Girls lounge

-et fristed med højt til loftet.

 

Hvem er vi?

Vi er tre pædagogstuderende på social og special med profilen social innovation og entreprenørskab. Vi ønsker med vores projekt at skabe et trygt og hyggeligt sted, for udsatte piger i aldersgruppen 14-18 år.

Hvordan blev vores idé skabt?

I erfaringen fra praksis, blev vi gjort opmærksomme på at mange piger, specielt udsatte piger, fra udsatte boligområder, ikke har et sted hvor de kan søge tilflugt, og et sted hvor de kan slappe af og have en tryg base med voksne som de kan komme til og få hjælp af.

Mange af pigerne i vores målgruppe er af anden etnisk baggrund. Dette kan have betydning for hvor pigerne må færdes -og ikke færdes efter skole. F.eks. fik vi fortalt (ung pige på 25 år), at hende og hendes to søstre ikke havde et sted hvor de kunne gå hen, ligesom drengene havde.

Idédannelse og målsætninger

Mad, madlavning og fællesspisning vil være omdrejningspunktet, og fællesnævneren, da mad binder alle sammen. Vi vil holde foredragsaftener, som kan skabe spændende dialoger med os og pigerne og pigerne imellem. Vi vil gøre vores bedste for at imødekomme pigernes interesser blandt andet inden for den kosmetiske verden.

Pigerne skal få mulighed for at kunne udfolde og udvikle deres kosmetiske evner, dette kan hjælpe dem og forberede dem til at kunne søge ind på uddannelsen eller se en interesse i de enkelte kurser man kan tage inde for den kosmetologiske verden.

 

Medskabelse og medindflydelse, er noget vi vil lægge stor vægt på. Blandt andet når der skal planlægges aktiviteter.

Vi vil i form af relations arbejdet, skabe et trygt sted hvor pigerne kan henvende sig til os. I den forbindelse vil vi som pædagoger være mentorer for pigerne, som er der for at støtte, vejlede, guide og styrke pigerne i deres videre udvikling, og støtte dem i deres håb og drømme for fremtiden.  

 

Lounge stemning

Vores lounge har plads til 15-20 piger. De fysiske rammer har stor betydning for det visuelle og for skabelsen af en hyggelige lounge stemning.

Lokalet består af et rum, som er delt i to med en halvvæg eller glasdør som skal fungere som rumdeler. Det ene ”rum” består af et køkken, samt en køkken-ø som er samlingspunktet hvor pigerne kan lave maden. Ved siden af er er der spiseborde med stole omkring. Visuel er rummet indrettet med inspiration fra cafeer.

I den det andet ” rum” er der placeret loungemøbler lavet af træpaller med puder og hynder. Blomster, lyskæder og malerier på væggene skal være med til at skabe en hyggelig atmosfære i rummet.

 

Naturfarver skal være gennemgående i begge rum, da de virker beroligende. Og samtidig skaber det mulighed for at pigerne kan være kreative, og sætte deres eget præg på den videre udvikling af loungen.

Rannvá, Sophie & Tanya.   
puce20-se01