Der er få ting i verden, der er så nice som et groove-jam-band er. Derfor har vi skabt en aktivitet hvor man lærer at spille på fire forskellige instrumenter, og skaber nogle fede rockede, hiphoppede eller groovy rytmer i samspil med vennerne i klubben. Ukulele, congas-tromme, guiro (også kaldet franskbrød) og marimba danner rammerne for bandet, hvor pædagogerne holder en kalypso-rytme i ca. 80 BPM, som instrumenterne læner sig op ad.

MÅLet med aktiviteten

Målet er at give børn en fornemmelse af hvad der skal til for at spille musik, og prøve kræfter med instrumenter og samspil. Vi vil gerne få instrumentspil ned i øjenhøjde, og gøre musik lettilgængeligt, så vi kan inspirere børnene til at blive ved med at være nysgerrige på hvordan man kan spille en masse andet musik.

Vores målgruppe er 9-11 årige (4. – 5. klasse), som går i fritidsklub. Fritidsklubben er fra 4. klasse og op, så aktiviteten er til de yngste i klubben.

Aktiviteten er bedst, hvis der er mindst 8 børn. Der kan max være 16 børn med, hvilket svarer til 4 børn i hvert hjørne. Det er ikke vigtigt, om der er lige mange børn i hvert hjørne, der må bare kun være 1 persons forskel. For at undgå grupperinger i hjørnerne, vil vi lave en tilfældig gruppedeling (Illustreret i skema).

Materialer, der skal bruges er 2-4 af hver af følgende instrumenter: ukulele, guiro, congas og marimba. Udover 2-4 congas, skal der bruges 2-3 congasser, som pædagogerne spiller på for at holde grundrytmen. Aktiviteten skal afholdes i et rum med en lukket dør, så vi ikke forstyrres af andre børn, eller bliver generte hvis andre kigger ind af en rude. Nye ting kan være grænseoverskridende, og det imødekommer vi ved at afgrænse de fysiske rammer.

YEAH – VI SPILLER HØJT – VI GI’R DEN GAS!

Indhold:

Instrumenterne bliver fordelt i lokalet i fire hjørner/grupperinger der peger ind mod midten, hvor børnene på skift får et instrument de prøver at jamme med på en kalypso-grundrytme, som pædagogerne holder. Inden børnene selv skal spille, viser vi dem forskellige måder at tromme, spille og ”franskbrøde den” på. Pædagogerne står i midten og trommer. Børnene skal finde ud af hvordan de kan spille på deres instrumenter så det svinger med kalypso-rytmen. Vi har også lavet et kort omkvæd, som kan synges ind i mellem: “Yeah, vi spiller højt, vi gi’r den gas!”.

Vi viser og forklarer børnene at det ikke handler om at spille det samme som trommerytmen, men finde en lyd eller et slag, der lyder fedt, og så kører vi i loop. Vi tæller takterne i grundrytmen sammen. Børnene skal i deres instrumenthjørner afprøve hvad der kunne lyde fedt, og så skal de spille det samme alle sammen. Et eksempel kan være at ukulelen spiller et simpelt C på 2 og 4, og congas har et slag på 1 og 3.

Når vi har spillet et par minutter og haft det sjovt med vores instrumenter, skifter man hjørne, og skal nu afprøve et nyt instrument. Et nyt groove vil dukke op. Synes børnene at kalypsoen bliver for nem efter de har afprøvet 3 hjørner, kan vi fx spille en vippe-slap.

Vores aktivitet har sit teoretiske udgangspunkt i Jenny Bohr inklusionsteori samt Merete Sørensens arbejde med musik-æstetiske aktiviteters inklusionspotentiale. Vi bruger musikken som et fælles tredje, og forsøger at give børnene så meget ansvarsfølelse for aktiviteten, at de vil føle det som et fælles tredje (Vorre, 2016, s. 293).

Ifølge Bohr kræves der fire elementer for at skabe et inkluderende miljø: Tilstedeværelse, Delagtighed, Udvikling samt Accept og Anerkendelse.

Tilstedeværelse: Det er pædagogens ansvar at skabe et miljø, hvor alles behov bliver tilgodeset, og det gør vi ved at sætte klare rammer op i forhold til hvad der skal ske, og gøre det klart at der ikke er rigtige eller forkerte måder at spille på.

Accept og anerkendelse: Det er vigtigt at være opmærksom på om de bliver accepteret og anerkendt af de andre børn, men også at pædagogen sørger for at de voksne anerkender børnene. For at få mangfoldige grupper, forsøger vi at skabe tilfældighed omkring gruppedannelsen, så børnene ikke ekskluderer hinanden.

Udvikling: Udvikling handler om den læring børnene får, og udover at de lærer fire instrumenter at kende, lærer de også hvordan musik kan skabe et momentant bånd med nogen, man måske ikke har et bånd med på forhånd. Det vil sige en social læring.

Delagtighed: For at de kan deltage kræver det, at børnene har forståelse og færdigheder til at deltage. Pædagogens ansvar er derfor at tydeliggøre forventningerne til dem, og differentiere i sværhedsgraden i de forskellige musikhjørner, så der passer til børnenes niveau. (Bohr, 2016, s. 62)

Sørensen har i sit arbejde med æstetiske aktiviteter beskrevet hvordan man kan få skjulte kompetencer frem i lyset hos de børn der kan være ekskluderede. Man får også trænet nogle sociale færdigheder i musikæstetiske aktiviteter fx turtagning, gensidig hensynstagen og opmærksomhed. (Vorre, 2016, s.293-294)

Gruppe SKF medlemmer:

Emma Nygaard Müller, Frederikke Stejlgaard, Henrik Havning, Isabella Maria Tang og Lasse Pro Jepsen.

Litteratur:

Bohr, Jenny (2016). Inklusion – fællesskabets pædagogik. I: Gravesen, David, T. (red.) (2016). Pædagogik – Introduktion til pædagogens grundfaglighed. Hans Reitzels Forlag

Vorre, Gert (2016). Musisk-æstetisk virksomhed og pædagogiskdidaktiske overvejelser knytter hertil. I: Gravesen, David, T. (red.) (2016). Pædagogik – Introduktion til pædagogens grundfaglighed. Hans Reitzels Forlag
pucf21-ku01m
pucf21-ku01m
pucf21-ku01m
pucf21-ku01m
pucf21-ku01m
pucf21-ku01m