Indledning og formål:

Inde for social og specialområdet, er læring igennem det visuelle, en enormt god tilgang. Man åbner op for samtaler og dialoger, der gør at de unge/borgerne kan deltage i aktivt i formidlingen hvilket kan skabe en mere symmetrisk relation, pædagog og bruger imellem.

Formålet med denne aktivitet er at deltagerne i grupper, selv skal gå rundt og studere kranierne.

Der vil i alt være opstillet ti forskellige kranier, som alle stammer fra den danske natur. Deltagerne skal undersøge og selv komme med et bud på, hvilket dyr kraniet stammer fra på et stykke papir. Når alle grupper er kommet med deres eget bud på kranierne, vil vi sammen gennemgå dem og finde ud af, hvad det korrekte svar er.

Det kan være svært at vurdere det eksakte dyr, når man er vant til, at se dem med hud og pels på, men der vil altid være nogle karakteristika, der fortæller noget om dyret. Dette kan være alt fra dyrets tænder, der hurtigt kan indikere hvad det spiser, samt udformning på kraniet.

Det er altså op til deltagerne at sanse, spekulere og forestille sig fortællinger om dyret, inden de selv får svaret på hvilket dyr, som kraniet stammer fra.

Nedbrydning af et dyr:

Da det er vigtigt for alle at forstå begreberne liv og død, kan det være en god ting at se på skovens udvikling og kredsløb. Det kan man f.eks. gøre ved, at tage ud i skoven, finde et dødt dyr og spænde et trådnet udover det, så f.eks. ræve ikke kan slæbe afsted med det døde dyr (Skytte & Bendix:2019). På den måde kan man besøge det samme sted og gradvist se, nedbrydningen af dyret og fra gang til gang og forklare processerne. På den måde ser ens borgere/brugere det fysisk og man kan samtidig forklare om, hvordan dyrets liv er med til at give liv til andre dyr og planter i skoven.

Når et dyr dør ude i naturen, så vil det efter lidt tid forsvinde. Dette sker ved en nedbrydningsproces, hvor alt det inde i dyret, som indvolde og kødet, forsvinder først. Derefter vil deres hud og pels forsvinde og som det sidste vil skelettet forsvinde (Skytte & Bendix:2019).

Det der gør at dyret gradvist forsvinder med tiden er bakterier, svampe og smådyr som f.eks. melorme, myrer og fluelarver. De spiser dyret og får på den måde genbrugt og udnyttet de næringsstoffer som er tilbage på dyret, så intet går til spilde (Skytte & Bendix:2019).

Kraniet fra en ræv, en fortælling om rovdyres karakteristiske træk:

For at skabe større naturviden i at kendetegne et kranium og se ud fra udformning og størrelse hvilket dyr det kommer fra. Ses her et kranie fra arten hvirveldyr der kendetegnes ved et indvendigt skelet, der her er klassificeret som et pattedyr. Betegnelsen pattedyr bruges når dyret har patter på kroppen. (Thomsen, 2005) Kendetegnet for at spore sig ind på om det er et rovdyr eller planteæderes kranie; er at kigge nærmere på kraniets tandsæt. Det er helt tydeligt om de er spidse eller flade.  Dette kranie har karakteristiske spidse tænder, der definere et rovdyr. For at kunne sige mere præcist hvilke dyr det er, skal man se nærmere på kraniets udformning. Det at kraniet er trekantet har spidse savtænder og er spinkelt udformet med en spids snude viser at dyret er en ræv. (Jørgen, u.d.) Faconen minder om en schæferhund dog lidt mindre. Man kan se kraniet hører under hundefamilien, da der er samme tandsæt. Det ses ved tre fortænder, en hjørnetand samt seks kindtænder i hver halvdel af overkæben, hvor der i hver halvdel af underkæben sidder tre fortænder, en hjørnetand og syv kindtænder.

Hvorfor det er godt at lære om kranier, kunne genkende dyrene uden pels på:

Det er vigtigt for målgruppen, at få fingrene i døde dyr og lærer hvordan man renser kranier, samtidig med det, bliver de introduceres til de små dyrs kranier, tænder og fødevalg. (Hørnell, 2009) Eleverne får lært om naturens kredsløb, hvad der sker med dyrenes krop, når et dyr dør.  Man kan finde døde dyr i naturen og selv tage det med hjem, for at rense dyret og se dens udvikling, når den begynder at gå i forrådnelse. Der er også naturskoler som laver trådnet rundt om dyret i skoven og der kan man se hele den naturlige proces, om hvordan naturen har sin gang. Eleverne kan derfor komme og holde øje med processen, hvordan andre dyr hjælper til med nedbrydningen og lugte til forrådnelsen. (Rydahl) Når dyret er blevet til et skelet, kan eleverne rense knoglerne og derefter undersøge knoglerne og sammensætte skelettet igen, på den måde kan eleverne lære om de forskellige knogler og hvor de sidder på kroppen. De kan undersøge kranierne og finde ud af om de er rovdyr eller planteædere. (Jensen, 2009) At eleverne kan få lov til at røre, undersøge og sammensætte et skelet, kan gøre at de får mere viden og fornemmelse af den proces der sker gennem livet og lære at alle, både dyr og mennesker ender sådan her.

Litteratur:

Skytte, E & Bendix, M. (2019). Lokaliseret d. 21 April 2019 på:https://www.skoven-i-skolen.dk/content/se-et-d%C3%B8dt-dyr-blive-nedbrudt.

https://www.skoven-i-skolen.dk/content/knogler-og-kranier-0   –

https://www.skoven-i-skolen.dk/content/r%C3%A6v-vulpes-vulpes#fakta –

http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/pattedyr/item/raev   

Hørnell, A. V. (April 2009). Natur-vejleder.Hentede 22. Arpil 2019 fra http://natur-vejleder.dk/wp-content/uploads/2016/05/NATURvejleder-2009-1-Knogler.pdf

Jensen, J. (April 2009). Natur vejleder.Hentede 22. April 2019 fra http://natur-vejleder.dk/wp-content/uploads/2016/05/NATURvejleder-2009-1-Knogler.pdf

Rydahl, J. (u.d.). Skoven i skolen. Hentede 22. Arpil 2019 fra https://www.skoven-i-skolen.dk/content/liv-og-død-skovens-udvikling-og-kredsløb

links;

https://www.skoven-i-skolen.dk/content/se-et-dødt-dyr-blive-nedbrudt

https://www.skoven-i-skolen.dk/content/kranie-værksted

http://natur-vejleder.dk/wp-content/uploads/2016/05/NATURvejleder-2009-1-Knogler.pdf
pucf17-nu02

Gruppemedlemmer:

Amanda von Elling – 101171195

Mads Lemming –  101171249

Morten Manniche  – 101171754

Sandra Irene Pedersen – 101171693

Sandra Irene Pedersen 101171693
pucf17-nu02
pucf17-nu02