Af:

Saadia paed185759

Luciano C D Santos paed185399

Vi har taget udgangspunkt i vores arbejde med æstetiske masker samt teater og kombineret det til en aktivitet. vi har også tilføjet ideen om historie fortælling i vores aktivitet. ideen med aktiviteten er at gøre historiefortællingen levende. vi ville i praksis over et længere forløb, starte med at læse historien op for børnene. derefter ville vi uddelegere de forskellige roller iblandt børnene. her hjælper vi børnene med at uddelegere hvis ikke man kan komme til enighed, også taget alderen i betragtning. efterfølgende ville vi igangsætte produktionen af maskerne. Når der tales om masker ift. vores aktivitet er det ikke nødvendigt at det skal dække ansigtet, hvis nogle børn skulle føle utryghed i dette. Det kunne f.eks. ligeledes være en krone eller en høvding fjerprydning. Der er stort set rig mulighed for improvisation. Materialer ville blive sat til rådighed og her ville vi sætte to dage fra til det kreative håndarbejde.

Målet med den æstetiske læreproces er at bruge denne læringsmåde som et redskab der kan hjælpe børnene med at udtrykke og bearbejde det usigelige.
Den æstetiske læringsmåde er knyttet til den del af det enkelte individ, hvor individet udforskende samt aktivt sætter udtryk via form på sine egne følelsesmæssige og sanselige oplevelse af verden. Via de æstetiske læreprocesser udvikles fantasien også. Det er via vores fantasis mentale processer, at vi som individer udvikler ideer til at omsætte de indtryk af verden vi får/barnet får videre til æstetiske udtryk. Det er herigennem det kreative arbejde med formsprog får sin endelige form, om det så er et fysisk produkt, musisk mm. (Austring & Sørensen, 2006 s. 93 – s.156-158).

Efterfølgende ville vi høre børnenes forklaring på deres kreative produkt. Her taler vi om hvordan og hvorledes, hvorfor har i valgt at lave det på denne måde? Hvad har tanken bag brugen af de forskellige farver mm været. På denne måde sætter vi os selv som pædagoger os ind i det enkelte barns verden. Herefter skulle der øves nogle gange og evt. fremvises for andre klasser under Corona venlige omstændigheder. under andre omstændigheder kunne børnene få lov til at fremvise deres historie fortællings teater for deres forældre.

Status og kropssprog i den pædagogisk praksis
Keith Johnstone´s teori om status i forbindelse med teater er et interessant redskab skuespillere samt komikere kan tage i brug. ligeledes kan det også tages i brug i den pædagogiske praksis, da alle vores holdninger, alle bøjninger af stemmen markerer en bestemt status, som kan påvirke positivt eller negativt i vores daglige forhold til børn. At lære at genkende denne status er vigtig for at kunne genskabe dem i den daglige pædagogiske praksis, både på kropssprog og i det talte sprog.
Det skal forstås som at Status- måden karakteren eller scenen opfører sig på, er tilstande, hvor de er inden for den handling, der finder sted på scenen. I den pædagogiske praksis kan der arbejdes med status samt kropssprog, i et forhold mellem barnet og pædagogen og/eller barnet og barnet. Det er en metode at arbejde med status på og forholdet mellem de forskellige partere, hvilket påvirker de gældende individer i en overgang fra høj status til lav status, og omvendt. Vi kan opfatte ændringerne i status iblandt børnene og mellem pædagoger, og i forholdet mellem disse to, når der er en blokering, accept, også̊ ideen om improvisation, som hver enkelt udtrykker med holdninger eller ord. Arbejdet med status kan bidrage til at opnå̊ større socialisering inden for den pædagogisk praksis.

Litteraturlisten
Website
• https://www.maryfonden.dk/da/læseleg

Litteratur
• Jetsmark, T. (1988) Krop og masken: Spil med masken. København: Nyt Nordisk forlag Arnold Busk.
• Johnstone, K. (2005) Impro-improvisation og teater: Status(1.udg.). København: Hans Reitzels Forlag.
• Austring, B, D & Sørensen, M. (2006) Æstetik og læring Grundbogen om æstetiske læreprocesser (1.udg.) Hans Reitzels Forlag

puce18-ku03s
puce18-ku03s