Vi valgte målgruppen voksne med CP, da det var en god mulighed for to i gruppen at arbejde med en ny målgruppe. Vores tanker inden vi var ude og lave aktiviteten gik ud på, at beboerne skulle inddrages så meget som muligt i aktiviteten, ud fra deres forudsætninger. Derfor kom vi frem til at vi ville skrive en sang til beboerne, hvor teksten omhandler de beboere, vi skulle ud og lave aktiviteten hos. Vi valgte en gammel dansk sang “Det hammer hammer fedt” da vi tænkte at det ville være en genkendelighed for beboerne, når de hørte melodien.

Efter at have valgt melodien som vi ville bruge, kunne vi begynde at skrive sangen om. Som udgangspunkt havde Nadia nedskrevet nogle sjove, kærlige og personlige informationer om de beboere, som hun kendte fra sit praktikforløb. Dem brugte vi til at begynde at omskrive vores sang med. Det var en rigtig hyggelig og kreativ proces i gruppen. Da først vi kom i gang, gik det stærkt. Det var vigtigt at inddrage humor i sangen, da beboerne besidder meget selvironi og sætter pris på når man laver sjov med dem. Igen prøver vi her at tilpasse os målgruppen, for at imødekomme dem bedst muligt.


pucf21-ku01m