig spændende materialer, som vi ønsker, vil vække deres interesse, og udvide deres syn på værkstedsarbejde generelt. Vi ønsker derudover at bidrage til at børnene får udfoldet sig kreativt og styrket deres sanser. Aktiviteten bidrager desuden til at børnene får stimuleret deres sprog, da der kommer til at være en historie, som vi i fællesskab skal opfinde og bygge videre på, desto længere vi kommer ind i processen. Vores drømmescenearie ville være, at vi til slut kunne lave en stopmotionfilm med børnene af deres endelige produkter.
Præsentation af vores aktivitet
Vi har valgt at beskæftige os med ostevoks, hvor vi har til hensigt, at eksperimentere med materialet. Aktiviteten vil foregå således, at børnene skal udvælge et dyr, som de vil forme ved brug af ostevoksen. Der vil blive stillet andet materiale til rådighed, som børnene kan gøre brug, og dermed videreudvikle på deres produkt. Eksempler på nogle få materialer, som stilles til rådighed er; Farvede pinde, farvede papir, ståltråd, tænger, fjer, sten, blade, perler m.m. Undervejs i processen vil der være en historie tilknyttet til aktiviteten, som børnene også kommer til at være en del af.
Hvad er sanser?
Børn oplever og forholder sig til deres omgivelser gennem de indtryk de får via deres sanser. Ligeledes sanser de gennem verden. (Ergobarn, 2016)
“Hjernen registrerer, sorterer, organiserer, fremmer og hæmmer impulser samt analyserer og forbinder sanseinformationer med hinanden, så det giver mening i situationen og personen kan handle målrettet og hensigtsmæssigt.” (Bonke & Hass, 2010)
Børn har godt af at føle verden gennem sansning, da det udvikler deres stimulering.
Sanser er med til at give tegn til vores hjerne, eftersom det er derigennem vi reagerer på stimuli.
Ved hjælp af vores sanser er vi i stand til at opfange hvad der sker omkring os samt i vores egen krop, og på denne måde reagerer vi på påvirkninger udefra. Hjernen opfanger konstant sanseindtryk i løbet af en dag. Vores primærsanser består af vestibulærsansen, som også kaldes laborantsansen, følesansen som kaldes taktilsans, lugtesans, muskel og led sans kaldet kinæsthesisansen, synssansen, og sidst men ikke mindst høresansen. Alle disse sanser er konstant i brug i løbet af en dag og de bliver stimuleret gennem forskellige aktiviteter i løbet af dagen. (Ergobarn, 2016)
Æstetiske læreprocesser
“En æstetisk læreproces er en læringsmåde, hvorved man via æstetisk mediering omsætter sine indtryk af verden til æstetisk formudtryk for herigennem at kunne reflektere og kommunikere om sig selv og verden”. (Austring & Sørensen, Æstetik og læring, s. 107)
Æstetik og æstetiske læreprocesser består af indtryk og udtryk. Et indtryk er fx, når vi ser et teaterstykke eller en kunstudstilling. Udtryk er, når vi selv har fingrene i materialerne og bearbejder vores oplevelse ved at skabe noget nyt. (Tonsberg, 2015:6)
Konstruktionsleg i børnehave
Divergent symbolleg (2-4 år)
Det typiske er en begyndende evne og vilje til, at materialeformningen skal blive styret af symboltankerne, der optager barnet til enhver tid. Men ingen ting behøver ”at ligne” det, som det repræsenterer. I begyndelsen af divergent symbolfase kan alle former symbolisere hvad som helst. Det virker, som om ler og fleksible materialer stimulerer divergent tænkning bedst; formodentlig fordi disse formningsmedier så let ændrer form. (Trageton, 2003, s. 56)
Konvergent symbolleg (4/5-7 år)
Konvergente (samlende) ideer dominerer. Dermed skaber børnene faste, stabile former for repræsentation af begreber: En pige skal være sådan, et hus skal være sådan osv. Der ligger en stabiliseret, konvergent tænkning bag. Børnene afgør på en logisk, systematisk måde hvad der er korrekt. Divergent tænkning er nok ikke forsvundet, men bliver nu styret inden for de logiske, konvergente rammer børnene sætter. Børnene nærmer sig det, man før kaldte skolemodenhed. De kan nemmere tilegne sig systematiseret, tematiseret kundskab. (Trageton, 2003, s. 72)
Litteraturliste
– Nielsen Oluf & Springborg Anni “sanser”, Munksgaard, 2006.
– Ergobarn, 2016 (http://www.ergobarn.dk/2016/10/18/betydning-af-sanserne-hvilke-sanser-bruger-vi-og-hvornaar/ )
– Ørsted Andersen, Frans:” Æstetiske læreprocesser”, Gyldendals bogklubber, 2006.
Austring, Bennýe D. og Sørensen, Merete (2006): Æstetik og læring- grundbog om æstetiske læreprocesser. 1. udgave Hans Reitzels Forlag.
– Trageton, Arne. ”Konstruktionsleg i børnehave og børnehaveklasse”, (2003), Arne Trageton og Kroghs Forlag A/S.
puce17-ku04v