Eventyret om Pandekagen
En mundtlig fortælling med visuel handlingsbro[1]
Hvem:
Vi har en gruppe på 13 børn, de er alle mellem 5 og 6 år og alle forventes at starte i skole sommeren 2018. De er vant til at få fortalt eventyr, højtlæsning, de tre bukke bruse og pandekagen med flere. Gruppen har ingen eller kun lidt erfaring med at fortælle selv. De mangler fælles erfaringer, især med det at fortælle, verbalt som billedsprogligt og dermed også en begrebsliggøres af en fortællings opbygning og muligheder?
Hvorfor:
Ved at hjælpe børnene med at blive bedre til at fortælle en historie om det er deres egen, en de har fået fortalt, læst eller set, så vil det være med til at styrke deres samvær og fællesskab, de bliver bedre til at lytte og samarbejde med hinanden, samt skabe nye og andre relationer og forståelse for sig selv og hinanden[2]. Vi har valgt at arbejde med en æstetisk undersøgende og værende tilgang til det at lære nye ting og være, frem for den skolastiske tilgang, hvor det bliver en forberedelse til skolelivet.
Hvad og Hvordan.
- Vi har læst eventyret om pandekagen for børnene. Vi har læst et andet eventyr som minder om pandekagen og i den forbindelse talt om ligheder og forskelle i eventyret. Børnene fik lov til at tegne det de syntes var det bedste i historien, på papir og med helt almindelige farveblyanter lavet stregtegninger.
- Vi fortalte pandekagen sammen med børnene. Vi opfordrede dem til at hjælpe os med at huske eventyret. Vi fandt sammen med børnene ud af at det var svært at huske eventyret og fortalte dem om hvordan man med en handlingsbro bedre kan huske en historie. Vi fortalte eventyret og børnene fik til opgave at illustrere hvem der løb efter pandekagen. Ovenstående er et eksempel på hvordan vi har arbejdet med Malcolms Ross’ model om dialektikken i den skabende proces[3]. Lone havde i de mellemliggende dage eksperimenteret med frottageteknik sammen med børnene og jeg havde lavet nogle eksperimenter hjemme, så børnenes billeder blev også lavet med frotageteknik.
Vi har undervejs i forløbet observeret først og fremmest blokering i forhold til det at tegne stregtegninger, børnene har sagt:” jeg kan ikke” eller ” Jeg ved ikke hvordan ” eller ” Jeg kan kun tegne tændstiks mænd”. I forløbet med frottage har alle børn deltaget aktivt, de har eksperimenteret og udvist en glæde ved det magiske i at kunne frembringe figurer og mønstre på papiret ved at gnide en farve henover et papir, glæden ved at sætte spor og selve bevægelsen[4],med noget de har valgt at lægge
[1] Lene Brok: Fortæl! Fortæl! En bog om fortællingens rum.
[2] Austring, B.: Fortællinger hjælper børn på plads i verden
[3] Austring og Sørensen: Æstetik og læring
[4] Ringsted og Froda: Plant et værksted
CPF16b-KU11: Josephine og Lone
CPF16b-KU11